"Ej med har hun ikke alt for lidt tøj på?" - lidt om børneopdragelse der vækker forargelse

#HVORERDERENVOKSEN Ses vi til demonstration på lørdag kl. 13? Kom med hvis du kender et barn eller en pædagog du holder af

Indrømmet. Jeg har faktisk ikke set dokumentaren “hvem passer vores børn?” på DR. Jeg har vurderet at min knude i maven er stor nok i forvejen, alene baseret på mine egne personlige erfaringer, og på de erfaringer jeg kender fra mine omgivelser, derfor har jeg besluttet at bruge min lørdag d. 6. april på at deltage i demonstrationen for (absolut!) minimumsnomeringer NU.

 

#HVORERDERENVOKSEN

Da Emmalia gik i vuggestuen afleverede jeg (alt for) ofte en lille pige til en stue med kun 1 voksen alene med op til 11 børn. Vuggestuebørn. Der er ingen grund til at bruge tid på at google hvad forskningen siger om så små børn og omsorg, jeg tror alle er enige om at det på ingen som helst måde er i orden. Så jeg blev. Jeg synes nemlig heller ikke det er i orden. Jeg blev 30 minutter, 45 minutter, 1 time. Jeg blev indtil jeg følte det var forsvarligt at aflevere mit barn. Når der var mindst 2 voksne. Så kunne jeg tage afsted på arbejde. Halleluja for at være selvstændig og kunne flytte møder. Ikke alle har den frihed og fleksibilitet.

Jeg har fulgt debatten om minimumsnomeringer tæt de seneste år (det her tiltag er ikke nyt, det har været på tegnebrættet længe), og jeg læser ofte kommentarer a la “det er forældrenes ansvar, de kan bare blive hjemme”. Øhm nej. Det er ikke alle forældre der lige kan det. Og den eneste grund til at jeg som solomomboss kan have min 10 måneder gamle baby hjemme og hente min store pige tidligt, eller blive og agere “ekstra hænder” i institutionen (selvom jeg faktisk også har et arbejde jeg skal passe), er fordi mit liv er skruet sådan sammen at udgifterne er ekstremt lave, således at jeg ikke skal skovle en kæmpe indtægt hjem hver måned. Vi har som samfund valgt den her model, hvor vi arbejder og mens vi arbejder så er der nogen der passer vores børn. Forældrebashing er på ingen måde på sin plads i denne her snak. Pædagogbashing er heller ikke. Forholdende skal simpelthen være i orden. Og det er de ikke. På ingen som helst måde. Det her er et kæmpe omsorgssvigt og ledelsessvigt som skal håndteres i går.

Allerhelst så jeg (personligt) at det blev langt nemmere for familier at passe derhjemme og få støtte til at få økonomien til at hænge sammen, og at man i det hele taget gav familier mere frihed og fleksibilitet i forhold til at tage børnene (meget) mere hjem. Det er en lidt andet snak, men den læner sig op ad denne. Den må vi tage en anden dag.

Lige nu vil jeg virkelig slå et slag for at du og dem du elsker bakker massivt op på lørdag. Jo flere vi er, jo mere indtryk kommer vi til at gøre, så det er faktisk overhovedet ikke lige meget at du lige vælger at blive hjemme på lørdag fordi andre tager afsted. Vi vil ELSKE at have lige præcis dig med på gaden.

#HVORERDERENVOKSEN

Jeg er fuld af imponade over alle de seje ildsjæle der har fået denne her bevægelse sat i gang, jeg følger dagligt alle opslag og læser med. Og jeg har endda fået lov til at vise billeder fra seje børn og forældre som forbereder sig (enormt grundigt og kreativt) til på lørdag. Kom hvis du har en nyfødt, tag baby med i slyngen. Det her er det allervigtigste, det er vores børn, det er vores (og deres) fremtid.

 

 

Prøv lige at se, er det ikke seje billeder? Følg hashtagget på de sociale medier, kom med, råb op hvis du har en platform, en stemme, en facebook-profil eller en megafon. Danmarks børn har brug for dig NU!

  Følg os på Instagram og Facebook og kom tættere på hverdagen som solomomboss og selvstændig mamma. Her deler jeg de helt små og de helt store konkrete eksempler på de emner du finder her på bloggen. Vi ses derinde!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Ej med har hun ikke alt for lidt tøj på?" - lidt om børneopdragelse der vækker forargelse