Jeg er ikke død endnu

Det er godt nok længe siden der har været så stille på bloggen så længe uden at jeg lige har “announced” det først. Men altså, alting har jo sine grunde. Også det her. Og så vil jeg lige pippe og sige hej, og fortælle at jeg lever endnu, lige nu overlever jeg bare mere end ret meget andet. Den invaliderende graviditetskvalme har ramt mig endnu engang. Selvom jeg godt kan huske at de 9 måneder jeg var gravid med Emma var hæslige, så havde jeg faktisk glemt hvor hæsligt det er at være lagt ned på grund af gravid-kvalme. Og inden du farer til tasterne for at belære mig om at graviditet ingenlunde er en sygdom, så “hold your horses”,...

Jeg er sgu ikke feminist! Føj! – og så det lange HURAAAAAA

I folkeskolen lukkede min hjerne totalt ned når snakken faldt på noget politisk. Jeg følte mig simpelthen for dum og uintelligent til overhovedet at have en holdning til emnet. Og ærlig talt: jeg havde ikke en eneste holdning til et eneste politisk emne. Jeg vidste ikke engang hvordan man fik en holdning til noget. Hvor sidder de henne? Hvordan får man dem? På samme måde har jeg det når det kommer til feminisme. Langt størstedelen af mit liv har jeg altid lukket for interessen og før ørene, når nogen har nævnt ordet “feminist”. For feminisme har jo intet som helst med mig at gøre! Og de der feminister er jo sådan nogle langpattede hysteriske kvinder, der insisterer på at gå uden...

En uges stilhed

For en uge siden skrev jeg dette indlæg om graviditeten og om hvem der i virkeligheden er donor til barnet. Jeg havde faktisk forventet at jeg skulle have mit skjold på. Man ved aldrig. Men det skulle jeg ikke. I har simpelthen været så fantastiske og modtaget nyheden så godt, og jeg er rørt og det er simpelthen så dejligt at jeg ikke skal deale med en shitstorm, lige i de her dage i hvert fald. Indlægget blev udgivet, og så gik jeg ellers i en form for hi. I weekenden var jeg til det smukkeste bryllup på Møn. Denne uge har været ét langs sygdoms-mareridt. Jeg er selv trådt ind i den del af graviditeten der hedder “den onde...

Alt om donorvalg og farfigur for det nye barn. Det her indlæg kan man vist roligt kalde for “breaking”

Bop bop bop. Hvordan skriver jeg det her blogindlæg bedst? Jo. Jeg kan starte med spørgsmålene. Noget af det jeg er blevet spurgt mest ind til, i forbindelse med min graviditet, det er hvordan jeg valgte donor, hvordan processen var med at vælge donor, hvilke tanker jeg har gjort mig i forhold til at den nye baby får en faderrolle ind i sit liv, hvad Emmalias far egentlig siger til det hele, hvordan har processen været med ham, og at der kommer et nyt barn. Allesammen super gode spørgsmål, super relevante spørgsmål og super vigtige spørgsmål. Jeg lover dig at du får svar på DET HELE i dette blogindlæg, og så slår mit hjerte rimelig hurtigt, og jeg skal holde...

Nightterror – når ens barn forvandler sig til et besat monster

Det kan godt være det ikke er politisk korrekt at skrive sådan om sit barn, men det er faktisk den beskrivelse der (for mig) kommer tættest på hvad der sker når ens barn er plaget af nightterror, og man som forældre bare kan stå med sit blødende moderhjerte og gøre ingenting imens. Det er anden gang i denne uge at jeg vågner helt udmattet og helt ødelagt over endnu en nat som kunne have været scener i en gyserfilm. Jeg troede jeg var blevet klogere i nat, men jeg endte med at falde i med begge ben en gang til. Øv. For nogle nætter siden vågnede Emma da jeg gik i seng. Hun græd en lille bitte smule og sad...
Older posts