"Kvinder kan ikke finde ud af at investere" - okay, skal vi vædde?

Mød Avalon Khaan: En havfrue der giver dit hjerte mod og lærer dig at skrue op for livet:

Det er snart et år siden jeg interviewede hende, Avalon Khaan. En kvinde jeg kender gennem de sociale medier, og som har fanget mit hjerte siden første gang jeg mødte hende. Det var meningen at interviewet skulle bringes her på bloggen, men der blev bare ved med at komme alt muligt i vejen (fyret sygehus, graviditet, fødsel, motherhood), og energien passede bare ikke ind. Men det gør den nu. Jeg er kæmpe-gigant-fan af, at vi som influencer-kvinder sender hinanden og vores læsere direkte ind i favnen på kollegaer, der har kvinders rygge, og ærer og nærer kvinders drømme, fremtid og muligheder i livet. Dét gør Avalon Khaan, og i dag skal jeg fortælle lidt om hvem hun er og hvorfor jeg synes du skal lære hende at kende.

Jeg har besluttet ikke at bringe interviewet, for der er sket så meget både i mit eget liv og i Avalons liv det sidste år. Til gengæld vil jeg fortælle hvorfor Avalon er så vigtig for verden, især lige nu, og hvis du ikke kender hende i forvejen, så vil jeg virkelig anbefale dig at hoppe ind i hendes hastigt voksende univers (link kommer nederst i indlægget her). Jeg har så mange af jer læsere på min blog, som drømmer om at komme ud i verden, drømmer om at blogge, drømmer om at skabe, men som er blokerede af både indre og ydre fortællinger og forhindringer. Derfor tog jeg fat i Avalon, fordi hun på kærligste vis åbner for drømmene og mulighederne, og det jeg særligt godt kan lide ved hende, det er at hun er totalt ærlig og autentisk hele vejen. Kæmpe ja tak til det.

Avalon er uddannet pædagog (who knew?), og ligesom mig selv, hader hun bokse, kasser og retningslinger for hvordan “man bør gøre”. Avalon har gjort en levevej ud af at følge sit hjerte (VIRKELIG lytte til sit hjerte hver eneste dag), og kun gøre de ting der gør hende glad. Jeg følger Avalon, jeg ved det er sandt, og selvom jeg kan virke som om jeg kun følger mit hjerte, så er det ikke rigtigt, jeg har stadig noget vej at gå i forhold til at nå dertil. Men som Avalon også selv siger, så er det en balancegang hver dag, det er så nemt at falde i “gøre som alle andre” fælden.

“Når jeg snakker med veninder eller bekendte som fortæller præcis hvad der skal ske i deres business om 5 eller 10 år, så kan jeg slet ikke følge med, jeg kan kun gå med mit hjerte, derfor har jeg startet hjertebusiness. Jeg havde brug for ligesindede, andre der havde det som mig, som ikke går op i korrekt emailmarketing og 10års planer. Jeg kunne ikke finde dem derude, så jeg måtte skabe et sted selv hvor der er plads til lige præcis kvinder som mig”

Med minus 20.000 på kontoen sprang hun ud i at være selvstændig, selvom alle sagde det var en lorteidé, og i dag, hvor over 7.000 kvinder er blevet coachet og guidet gennem Avalons meditationer og events, må man sige det går forrygende for kvinden med de misundelsesværdige krøller og et blik der kan se lige ind i din sjæl.

Jeg følger Avalon på instagram, og udover at være hjertebusiness-kvinde, så er hun kropsaktivist. En af de opslag hun lavede for nyligt satte virkelig tanker i gang hos mig. Det er længe siden jeg har været en size zero, og jeg er egentlig okay tilfreds med min krop, alligevel ramte det mig, da Avalon skrev “hvor er jeg heldig at jeg har fået en krop der passer til ALT tøj, så jeg kan gå i lige præcis hvad der passer mig!”. Kærlighedssmask! In your face Frejamay. For lur mig om ikke jeg havde fået lavet en masse regler, fordi jeg er kurvet, blød og har født (og ammet) to børn. Jeg havde et hav af regler for hvad jeg måtte gå i for stadig at være pæn nok, acceptabel nok. Men gik jeg i det tøj jeg havde LYST til? Nope, det gjorde jeg ikke.

On that note vil jeg lige tilføje at jeg så et andet interview med en mand, som kun går i festtøj hver eneste dag. Det gør han fordi hans rige tante havde alle de her smukke fine og dyre ting, som ingen måtte røre ved. Hun brugte dem heller ikke selv, for de var til en særlig lejlighed. Men så døde hun. Uden nogensinde at have brugt det hun var allermest glad for. Derfor besluttede han sig for at gå i sit fineste tøj hver eneste dag. Og den historie, kombineret med Avalons wake-up call til mig (og alle sine 8000+ følgere på instagram), har gjort at jeg har fundet hjem til mig selv igen tøjmæssigt.

“Jamen Avalon, jeg vil også gerne være morblogger, men dem er der jo et hav af i forvejen” Jeg spurgte Avalon om netop dette, og hun kom med et supergodt svar: “det er så vigtigt at vi er mange der formidler det samme budskab, for du har din helt unikke måde at formidle på, som ingen andre kan gøre efter. Og det kan sagtens være at du har læst budskabet 27 andre steder først, men når eksempelvis Frejamay siger det, så lander det lige præcis rigtigt hos dig! Derfor må du aldrig holde din stemme og dit budskab tilbage”.

Avalon henvender sig til kvinder der er sensitive, kvinder der måske har svært ved at prissætte sig selv, kvinder der har brug for at skrue op for dem selv, og jeg tænker at vi deler den målgruppe, hende og jeg, og derfor har det været så vigtigt for mig at få Avalon ud på bloggen her. I denne #metoo tid, hvor vi som kvinder ikke længere vil finde os i at være skruet ned, at vi gerne må larme, både i ord, farver, lyd, billeder, bevægelse og power, i denne tid har vi brug for gode rollemodeller. Vi har ikke brug for flere powerkvinder der bare er “blevet mænd”. Du kender dem godt. Businesskvinder der ligner din bankdame og som taler til dig med den der “tag dig sammen” energi, “læg en forretningsplan” energi og “du skal ud og ringe en masse kanvas” energi. Dem der synes at have alle svarene uden du overhovedet har nået at åbne munden selv. Det er slut nu. Tiden er inde til gode, sunde, nærende og kærlige rollemodeller med FULD POWER og fokus på at du har dig selv med absolut hele vejen, også de dage hvor du giver op, fr selv Avalon kender de dage, og det er det der, for mig i hvert fald, gør hende så fandens inspirerende. Hun lader dig ikke hænge med påtaget inspirationella når du falder, hun tager dig med ind i hendes “tank op” dage, og det er så befriende og dejligt med en kvinde som både rummer stjernerne og den dybe stille sø.

Her har du mulighed for at møde Avalon. Hun holder et KÆMPE event i glassalen i Tivoli, hvor hun, sammen med 900 andre seje hjertekvinder vil løfte vores fælles energi. Det bliver en manifestations-start på det nye år, som jeg er ret sikker på du ikke skal gå glip af, hvis du også kan mærke at tiden er inde til et nyt niveau i dit liv, uanset om det er business eller privat. Nogle gange kan vi gå og tro, at vi ønsker alt muligt som egentligt er vores forældres ønske, kærestes ønske og samfunds ønske. Til SkruOp vil du komme ned i rødderne af hvad der er sandt for dig. Det her event er virkelig årets julegave til dig selv eller til en du holder af, og så koster en billet kun 450 kroner (det er virkelig en god pris!), det er en middag på Sticks’n’sushi du investerer i din fremtid.

Anders Matthesen fyldte Royal Arena. Men Avalon Khaan fylder glassalen, og hun gør det med en instagram profil og med hjertet absolut forrest. Det her er fremtiden venner, det her er ikke rocket-science, det er hjertebusiness, og der bliver kun skruet en vej herfra, og det er OP!

  Følg os på Instagram og Facebook og kom tættere på hverdagen som solomomboss og selvstændig mamma. Her deler jeg de helt små og de helt store konkrete eksempler på de emner du finder her på bloggen. Vi ses derinde!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Kvinder kan ikke finde ud af at investere" - okay, skal vi vædde?