Sexism doesn’t spark joy – glædelig kvindernes kampdag 2019 – her er 7 konkrete (små) ting du kan gøre

“Jeg vil aldrig demonstrere mod krig, men jeg vil altid marchere for fred” – cirka sådan sagde Mother Theresa, og selvom jeg ikke altid selv følger hendes beundringsværdige statement, så vil jeg i dagens anledning marchere for at vi løfter hinanden frem for at demonstrere mod noget. Jeg har forgæves forsøgt at finde et kampdagsevent som foregår i dagtimerne og er børnevenligt, derfor skriver jeg i anledningen af kvindernes internationale kampdag 2019 en blog om hvordan du og jeg kan bruge vores energi (og måske også vrede) konstruktivt i fremtiden.

Og fordi “sexism doesn’t spark joy” (billedet er venligst udlånt af The Everyday Sexism Project Danmark” som er at finde på gaderne i dag, jeg er vild med den overskrift!), så skal vi sige farvel til sexisme og hej til respekt, ligeværdighed, ligestilling og ja til samtykke. Her er 7 konkrete ting du kan gøre for at arbejde for netop det:

  1. Start med dig selv. Al forandring i verden starter hos dig selv. Vi kan alle finde ting at pege fingre af, men der hvor det er sværest at kigge, er lige netop der det er vigtigst vi gør det. Begynd at være nysgerrig på dine egne vaner og dine egne mønstre, både i dit privatliv og i dit arbejdsliv. I privatlivet kan det være at du roser din datter meget for sit udseende, eller din søn for at være sej. Det er der ikke noget i vejen med, til gengæld er der plads til at udvide hvad vi roser og anerkender vores børn for. Personligt har jeg selv denne liste i glas og ramme herhjemme, og jeg bruger den som inspiration til at udfordre mig selv og hvad jeg anerkender mine børn for.Hvis vi ønsker at verden skal forandre sig, at mænd/politikere/medsøstre mv. skal ændre deres syn/adfærd, så er vi nødt til at være villige til at gøre det samme, og vi har alle steder hvor vi kan løfte os selv eller komme sexisme til livs. Jeg ved jeg har en del arbejde foran mig stadigvæk. Små skridt er vejen frem. I hvert fald for mig.
  2. Keep moving. Martin Luther King sagde følgende:Oversat til feminisme og sexisme og små aktive handlinger, kunne det lyde således: “Hvis du ikke kan skrive artikler eller blogs eller stille dig på ølkassen, så kommentér eller debattér, hvis du ikke kan debattere eller kommentere, så like eller vis anerkendelse på en eller anden måde. Eller skriv en besked til ham eller hende du er enig med privat, så vedkommende kender til din støtte. Også selvom det er en fremmed. Vi er nødt til at støtte dem der står op for os når vi ikke selv kan. Uanset hvad du gør, så bevæg dig fremad, også selvom det bare er et enkelt skridt den dag. Keep moving forward”. Og hvis du lige nu tænker “hvad gør et like?” så kan jeg dele en personlig historie med dig. Da #METOO startede turde jeg ikke skrive ret meget. Jeg turde ikke deltage i debatterne, fordi der var (og ofte desværre stadig er) en overvægt af larmende tomme tønder der bare synes “metoo er noget fucking lort”. Jeg læste og læste og læste, og så lagde jeg mærke til noget. De få der “speakede up” for ofrene og for de kvinder der var gået imod Weinstein, de fik helt enormt mange likes på deres kommentarer. Der var så enorme mængder “stille støtte” at jeg til sidst besluttede mig for at skabe modet til selv at debattere emnet. På grund af “ligegyldige likes”. Og hver gang jeg selv deler et emne der handler om feminisme eller voldtægt eller køn, så er der rungende stille. Men larmende mange likes. Fordi der stadig er enormt mange der så gerne vil, men som endnu ikke har et sprog selv. Det GØR en forskel. Vid at det gør en forskel at du deltager aktivt selvom du endnu ikke har et sprog for det der sker indeni dig.
  3. Vær taknemmelig. Måske vil du ikke kalde dig feminist. Måske går du ikke ind for ligestilling af en eller anden årsag. Måske synes du feminister er platte eller latterlige. Men er du glad for at du som kvinde må have et arbejde? Må stemme? På papiret i hvert fald har mulighed for at tjene det samme som en mand for samme arbejdsindsats? At der er nogen der arbejder for at ændre voldtægtskulturen så færre mænd voldtager og færre mænd og kvinder bliver voldtaget? At du som kvinde må uddanne dig? At dine døtre nærmer sig at have de samme muligheder i livet som drenge? At du ikke er din mands ejendom fordi du er gift, men er din egen? At du bestemmer over din egen krop? Der er altså en helt masse feminister (M/K) der har kæmpet for at du i dag har ret til at være din egen, at du har ret til at blive hørt, at du har ret til at stemme. Så i stedet for at håne, kan det være du kunne sende et ydmygt tak til dine medsøstre som har stået op for dig, også selvom de ikke kender dig.
  4. Tag del i debatten. Det kan godt være du ikke synes du er god til at debattere eller at din stemme er vigtigt. Men det er den. Og hvis du ikke kommer i gang nu, så lærer du det aldrig. Hvis du ser et argument som er tåbeligt, eller en påstand som du ved er helt skudt ved siden af, så sig det. Ikke nok med at du viser dig selv at du står op for dig selv, du viser også alle de mange der læser med at sådan en kommentar ikke skal stå uimodsagt. Og det her er faktisk meget meget vigtigt. Sidste år fik jeg en uhyre vigtig besked fra en af mine læsere. I forbindelse med #metoo. Der var en sag i medierne, og kommentarsporet gik som sædvanligt bananas med at kvinder der anmelder for voldtægt bare vil have penge og opmærksomhed (nævn lige 5 navne på dem der anmeldte Weinstein eller Cosby eller R. Kelly, og hvor rige var det nu de blev? Nej vel?). Jeg orkede egentlig ikke, men jeg nogle af kommentarerne var så grelle at jeg kastede mig for de frådende gorillaer alligevel. Jeg endte med at debattere med ALLE i den tråd. Om aftenen tjekkede jeg min instagram, og der var en af de vigtigste beskeder jeg har fået i mit liv. Den var fra en kvinde som var offer for voldtægt. Hun havde også læst med. Og hun var blevet så ked af det over al den mistro man som offer skal kæmpe med, udover al skammen og det at have været udsat for voldtægt i sig selv (som ødelægger et menneske). Hun skrev at det havde gjort så massiv en forskel for hende at hun havde læst alle mine argumenter og kommentarer, at hun følte sig så set og hørt, at hun følte der i hvert fald var én der havde hendes ryg. Og sådan har jeg selv haft det før hende og før jeg selv fandt modet til at deltage i debatterne. Nogen havde min ryg. Nogen stod op for mig før jeg selv fandt mit mod. I dag er det en slags træning for mig. Jeg øver mig i at blive en bedre debattør hver eneste dag. Mit mål er aldrig at “omvende” dem der tror kvinder bare vimser rundt og kaster om sig med anklager for voldtægter. Mit mål er af alle dem der læser med læser mine argumenter. Det er alle dem der er stille i debatten vi kan påvirke. Og det skal vi.
  5. Prøv “feminist” for en dag. Jeg har altid hadet ordet. Især fordi jeg kommer fra et miljø hvor “vi hadede feminister”. Feminister var kællinger med store klamme duske der tillod sig at have en holdning. Alt hvad jeg hadede om feminister havde jeg lært fra min kæreste Søren. Ham der spyttede på mig og tvang mig til at give ham et blowjob, ellers ville han ikke lukke mig ind i lejligheden. Jeg mente alt hvad Søren mente. Så jeg hadede også feminister og jeg prøvede med al vold og magt at være sådan en kæreste der ikke stillede krav til min kæreste, der fandt mig i utroskab, der “ikke lagde bånd på min kæreste” og “ikke holdt ham tilbage”. Det endte meget belejligt med at jeg mistede min egen identitet på den rejse. Jeg var “Sørens kæreste”, men ingen vidste hvem jeg var. Især ikke mig selv. Så derfor. Prøv at tage kappen på en dag. Prøv at sige “jeg er feminist, jeg kæmper for lige muligheder for alle. Ikke at alle skal være ens, men at alle mennesker er ligestillede og har lige basic human rights”. Du kan også sige det på tysk eller dansk hvis det er bedre for dig. Og prøv så evt en af de andre punkter på denne liste den dag. Når dagen er slut kan du tage kappen af igen og evaluere hvordan det var at være erklæret feminist for en dag. Fortæl gerne hvordan det var <3
  6. Uddan dig. Hver gang jeg bliver nysgerrig på noget nyt i mit liv, så indstiller jeg alle mine frekvenser på den nye kanal. Sidste år startede jeg med at leve mere minimalistisk og bæredygtigt. Jeg begyndte at unfollowe alle instagramprofiler der står for det modsatte, og søge inspiration fra profiler der allerede er der hvor jeg gerne vil hen. Det samme kan man gøre med ligestilling. Jeg følger f.eks everyday sexism project danmark, som jeg synes virkelig har fingeren på pulsen når det kommer til sexisme, skjult sexisme og konkrete sager i Danmark. Tonen er god derinde, der er også humoristiske (og tragi-komiske) opslag, og der linkes til events man kan deltage i og jeg bliver i det hele taget klogere på sexisme hver eneste dag fordi jeg følger med der. Så følger jeg En feminists bekendelser, som også tager relevante sager op og stiller rigtig gode spørgsmålstegn til den kultur vi har omkring ligestilling, sexisme og voldtægtskultur. TwerkqueenLouise har en helt anden energi og jeg er vild med hende. Hun laver en del video og er pissecool. Gretelise Holm, Susanne Staun, Emma Holten, Rasmus Brygger, Henrik Marstal, Ditte Giese, Sanne Søndergaard, Khaterah Parwani, Cecilie Nørgaard, norske Ulrikke Falch (følg hende på instagram her, hun er fantastisk og sjov) og der er mange andre. Hver gang jeg ser en mand udtale sig respektfuldt og anerkendende overfor emner som #metoo, så følger jeg som regel profilen for at følge med. Det kan du også gøre.
  7. Hav humor. Det er umuligt at kaste sig ud i alle de her emner uden humor. Ellers bliver det for tungt og for håbløst. Og feministisk humor er der heldigvis virkelig masser af. Faktisk er feminister nogen af de sjoveste mænd og kvinder jeg kender. Her er et par eksempler:

and also:

and also

 

Rigtig glædelig kampdag til alle. Tak fordi du følger med her på profilen, også selvom jeg ikke er så damebladsagtig og selvom jeg nogen gange er lidt (læs: meget) ude med riven. Jeg er nem at vælge fra. Derfor er jeg ekstra glad for at du stadig er her og at du også læser emner som det her. Af hjertet tak!

Og endnu engang tak til ESPD for dette awesome skilt: Sexism doesn’t spark joy!

Hvordan fejrer du kvindernes internationale kampdag i dag?

 

Glædelig 8.marts 2019. I dag er det kvindernes internationale kampdag. En dag hvor vi fejrer, kæmper og

  Følg os på Instagram og Facebook og kom tættere på hverdagen som solomomboss og selvstændig mamma. Her deler jeg de helt små og de helt store konkrete eksempler på de emner du finder her på bloggen. Vi ses derinde!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Men der findes bare ikke drengefarver og pigefarver ... her er konkrete råd til hvordan du snakker med dine børn om farverne