Sustain dailys julestafet: Bæredygtige juletraditioner i dit hjertemiljø

Bærdygtighedspolitiet – its not your job to police the word

Denne tekst skrev jeg på instagram for nyligt, fordi jeg blev stoppet af bæredygtighedspolitiet. Det gør jeg af og til. Det er åbenbart en udmelding der skal følges nøje, og skal under lup, når man, som jeg, proklamerer at jeg kun vil køre bæredygtigt, sådan som jeg gjorde i sommers (læs her). Så hver gang jeg poster billeder af mig selv eller mine piger, så bliver det tjekket hvor mit eller pigernes tøj er fra. Fint nok. Hvis man gider bruge sin sparsomme tid på det. Men der hvor filmen virkelig knækker for mig, er der hvor vi nu skal have en intellektuel flueknepperdebat om det nu overhovedet er bæredygtigt at købe modetøj brugt. For så skaber man åbenbart stadig en efterspørgsel hos de oprindelige brands (but how?). Så når jeg køber genbrug, så må jeg åbenbart ikke købe kendte mærker (eller hvad?), fordi så er det stadig skidt? Her kommer så mit sure opstød til bæredygtighedspolitiet. You are welcome!

“Its not your job to police the world” hørte jeg på et tidspunkt i Mads og Monopolet. Jeg bringer her en kærlig reminder. I sommers “announcede” jeg at jeg kun ville købe bæredygtigt. Samtidig er det hverken en hemmelighed eller noget jeg har forsøgt at skjule, at jeg er en fashionista. Min rejse får ud på at forene de to ting og finde min egen vej igennem et solo momboss til to liv, samtidig med at jeg gerne vil bevare min kærlighed for god stil og lækkert design OG kloden. Jeg har kun købt bæredygtigt lige siden. Som eksempelvis denne cardigan der stadigvæk er i butikkerne til 1600kr, jeg fandt den brugt på TS, efter at have ledt efter den i næsten et halvt år. Og her knækker min film så lidt.

Jeg får “policing” kommentarer og stikpiller hist og her på mine platforme fordi jeg så åbenbart ikke er bæredygtig nok. Eller på den rigtige måde. Det er præcis sådan noget der gør det pisse ufedt at dele den her (ikke helt så lette) rejse. Jeg ved ikke hvornår du sidst har trådt en ny sti for dig selv som ingen andre har trådt før? Men det er en sårbar process og der er mange valg der skal træffes hele tiden. Hav lidt respekt.

Helt ærligt. Jeg forsøger at gøre en forskel, men jeg bliver altså ikke cand.klima henover natten. “Jamen skaber det ikke stadig en efterspørgsel forbrugsmæssigt når du køber designervarer brugt?” Det ved jeg ikke. Det tror jeg ikke det gør. Jeg tror ikke at man inde hos Ganni fører statistikker med hvor mange af deres varer der bliver solgt til genbrug. Pointen er at vi skal bruge vores tøj langt mere end vi gør og vi skal producere langt mindre mængder og langt mere uden kemi og med ordnede forhold for alle i værdikæden. Men jeg gider simpelthen ikke at du hakker på mig fordi jeg ikke bor i en træhytte og gror mit eget hør. Det er jo netop det der er pointen med denne her rejse, det er at finde plads til MIG i den? Hvordan kan jeg både have et hjerte der banker for kloden OG for fashion. Nu bare den bæredygtige udgave. Jeg har lært en masse allerede. Om hvilken rejse der ligger forude for os allesammen hvis vi skal redde miljøet. Men hvis vi skyder på dem der prøver, så har vi endnu længere vej at gå.

Så. Når jeg køber andres fejlkøb og bruger det, og måske sælger det videre eller giver det til @detkollektiveklaedeskab så er det langt mere bæredygtigt end at produktet ikke blev genbrugt, eller bare blev smidt ud. For mig handler mode og bæredygtighed overhovedet ikke om at der ikke må findes fede designs og mærker der gør det godt og som er eftertragtede. Denne her rejse, som vi mere eller mindre allesammen er ude på, handler om at vi som forbrugere sætter vores stemmer hver eneste gang vi sætter vires penge et sted. Jeg bruger mine tøjpenge på Trendsales i Lidkøb i Børneloppen, DBA og fb marketplace eller Reshopper og hvis jeg køber nyt, så køber jeg GOTS certificeret eller økologisk bomuld. Men jeg går ret langt for at undgå det. Vi kommer aldrig til at stoppe med at forbruge, men vi kan allesammen lægge et stort pres ved at vise, via vores køb, at vi handler bæredygtigt og med respekt for kloden.

For hvert skridt jeg tager i denne rejse, åbner der sig en ny verden hos mig. Og det påvirker mine andre valg. Eksempelvis tager jeg offentlig transport mere end jeg har gjort længe og lader bilen stå. Det er også en del af den nye bæredygtige beslutning. Vores valg påvirker vores andre valg. Men hvis vi hele tiden skal polices, så mister vi (jeg) lysten til at dele rejsen. Og jeg ville personligt være ked af hvis dem jeg følger holdt op med at dele, fordi andre ikke synes de er bæredygtige på den rigtigste måde. Hvis vi skal have en god rejse allesammen, så skal vi have tålmodighed med folk som mig som ikke kan blive Neohippie (som jeg har al respekt for i verden) over night.

 

Tak! Overvej lige om din intention med det du skriver er med til at løfte eller bryde ned. Jeg er med på at vi gerne må være kritiske. Men brug din kritik på dem der laver al balladen i stedet for at bruge dem på de få (der kommer flere til heldigvis) der rent faktisk forsøger at gøre en forskel, og få andre med på vejen.

  Følg os på Instagram og Facebook og kom tættere på hverdagen som solomomboss og selvstændig mamma. Her deler jeg de helt små og de helt store konkrete eksempler på de emner du finder her på bloggen. Vi ses derinde!

2 kommentarer

  • Hej. Selvfølgelig er det bæredygtigt at købe (mode)Tøj brugt. Det er vel i virkeligheden det mest bæredygtige valg, også sammenlignet med gots og øko.. Hvis man da ikke bare kan undvære 😂
    Hvor er det øv, at du skal dunkes i hovedet. For i virkeligheden er det at du spreder budskabet om bæredygtighed, den måde vi kan passe bedst på kloden.
    Kh Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A -he- men!

    Jeg er også meget tæt på kun genbrugsforbruger til min søn og jeg – og kan også få gok i nøden, når det ikke er helt i øjet. Æv.

    Bliv ved med at dele, vi er mange der synes det er så fedt at læse med på.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sustain dailys julestafet: Bæredygtige juletraditioner i dit hjertemiljø