The night is darkest just before dawn

En af de ting der hjælper (rigtig meget endda) er at sige det højt når vi føler vi er ved at blive kvalt i vores egen elendighed. Det gjorde jeg i går (læs her). Det er så helende at blive mødt i der hvor man rent faktisk befinder sig, i stedet for at blive mødt i den maske man stiller op i, og det hele kommer til at føles så hult. I nat vågnede Emmalia kl 3.14. Jeg har vænnet mig til bare at gå med, og jeg troede ærlig talt der var noget begyndende night-terror på spil. Men vi satte os ud i køkkenet og spiste nogle pinjekerner og lidt pære, og så fik jeg hende med ind i...

Alt om donorvalg og farfigur for det nye barn. Det her indlæg kan man vist roligt kalde for “breaking”

Bop bop bop. Hvordan skriver jeg det her blogindlæg bedst? Jo. Jeg kan starte med spørgsmålene. Noget af det jeg er blevet spurgt mest ind til, i forbindelse med min graviditet, det er hvordan jeg valgte donor, hvordan processen var med at vælge donor, hvilke tanker jeg har gjort mig i forhold til at den nye baby får en faderrolle ind i sit liv, hvad Emmalias far egentlig siger til det hele, hvordan har processen været med ham, og at der kommer et nyt barn. Allesammen super gode spørgsmål, super relevante spørgsmål og super vigtige spørgsmål. Jeg lover dig at du får svar på DET HELE i dette blogindlæg, og så slår mit hjerte rimelig hurtigt, og jeg skal holde...

Voldtægt – hvad skal jeg gøre hvis min datter/veninde/søster er blevet voldtaget?

“Du må virkelig undskylde at jeg ringer og tager din tid, og hvis jeg ribber op i noget Frejamay…” og så græd hun. Og så fik jeg tårer i øjnene. Hun havde fået mit nummer af min mor, fordi denne kvinde selv er mor til en ung pige som er blevet voldtaget i weekenden, og nu vidste hun ikke hvad hun skulle gøre. Så hun ringede til mig og vi fik en rigtig god snak, og jeg bad hende gemme mit nummer og bruge det lige så meget hun ville. Jeg har holdt mange foredrag om de overgreb jeg har været udsat for. Jeg blev seksuelt misbrugt af en fremmed mand på en strand da jeg var 6 år gammel....

Hvad skal der egentlig ske med dine børn hvis du dør?

Ja halløjsa. Sikken et emne at bringe op her på en højhellig hverdagsaften. Men faktisk mener jeg det virkelig (jeg skriver ikke grav-) alvorligt. Det hele startede med en meget alvorlig snak jeg pludselig havde med min datters far forleden dag. Vi havde haft en god dag og inden vi sagde farvel faldt snakken på dette emne. Han bragte det op og fortalte at det faktisk var noget der fyldte meget hos ham. Hvis jeg nu døde fra Emma og ham. Jeg fortalte ham at min familie selvfølgelig ville træde til og hjælpe ham. Min familie er Emmas familie, er hans familie. Og jeg blev både overrasket over hvor meget det fyldte hos ham og hvor lidt det egentlig fyldte...

Mød Gitte Frydensbjerg – kvinden der havde det præcise svar på det spørgsmål jeg ikke selv kunne formulere

Faktisk ved jeg ikke præcis hvad jeg skal kalde Gitte. Altså hvilken titel. Men jeg vælger at kalde hende “et menneske som satte mig i forbindelse med universet og som ændrede noget fundamentalt og meget vigtigt hos mig”. Og det møde vil jeg gerne dele med dig i dag. For cirka 14 dage siden skrev jeg et lidt mærkeligt indlæg på facebook. Det er svært at forklare. Jeg har i noget tid haft en følelse af at noget mellem min datter og jeg har være disconnected, men jeg har ikke kunne sætte en finger på hvad det var. Jeg har googlet og søgt og samtidig ikke helt været klar over hvad det var jeg søgte efter. Derfor skrev jeg denne...
Older posts