Konmari oprydning med Marie Kondo og bæredygtighed og minimalisme

Konmari metoden Q&A Jeg besvarer dine spørgsmål

Lad mig lige slå fast med det samme at jeg jo hverken er uddannet i Konmari-metoden eller er nogen former for oprydnings eller organiseringsekspert. Jeg kan bare virkelig godt lide processen og jeg forholder mig til den og skriver om den. I den forbindelse modtager jeg mange virkelig gode spørgsmål, som jeg gerne besvarer, men det er vigtigt at understrege at det er mine ord, og ikke Marie Kondo, hende der står bag Konmari. Jeg vil virkelig opfordre til at du læser bøgerne.

Kon’hvaffornoget Frejamay? Konmari metoden.

En oprydnings og organiseringsmetode opfundet af Marie Kondo. Og hvis dit næste spørgsmål er “hvorfor i alverden skal man have en metode for at rydde op og skabe orden?” så kan jeg jo passende spørge hvorfor i alverden du skal bruge en app til at komme ud og løbe? Og så videre. Fordi mange af os ikke har lært organisering der virker og skaber ro. Og nej, det er ikke fordi vores forældre ikke har gjort deres opgave godt nok, det er fordi vi ikke har fundet nøglen til vedvarende visuelt ro i hjemmet endnu, og fordi tiden er inde til at vi allesammen (ja også dig) får kigget lidt på vores overforbrug.

I bund og grund går Konmari metoden ud på at du kun skal omgive dig med ting der skaber glæde. Den dikterer ikke hvor mange ting, hvad du må og ikke må samle på, hvor tit du skal sortere dine ting og hvor du skal gøre af ting du ikke længere vil have i dit hjem. Du skal tage hver ting du eher i hånden og spørge dig selv om den skaber glæde? Og hvis du er i tvivl, så mærk efter om det virkelig er noget du ønsker at tage med ind i din fremtid, eller om det er på tide at der skal være plads til nyt?

Jeg har samlet nogle af de spørgsmål jeg får, og giver her mine bud på hvad jeg ville gøre (ikke hvad Marie Kondo ville gøre).

A# Jeg har en masse krea-ting, men har ikke været i krea-mode de seneste år, men gemmer en masse for når hvad nu hvis jeg får lyst igen? Og der er brugt ret mange penge på garn og stof. Noget har jeg også arvet fra min mor, men det fylder bare og jeg rykker bare rundt på det. Hvad ville du gøre?

Jeg ville tage det i mine hænder, pakke det hele ud på gulvet, tage det i mine hænder og spørge mig selv om det gør mig glad. Hvis der kommer tvivl, så vil jeg mærke efter om jeg holder fast i tingene, fordi jeg gerne vil holde fast i en illusion om hvem jeg gerne ville være (krea med garn og stof), eller om jeg virkelig har en passion som jeg vil i gang med nu. Hvis jeg kan mærke at jeg er passioneret/glad for tingene og de bringer glæde, så vil jeg finde en særlig plads, pakke dem ud, stille dem frem og gå i gang med at bruge dem. Hvis jeg derimod vil skille mig af med dem, så ville jeg takke tingene (som Marie kondo siger man skal gøre med alt man har ejet) for det de har bragt med sig, det kunne eksempelvis være læring om hvem man er/hvem man ikke er, og så ville jeg sende kassen/tingene i cirkulation, så de kunne komme ud i nogle hænder der ville bruge dem. Og HVIS min krea-side ville blive vækket igen, så ville jeg få lyst til at gå ud og købe nyt (der er MASSER af krea i genbrugsbutikker! Alt lige fra stoffer til maling til garn til perler mv.) og så ville jeg gå i gang. Når ting bare ligger uden at blive brugt, så bliver de triste og energien bliver lav. Det handler om at skabe glæde og lys og “spark joy” og det lyder ikke til at den kasse med krea sparker særlig meget joy. Men det kan også være tingene bare kalder på at blive vækket til live igen, det ved du først når du sidder med dem i dine hænder.

B# Hvad med de ting mine børn laver i vuggestuen, skal jeg gemme dem til hun bliver voksen? Masker til fastelavn, tegninger osv?

Det helt korte svar for mig er NEJ! Jeg gemmer stort set ingenting af Emmalias tegninger, og jeg har ærlig talt intet ud af de kruseduller jeg lavede for nogen og 30 år siden. Men igen skal du mærke efter hos dig selv om de giver dig glæde. Jeg tror ikke på at man skal gemme noget for nogen. Jeg gemmer en lille æske med få dele af pigernes tøj fra de var helt små, men jeg gemmer dem for min helt egen skyld, og når pigerne eventuelt overtager det en dag, så er de mere end velkomne til at kyle det ud hvis de vil. For mig er de der tegninger og kruseduller, og det juletræ jeg har hængende på karton-køleskabet pt. som nok snarere er Birthe pædagog der har klippet det ud end det er Emmalia, det er små øjebliksbilleder på hvor mine piger er henne. Men jeg gider ikke holde fast i en masse øjeblikke. Jeg vil hellere tage dem ind, kramme dem et øjeblik (Birthes juletræ ryger nok ud i næste uge) og så sende dem afsted så der er plads til den næste. Jeg overvejede på et tidspunkt at lave en mappe med Emmalias kruseduller, men droppede det hurtigt, for hvem gider nogensinde at kigge på dem igen? De er ikke vigtige (for mig).

Her gælder helt samme regel som før, spørg om de giver dig glæde. Gør de ikke, så skal de ud. Helt ærligt, så har jeg det sådan at jeg helst vil kyle vuggestuekunsten ud med det samme jeg får den ind ad døren herhjemme. Men jeg beholder den i de timer eller dage Emmalia har behov for at vise den frem og snakke om den, og når hendes glæde ved tingen er overstået, så ryger den altså ud. Jeg har endnu ikke oplevet at hun har spurgt efter noget af det jeg har smidt ud, fordi jeg tror simpelthen heller ikke hun er “attatched” til de ting. Hvis hun var og hvis de tegninger og ler-hundelorte de betød noget for hende, så ville jeg lave en æske til hende, eller et lille sted hvor hun kunne udstille sin kunst herhjemme, som så var hendes, og som jeg ikke blandede mig i. Men sådan har hun det bare ikke (endnu?).

C# Jeg får en masse aflagt tøj og legetøj til mine børn, men det står bare i flyttekasser, og jeg bruger det ikke, men sender til genbrug når ungerne er vokset fra det og køber faktisk i stedet nyt. Er det utaknemmeligt/ikke bæredygtigt at give det væk uden at bruge det? Jeg kan mærke at det ikke giver energi at sælge det, men det ville tage energi fra mig.

Godt spørgsmål! Der ligger så meget pligt og skyld i det der med når vi har fået noget gratis fra andre. Hold nu op hvor ligger der mange skjulte fakturaer og forventninger hos afsenderen, eller skam og skyld hos modtageren, hvis man ikke er “glad nok” eller ikke rigtigt får det forærede brugt. Jeg kender det big time. Jeg fik en gang et maleri i gave. Et rædselsfuldt maleri. For det første var det meget stort og for det andet var det meget brunt og mørkeblåt og dystert. SLET ikke mine farver. Men jeg fik det af et menneske jeg virkelig holder meget af. Så jeg beholdt det i ÅREVIS! Det flyttede endda med mig en flytning eller to, og jeg hadede det maleri. Men jeg var så bange for at smide det ud, fordi jeg på en eller anden måde følte at jeg så ikke anerkendte min vens intention, kærlighed og den tid han havde brugt på at male det maleri lige præcis til mig. En skønne dag besluttede jeg mig for at det var slut. Det bragte på ingen måde glæde. Jeg tog et billede af maleriet og lagde det til storskrald, og tro mig, jeg glemmer aldrig hvordan det ser ud, det maleri går med mig i graven alligevel, så der er ingen grund til at det også ødelægger energien i mit hjem.

Det ville være u-bæredygtigt hvis du smed det ud, men at du sætter det i cirkulation og giver til genbrug er lige præcis det bedste du kan gøre. Og jo før jo bedre faktisk. Videre med det så det kan komme ud og skabe værdi og glæde et andet sted, og så du kan blive fri for de kasser og få glæde og plads til noget der lige præcis nærer dig.

Det der med at sælge ting, det er blevet sådan noget mærkeligt noget. Jeg røg på et tidspunkt ind i sådan en dårlig vane med at jeg ikke ville have pletter på mit tøj, fordi det jo skulle kunne sælges. Jeg har en kræmmer i mig, jeg elsker at købe billigt, bruge tøjet, og så alligevel få tingene solgt til det dobbelte af hvad jeg selv gav for det. Det har jeg altid været ret god til. Men jeg gider ikke at min garderobe ikke må bruges, og at jeg er bange for at der sker noget med det. Jeg læste en historie om en mand som går i sit festtøj hver eneste dag. Også om mandagen. Han havde en meget velhavende farmor, som døde, og hun havde gemt alle sine fineste ting i glasmontre og beskyttende æsker, så alt det fine stod klar til den dag hvor hun rigtig skulle være fin og flot. Den dag nåede bare aldrig at komme. Og så havde hun haft alle de fine fine ting til ingen verdens nytte. Og det havde virkelig gjort indtryk på ham her, at hans gamle farmor slet ikke fik brugt alt det flotte. Derfor brugte han det bedste han havde hver eneste dag. Og det er jo sådan det skal være. Jeg er begyndt at gøre det samme. Balkjole og et par sneakers, så er det onsdag. Og en strikket hue. Det er SÅ fedt at bruge de bedste ting man har. Og hvis de dør, så kan man give dem videre, sige tak for alt og gøre plads til den næste lækre nye yndlingsting, som man selvfølgelig også gerne må købe bæredygtigt, hvis man vil.

Det er så fedt at læse om din oprydningsproces, og jeg besvarer gerne spørgsmål undervejs, men jeg vil opfordre til at du også deler dine erfaringer og erkendelser undervejs. Det er mellem alle de gode anekdoter og fortællinger at magien opstår og vi sammen kan rykke os videre.

  Følg os på Instagram og Facebook og kom tættere på hverdagen som solomomboss og selvstændig mamma. Her deler jeg de helt små og de helt store konkrete eksempler på de emner du finder her på bloggen. Vi ses derinde!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Konmari oprydning med Marie Kondo og bæredygtighed og minimalisme