Hvordan bliver man sej?

Selinnas ben og min fremtid, hvad skal der ske nu?

 

Lad mig lige starte med at sige at her går det godt. Her i vores lille penthouse for rockerfrøer går det virkelig godt. Jeg har (næsten) stadig barsel. Mine piger har det godt og jeg er faldet ned i “the rabbit hole”, og jeg har besluttet mig for at det er en god ting.

For hvad skal jeg egentlig lave efter min barsel slutter? Bloggen fortsætter som den hele tiden har gjort, jeg kan ikke leve uden min blog. Men hvad med foredrag og salgscoaching og mit skrivearbejde? Well, I don’t know. Min kalender er allerede godt fyldt op med jobs og der ligger spændende muligheder og venter i min indbakke, om peger i alle mulige gode retninger retninger.

Samtidig er der bare sket så stort et skifte med mig og min sjæl i denne rejse med graviditeten og hjemmefødsel, at det også trækker i en helt ny retning. Uden at jeg har tænkt mig at jeg skal arbejde med gravide og fødsler. Men det har klart åbnet en helt ny vej som jeg er vildt nysgerrig på at undersøge.

Jeg har altid frygtet at være her. Lige her hvor jeg ikke kender i morgen. Men når jeg kigger tilbage på mit liv, så har det ALTID været sådan. Der hvor jeg har haft det mest eventyrlige liv, er der hvor jeg ikke kender i morgen. Det jeg har lært er at man sagtens kan kombinere trygge rammer, ro og stabilitet med eventyr. Det behøver ikke at være angstpræget at leve et eventyrliv. Man kan have rutiner og kartofler til aftensmad og stadig leve drømmene. Der var engang jeg ikke troede det var muligt. Det er det.

Det vigtigste for mig er at jeg laver noget der gør mig til en glad Frejamay og en glad mor. Det skal give mening, og så er det ligemeget om jeg er handicaphjælper eller om jeg står på scenen foran 2000 mennesker i Falkoner Salen (jeg har lavet begge dele og begge dele var fede på hver deres måde). Så det er blevet min faldskærm mens jeg lander i det her “rabbit hole” og skal finde ud af hvem jeg er nu: jeg ved jeg lander et godt sted og får skabt det der giver mening for mig.

Jeg ved at mine piger kommer først. Jeg vil nyde min tid med mine piger så meget som muligt, og med respekt for at jeg også har brug for at nære alt det jeg står for som mig. Mit liv stopper ikke fordi jeg er blevet mor, mine piger står ikke i vejen for noget som helst karriere, for mig handler det om at skabe og indrette vores liv så vi alle er mest muligt glade og der er plads til det der er vigtigt for os hver især og sammen. Så det er min opgave.

Og hvordan gør man det i praksis? Man mærker efter. Når der kommer en mail med et nyt samarbejde, så mærker jeg om det føles godt. Så tager jeg et møde. Føles det stadig godt? Så gør vi det. Hvis jeg så i noget tid har kunnet mærke at noget føles lidt off, så mærker jeg efter og retter ind hvis der skal rettes ind. Eller siger farvel.

Så det er der jeg er.

Og Selinnas ene ben? Det er begyndt at leve sit helt eget liv. Det sparker. Jeg måtte simpelthen tjekke om det var forvredet eller et eller andet for det ser virkelig sjovt ud. Mens det andet ben tager en morfar, så går højre ben bananas. Se selv her.

I denne uge er det modeuge, og det skal vi med til, Selinna og jeg har nogle arrangementer og nogle folk vi skal mødes med. Jeg glæder mig til at komme lidt ud efter 3 ugers nonstop 24/7  mommying (som også har været fantastisk). Ems er tilbage i børneren og kamp-glæder sig til at være sammen med vennerne hver dag. Det er virkelig en fornøjelse at opleve hvor glad hun er for det. Selinna knævrer løs, sover dårligt om dagen men er ellers verdens mest glade baby. Whats not to like?

Mange af jer har spurgt til pigernes far og hvorfor jeg ikke nævner ham så tit. Well. Han er privat og denne blog handler ikke om ham. Vores samarbejde går rigtig godt. Vi er to forskellige mennesker med hver vores liv og fælles børn, og det giver af og til lidt udfordringer, men helt ærligt? Jeg synes vi gør det pissegodt. GO alternativ familieform. Nogle dage er vi sammen hele dagen, andre dage tager han Ems med på tur og hjælper med putning og mad om aftenen.

For nyligt så jeg en anden blogger skrive at hun ikke ville bytte sit liv med nogen som helst anden. Og ved du hvad? Det ville jeg heller ikke! Ikke engang Beyonces 🙂 Jeg ELSKER mit liv. As we speak har jeg sovet 4 timer pr. nat de sidste 3 nætter. Jeg er træt. Men jeg er simpelthen så lykkelig.

Længe leve livet!

 

  Følg os på Instagram og Facebook og kom tættere på hverdagen som solomomboss og selvstændig mamma. Her deler jeg de helt små og de helt store konkrete eksempler på de emner du finder her på bloggen. Vi ses derinde!
   

1 kommentar

  • Noe

    Jeg freaking f*cking elsker det her indlæg. Hurra for dig og jer 💗

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvordan bliver man sej?