Det her føles stadig virkelig uvirkeligt

(du må selv lige forestille dig at det er en avocado-øko-mad Emma har i hånden i stedet for den der lyserøde djævel) Det er tirsdag, det er ferie, klokken er 10 om formiddagen (det lyder næsten som en reklame for noget chokolade), og jeg sidder her med ro i kroppen. Inde i stuen kan jeg høre lyden af dem, de hygger og har begge to fuldstændig glemt at jeg eksisterer. Jeg havde givet op på den drøm, og nu sidder jeg midt i den, hvad skete der egentlig? Jeg kan stadig huske at jeg havde set programmerne med Silas Holst, hans mand og deres veninde, hvordan de 3 lavede et fælles barn (nu har de to), og hvordan jeg tænkte...

“Kom Emma, så finder vi en fin ny mor til dig”

I dag var det mig der var årsagen til Emmas affektkrampe. Jep. Jeg tænker at jeg indleverer Emma et sted hvor hun kan få sig en dejlig ny mor, en med overskud, en der har læst alle de der online guides til hvordan man rummer på den helt korrekte kærlige måde, sætter grænser på den anerkendende måde, ikke råber og får stjernerne til at stå helt rigtigt på forældre-himlen. For det kan jeg ikke. Vi skulle til barnedåb i dag. Aftenen  i går sluttede med en putteseance der varede alt for længe, og morgenen startede med et barn der skiftevis fik raserianfald og kastede med stort set alt hun kunne komme i nærheden af. Jeg tog 80 dybe vejrtrækninger og...

“Hej, jeg kommer for at lukke din strøm da du ikke har betalt din regning…”

“Where is the love?” sang Black Eyed Peas (her) Kærligheden kan være virkelig svær at få øje på. I morges spurgte min veninde min, på sms, om jeg kendte til steder på nettet hvor man kan læse positive historier, som man kan dele. Noget med en politiker der redder nogle fugle eller børn. Noget med nogle hverdagshelte. Noget der kan ramme os i hjerterne. I en tid hvor hekse-jagt (Ninka Bernadette) og jagten på kontanthjælpsmodtagere, flygtninge, forældre og andre vi ynder at skyde ned i lind strøm ser ud til at blomstre op i alle afkroge af samfundet, der har vi brug for fællesskaber hvor der er plads til os. I går faldt jeg over dette blogindlæg skrevet af Malene...

TEST: 50 wrongs of motherhood – er du en dårlig mor?

Her er en test hvor du kan se om du er en dårlig mor. Start med at tælle hvor mange udsagn der (når du skal være helt ærlig) passer på dig. Svaret kommer med det samme nedenunder testen:   TEST “er du en dårlig mor?” 1: Du har råbt af dit barn flere gange og har været ved at dø af skam over det 2: Du har ladet dit barn sidde for længe (for mange gange) foran skærmen 3: Du har serveret yoghurt/havregrød til morgen, middag OG aftensmad mere end 1 gang 4: Du har grædt dig i søvn så mange gange at du ikke kan tælle det længere 5: Du har været på fallittens rand og har ligget søvnløs over det 6:...

Denne form for bedrag er svær at slippe af med

“Hvordan har du det?” spurgte min veninde i telefonen i går. Og helt ærligt? Så var jeg faktisk lidt træt. Mest af mig selv. Så det fortalte jeg hende. Jeg havde ikke gjort mig den ulejlighed at dykke ned i min træthed og finde ud af hvad pokker der egentlig foregår, jeg hang bare fast i receptionen, uden at gå ind til festen, og begyndte at slå mig selv i hovedet: “nu skal du også tage dig sammen, kom nu, start med en gå-tur, en to en to, gå gå gå, ud og hils på et træ eller en ko eller skoven eller fuglene. Det er godt for sjælen. Kom nu, tag dig nu sammen!” Så da min veninde spurgte,...
Older posts