Bolle-affald, børn og Ipads

En uges mini-shitstorm er forbi. I morgen er alt glemt. Jeg har både gjort mig selv uvenner med værten for Go’ aften Danmark, et par folk i mediebranchen og virkelig mange mennesker på facebook, det ændrer bare stadig ikke på min holdning til overfloden af eksperter der mener at alle råd er lige vigtige, og at jeg generelt mener at vi skal have tilliden til forældre tilbage igen. Vi har aldrig haft mere viden indenfor børn, hjerneforskning og udvikling end vi har i dag, og forældre har aldrig skulle forholde sig til så meget viden som de skal i dag. Alligevel virker det som om (?) at al den massive viden ikke løser ret meget ude i de danske hjem....

Her er hun, her er den pige jeg vil skabe, og et svar på debatten om skærmtid, Ipads og børn

Efter to dage i medierne, og efter to dages heftig kritik på de sociale medier, sidder jeg her og nyder en velfortjent spelt-cola. Jeg synes det er spændende at arbejde med medierne, og jeg udvikler mig hver gang (og sætter mig selv små udfordringer hver gang – mere om det senere), men det er også hårdt, fordi det er en super u-nuanceret og ensporet debat der kommer ud af få minutters meningsudveksling. Mange nye ord har jeg læst om mig selv. Hjernedød, uduelig curligforældre der ikke tør sætte grænser osv, fordi jeg lærer Emma at forholde sig til sit behov for skærmbrug, i stedet for “bare” at lave en restriktion der eksempelvis hedder 1 time om dagen i hverdagene. Restriktionen...

Steve Jobs ville ikke give sine børn en Ipad i hånden, ville du?

“Hvorfor ville Steve Jobs ikke lade sine børn bruge den iPad, som han selv beskrev som »en utrolig oplevelse«, da han lancerede den for syv år siden i 2010? Selv om man kan affærdige det med, at Steve Jobs kun var en enkelt mand, der forbød sine børn adgang til det digitale paradis, var det ikke en hvilken som helst mand. Det var manden, der udslettede pauserne, kedsomheden, som reducerede fysisk afstand til en ligegyldighed og gjorde det muligt for enhver altid at være på overalt, der forbød sine børn, at bruge sit eget revolutionerende produkt.” skriver Berlingske i denne artikel i dag (her, kræver abonnement). I den forbindelse blev jeg i dag kontaktet af en journalist på TV2 news,...

Går du også ind i andres dagligstuer og efterlader en lille lort i en æske?

Jeg sidder pt. med et temmelig tydeligt bidemærke i min venstre brystvorte. Og jeg kan ikke brilliere med bidemærket brystvorten fulgt op af en historie der involverer en lækker mand (eller kvinde) og noget frækt undertøj eller noget. Nope, det er såmænd bare min ninja på knap 2 år der åbenbarn drømte om at hakke tænderne i et stykke agurk mens hun sov, og så havde hun tilfældigvis mit bryst i munden. Jeg måtte rive min brystvorte langsomt ud mellem hendes sammenbidte tænder for at komme fri. Damer, i ved hvad jeg snakker om! Av. For. SATAN! Denne weekend har på alle fronter været lidt op ad bakke. Det passer meget godt med min “lorteperiode” lige pt, som forhåbentligt snart...

Håneretten og om at gå fri når blot man håner dem der håner

Dansk melodi grand prix blev debatteret vidt og bredt på de sociale medier i går. Især Anette Heicks kjole og bryster, og ikke mindst sangstemmerne i programmet blev vendt og drejet. Også hjemme i min stue, hvor jeg sad sammen med to veninder og en hel del slik og asti (nommenom), mens Emma lå og boblede ind i soveværelset. Vi fik også øje på Anettes kjole og bryster (og diskuterede de andre deltageres sange, stemmer, tøj og alt mulig andet). Samtidig havde vi stor glæde og fornøjelse ud af at dele vores oplevelse med vores FB-venner og deres facebook-venner. I dag vågner jeg så op til et facebook hvor kommentarerne om Anette skal hånes. “Få jer dog et liv” bliver...
Older posts