Det er synd for dig betonlebbe - nåmen skal vi snakke lidt mere om mit hår?

Mor til to som utæt – et liv med inkontinens

Well. Hvordan starter jeg lige det her indlæg. For noget tid siden blev jeg kontaktet angående et samarbejde. Og allerede her er det jo noget med lige at vægte sine ord, for hvordan starter man med at skrive “hej, vi vil høre om du vil lave et samarbejde om at bryde tabu omkring inkontinens?”, for hvem ved om modtageren overhovedet kender problemet? Men det gør modtageren i det her tilfælde, og det skal vi absolut snakke om. Så det gør vi nu.

Hver eneste gang jeg nyser, så tisser jeg lidt i bukserne. Ikke en dråbe. Nej. Nok til at jeg faktisk skal skifte bukser. Sådan var det ikke efter første fødsel, der var det “bare” en udfordring at hoppe højt på en trampolin. Det var som om tyngdekraften og jeg lige skulle lave en ny forventningsafstemning med min blære og de omkringboende muskulaturer. Men så blev jeg mor igen, og da det hele var helet godt sammen dernede, så tænkte jeg “yes, så kører vi!”. Men det gør vi ikke. Vi lækker.

For mig har det ikke været det store problem endnu, da jeg mest er hjemme, og faktisk troede jeg at jeg skulle være med til at bryde et tabu for alle andre end mig selv. Men efterhånden som deadline for dette blogindlæg nærmede sig, så kunne jeg godt mærke at det alligevel var lidt svært at snakke om. For så bliver jeg hende der tisser i bukserne. Og den eneste måde jeg har kunnet snakket om det indtil nu, det har været ved at pakke det ind i humor. Ligesom jeg stadig gør her. Og jeg har besluttet mig for at det er okay, for ellers bliver det altså for træls.

Så ja, jeg er utæt. Og det er vi nogle stykker der er, os under 40, som tror at det kun er meget voksne damer der skal have hjælp til den slags. Men jeg er altså en af dem, og jeg synes ikke det er fedt at skulle skifte bukser midt i alt det andet jeg skal som solomor til to, så derfor er jeg glad for at der findes hjælp at hente. Jeg har sågar haft svært ved at tage nogen steder, og har taget bind på inden jeg skulle afsted, selvom det jo er meningen at jeg skal nyde at være fri for bind i noget tid endnu. Så det har alligevel været et større problem end jeg har villet være ved. Og ja, man kan lave sine knibeøvelser, og det gør jeg også, men inden jeg får knibet mig nogle gode muller dernede, så er det faktisk rart at der er hjælp at hente. Og det bringer mig til næste tabu:

 

 

NØJ det er grænseoverskridende at skulle have “en dims” op. Af en eller anden grund har jeg noget modstand på det, så derfor har jeg besluttet at dele “før, under og efter” med dig, så du får hele rejsen med. Jeg starter nemlig i dag med Contiform VaginalPessar, sådan så jeg om kort tid kan fortælle dig om livet som tidligere utæt (forhåbentligt) om lidt.

På den anden side, så påvirker det faktisk min dag mere end jeg tror jeg har erkendt, sådan at gå og lække og lugte lidt af tis, så derfor er motivationen for at komme i gang alligevel rimelig høj. Jeg glæder mig til at kunne nyse i fred. Jeg har et par gange stået i et par nys, hvor jeg glemte at “spænde op” inden, og hvor jeg måtte hoppe ud på toilettet med krydsede ben, og da jeg kom derud var det hele alligevel vådt. Og min Emmalia på 3 år spurgte “mor hvad laver du?” og jeg fortalte hende at jeg havde tisset i bukserne. Og som det fantastiske søde barn hun er, så kom hun hen og aede mig på kinden, og sagde “nårhhh mor, det skal du ikke være ked af, det er okay. bare smil og vær glad”. Så med den indstilling har jeg tænkt mig at gå dette mini-projekt i møde. Med åbne arme, men fuld support herhjemme (tak unger) og med håbet om at stoppe lækagen.

Jeg glæder mig til at dele rejsen! Og hvis du også er de 1 ud af 3 der vurderes til at kende til problemet selv, så følg med her de kommende uger, hvor jeg sætter fokus på problemet.

  Følg os på Instagram og Facebook og kom tættere på hverdagen som solomomboss og selvstændig mamma. Her deler jeg de helt små og de helt store konkrete eksempler på de emner du finder her på bloggen. Vi ses derinde!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det er synd for dig betonlebbe - nåmen skal vi snakke lidt mere om mit hår?