Nakkefoldscanningen og resultatet

I går var en spændende dag. I går skulle Emmalias far se babyen første gang. Han var ikke med til den første scanning (7 uger). Og jeg skulle se babyen første gang, altså første gang hvor den ikke ligner en ostepop. Det var vildt spændende! Da jeg var gravid med Emmalia var jeg vildt nervøs for nakkefoldscanningen. Jeg var med i en terminsgruppe på facebook, hvor der nærmest var masse-hysteri-frygt for nakkefoldscanningen. Så jeg blev også bange, det troede jeg man skulle være. Bange for resultatet af risikobregningerne, bange for at der ikke var hjertelyd, bange for at der manglede et ben eller arme. Denne gang var helt anderledes. Jeg har besluttet at jeg først gider være bange eller bekymre...

Det her gør unge invandredrenge ved gravide. Og gamle gangbesværede damer

I dag faldt jeg over en tråd på facebook der fik mig til at tænke på nogle episoder jeg oplevede da jeg var højgravid med Emmalia, og igen da jeg havde født. Nu er det jo nogle år siden, så det kan være udviklingen er vendt siden. Men jeg vil nu alligevel dele dem, både som inspiration, og som kærlig opfordring til alle der har lyst til at være med. Det regnede. Nej. Det tissede ned fra himlen. Jeg stod i 1A med min barnevogn, og skulle af på Kongens Nytorv. Der var mange mennesker og alene busturen var et mareridt. Endelig nåede vi Kongens Nytorv, og jeg kom af bussen med barnevognen, og trillede, så hurtigt jeg kunne, hen...

To skridt frem, syv tilbage og så en tur i swingerklubben

Ting jeg gerne vil være lige pt: overskudsagtig, fresh, i hopla, ovenpå, energisk, fuld af pep, ja-hat-agtig. Ting jeg til gengæld er lige nu: sengeliggende, træt, som i død-hvalros-træt, udmattet, energiforladt, vandmandagtig, udkørt (allerede når jeg vågner om morgenen), træt af kvalme, træt af opkast. Jeg ville faktisk give min højre arm for a være overskudsagtig og mærke energien strømme igennem min krop, men pt. er det der sker mest at jeg prøver at undgå at tisse i bukserne når jeg nyser og kaster op, og det går ærlig talt rimelig dårligt med det. I sidste uge spurgte min mor hvordan jeg havde det, og lige der havde jeg haft to gode dage (= stadig invaliderende kvalme, men jeg kunne...

Da du blev mor anden gang?

1, 2. To børn. Jeg må stadig grine lidt når jeg siger “min datter”, fordi jeg stadig ikke helt har fattet at jeg har et barn på snart 2,5 år. Og nu har jeg så en lille spirrevip-tarzan i maven (m/k). Heldigvis gør kvalmen at jeg ikke rigtig kan tænke på så meget andet end mad lige pt, men alligevel kommer tankerne: Kommer jeg til at elske den anden lige så højt? Kommer der til at gå kærlighed fra Emmalia til den lille nye? Hvordan putter man to på en gang (når nu man er alene)? Hvordan er man forældre til to? Jeg har fuld tillid til at alle svarene kommer, præcis ligesom de har gjort med Emmalia indtil nu....

Derfor melder jeg mig ikke ind i en terminsgruppe på facebook

“EIIIIII, så skal vi i samme terminsgruppe på Facebook” skrev en læser til mig. Og der er jeg ked af at skuffe dig, men det skal vi på ingen måde, og det er ikke dig, det er totalt meget mig. Nu skal du høre hvorfor. Da jeg var gravid med Emmalia begik jeg den kæmpe fejl at melde mig ind i en terminsgruppe på facebook. Jeg tænkte at det nok var det man gjorde, så det gjorde jeg. Et par dage senere fik jeg lov at låne Politikens store gravidbog. Begge dele åbnede mine øjne for hvor lidt en terminsgruppe og politikens store gravidbog har noget med mig at gøre. Allerede første dag i terminsgruppen blev jeg ramt af frygt....
Older posts