At rejse med små børn: en særlig tak til Norwegians passagerer og personale

“Du klarer det så flot, og ved du hvad, vi har alle været der!” Sådan sagde en ældre dame til mig da flyet landede i Budapest for 14 dage siden. Undervejst havde Emma været helt utrøstelig, en kombination af at skulle sidde fastspændt, af at være lukket inde i et propfyldt fly med virkelig mange mennesker, at have været oppe siden kl 5 og ikke kunne finde ro til at sove i al larmen og lyset og det at være højt oppe i himlen i et fartøj der er nyt. Da Emma havde skreget i 20 minutter og jeg kæmpede med bare at holde hende, fordi hun vred sig så meget, og jeg hviskede og sang og gjorde alt hvad...

Her er hun, her er den pige jeg vil skabe, og et svar på debatten om skærmtid, Ipads og børn

Efter to dage i medierne, og efter to dages heftig kritik på de sociale medier, sidder jeg her og nyder en velfortjent spelt-cola. Jeg synes det er spændende at arbejde med medierne, og jeg udvikler mig hver gang (og sætter mig selv små udfordringer hver gang – mere om det senere), men det er også hårdt, fordi det er en super u-nuanceret og ensporet debat der kommer ud af få minutters meningsudveksling. Mange nye ord har jeg læst om mig selv. Hjernedød, uduelig curligforældre der ikke tør sætte grænser osv, fordi jeg lærer Emma at forholde sig til sit behov for skærmbrug, i stedet for “bare” at lave en restriktion der eksempelvis hedder 1 time om dagen i hverdagene. Restriktionen...

Glor du også ned i mobilen når du kører tog?

I går læste jeg en artikel på Politiken, som satte ord på nogle tanker jeg længe har haft. Den der formaning om at vi alle skal “se op fra telefonen”, den er jeg efterhånden noget træt af at lægge øre til, fordi det er dejligt at have et lille “enerum” i et rum hvor vi skal være ih og åh so sociale allesammen. Hvad nu hvis man ikke lige har lyst til det? Glor du også ned i mobilen når du kører tog? Når jeg kører i tog, så er formålet med turen at jeg bliver transporteret fra A – B. Jeg kører ofte i tog fordi jeg så kan bruge tiden på at lytte til en podcast, læse en...

Succesfuld kvindelig forretningskvindes mand og kammerat lander mio. til økolandbrug

En ulykke kommer sjældent alene, og bedst som jeg havde postet dette indlæg om DGI byens forsøg på at agere alfonser for friske fodbolddrenge, så poppede denne op på Børsens facebook-side. Det er næsten komisk. “Price-kone” og “veninde”. Det er simpelthen det bedste journalisten Mette Winkler kunne komme op med om to dygtige erhvervskvinder? Så kan det undre mig lidt at vi ikke skal høre hvem Henrik Nygaard er gift med derhjemme, eller om han er kammerat til nogen særligt, og hvorfor vi kun skal nøjes med at høre at han har succes bag sig, og ikke noget om hans relationer eller hvem han er gift med. Det glæder jeg mig til at fortælle Emma: “Lille skat, når du bliver...

DGI’s gave til drengene: For hver frisk fodbold-fyr er der 7 smækre gymnastikpiger

Det er ikke engang en måned siden kvindernes internationale kampdag blev afholdt, og så sker det her. Folk siger der ikke er mere at kæmpe for, jeg siger at det er tid til at vågne op til virkeligheden. I går blev DGI Storkøbenhavn opslag delt i mit facebook-feed, og det er især bud nummer 4. jeg har et kæmpe problem med. Udover at jeg ikke forstår hvorfor man skal nedgøre et andet event for at sælge sig selv. Jeg kan sagtens se at opslaget er et (temmelig primitivt) forsøg på at sælge sig selv humoristisk. Det er bare brandærgerligt at det er nødvendigt at være sexistiske for at være sjov og komme igennem med sit budskab. For jeg er sikker på...
Older posts