Om børn og mareridt og ingen (som i INGEN) søvn

Baby we are back in business! Men det er samtidig et farvel …

Denne Kimono er købt i Røde Kors til 40 kroner

Det her indlæg har jeg været MEGET længe om at få skrevet, og det har jeg fordi det absolut ikke har været nemt at komme hertil. Måske har det i virkeligheden taget mig hele livet at turde lande lige netop her. Men det her er det helt rigtige sted for mig at være. Nu skal jeg bare turde at stå ved det.

Så. Jeg har jo ikke holdt decideret barsel fra bloggen. Det kan man ikke. Det kan jeg i hvert fald ikke. At skrive er mit liv, og jeg har gjort det siden jeg kunne og kommer nok til at gøre det indtil jeg ikke kan mere. Blogging har åbnet verden for mig på så mange planer at det er en helt bog for sig selv. Men jeg har skruet lidt ned for bloggen (måske er det kun mig der har bemærket det) fordi jeg har skulle mærke efter hvor jeg egentlig er henne i forhold til alt det her med blog og business, kommercielle samarbejder og så videre.

Det er jo ingen hemmelighed at der er sket noget med de kommercielle samarbejder og med bloggen de seneste år. Det hele er vokset, og her tror jeg det er vigtigt virkelig at holde fast i sig selv (og sin troværdighed), når man skal navigere i masser af jobs der er nemme at sige ja til. Det synes jeg i al beskedenhed jeg er lykkes ret godt med.

I mellemtiden er jeg så blevet mor til to, jeg er blevet genfødt, og det er som om der er skrællet en masse bullshitlayers af. Jeg ved godt hvem jeg er og hvad jeg står for. Nu er tiden bare inde til også at leve det ud her.

Mit brand skal justeres og rettes til. Måske har du lagt mærke til at jeg har skrevet mere og mere om genbrug. Her er det indlæg om en nemmere vej til en bæredygtig garderobe, som jeg selv synes er ret godt skrevet, og som er blevet delt mest. Jeg vil være mere tydeligt grøn på alle fronter, især på mode og tekstiler.

Sådan som verden er i dag, sådan som vi forbruger, sådan som vi behandler miljøet … det kan simpelthen ikke fortsætte hvis vores børn også skal have en rar verden at bo i. Men hvis ikke vi er nogen der siger det højt og rent faktisk viser en anden vej end den der vej hvor vi allesammen skal have det nyeste design, som støtter op om en modeindustri med hvad 8 kollektioner årligt nu? Hvad så? Jeg synes især vi som influencers, bloggere og meningsdannere har et KÆMPE ANSVAR (!) for at rykke på denne front.

Det betyder ikke at vi allesammen skal købe lilla genbrugshør i Røde kors og aldrig må købe noget nyt, men mange af os sprøjter rabatkoder ud til webshops som ikke har den fjerneste idé om hvor skadeligt tøjproduktion er for miljøet, og det eneste vi kigger på er tallene på bundlinjen. Ikke hvor mange liv det koster at du kan få en t-shirt i H&M til 49,90 kroner.

Så. Selvom det faktisk er lidt angstprovokerende at melde det her ud, så ser jeg ingen anden mulighed. Jeg VIL den her vej, jeg VIL bæredygtighed, jeg VIL genbrug. Og vigtigst af alt, jeg VIL vores fremtid for vores børn og børnebørn. Men også de børn der vokser op i Bangladesh, hvis forældre dør fordi vi skal have billige jeans.

Derfor. Jeg er tyvstartet fordi jeg altid har købt en del genbrug, men nu er det et endeligt farvel til min støtte til de virksomheder der ikke tager stilling og ikke tager ansvar. Vi har som forbrugere en kæmpe magt, og den magt bruger vi hver eneste dag vi trykker “godkend” på terminalen. der hvor du lægger dine penge, der placerer du din stemme.

Jeg vil stå for at gøre det markant nemmere at have god stil og være med på beatet, og samtidig tage aktivt ansvar for miljøet og for at vi ikke kan lade stå til, især når det gælder tøj. Der findes fantastiske brands som arbejder med bæredygtighed, og dem vil jeg skrive om og søge nye samarbejder hos.

Så, farvel til overforbrug, og hej til en mere minimalistisk livsstil, mere grønt, bæredygtig garderobe og god stil. For jeg ELSKER god stil og jeg elsker fashion, men ikke for enhver pris. Jeg har altid elsket at udvikle og udforske min egen stil, og det vil jeg bare gøre endnu mere indenfor de rammer jeg har valgt for min familie og for mig. Og det bliver bare megaspændende at træde den her sti.

 

Jeg håber du er med mig og har lyst til at rejse sammen med Ems, Selinna og mig selv på denne nye rejse. Det kan kun blive godt!

  Følg os på Instagram og Facebook og kom tættere på hverdagen som solomomboss og selvstændig mamma. Her deler jeg de helt små og de helt store konkrete eksempler på de emner du finder her på bloggen. Vi ses derinde!

7 kommentarer

  • Nadja

    Hvor bliver jeg glad af at læse dette. Det spreder mod og håb. Ikke afmagt! Tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Velkommen til “the right side of history” 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alexandra

    Hvor er det en fed udmelding! Jeg er så enig, og jeg har længe tænkt, at jeg manglede noget ansvar fra netop jer. Tak ♥️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    HELL Yes!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Kig evt på GROBUND – der står nogle temmeligt seje tøser bag det brand ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sisi

    Hvor godt og vigtigt at du tager stilling og bruger din position til at formidle dette mega vigtige budskab👍👍👍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Catrine

    Så meget med ❤❤❤❤❤❤❤❤💚💚💚💚💚💚💚

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om børn og mareridt og ingen (som i INGEN) søvn