Alene med en baby og en 3årig på ferie i 3 uger UPDATE

Hvordan bliver man sej?

Hvordan bliver man sej?

 

Forleden dag lavede jeg en spørgerunde på instagram, og en af mine skønne insta-venner spurgte mig ”hvordan er du blevet så sej?”, og jeg kunne ikke finde ud af hvad jeg skulle svare til det. Da jeg endelig kom i gang med at skrive noget, blev det mega langt, og jeg besluttede mig for at skrive en blog om det der med at være/blive sej, for der er faktisk en del at sige om det.

 

Sej. I virkeligheden er det jo en fisk eller en bøf der er svær at bide i. Umulig for folk med gebis. Men sejhed er blevet sådan en sjov størrelse målestok, og jeg ved ikke altid helt hvad jeg skal mene om den. Er man sej fordi man har klaret mange udfordringer? Er man sej på grund af det livssyn man har eller vælger at have? Er man sej fordi man altid er positiv? Er man sej fordi man korkpropper sig igennem livet?

 

Jeg forstår godt hvad der menes når folk siger jeg er sej (eller når jeg selv synes jeg er sej), og alligevel slår min hjerne altid lige en kolbøtte når jeg støder på komplimentet.

 

Hvordan er du blevet så sej? Mit første svar var faktisk noget med at alle er seje og at det måtte være en spejling. Men det er pæne-Lis’s autosvar jeg kom med der. For det mener jeg jo overhovedet ikke. Jeg synes f. eks ikke alle mennesker er seje. Jeg synes ikke det er særlig sejt når man svigter sin familie. Jeg synes heller ikke det er sejt når man opfører sig som et svin overfor andre mennesker. Eller når man kun fokuserer på alt det dårlige der sker i livet. Der er ret meget der er temmelig usejt. Alle er ikke seje.

 

Så det droppede jeg igen. Så gik jeg til næste kort i bunken: min historie. Mine forældres svære skilsmisse, mig i midten. Overgreb som barn, voldeligt forhold, hashmisbrug, voldtægt(er), osv. Er det så derfor jeg er blevet sej, fordi jeg har været igennem alt det? Jeg har i hvert fald fået trænet noget udholdenhed og stædighed og målrettethed på den konto. Jeg har fået utrolig mange muligheder for at vælge livet til (frem for fra), og vælge hvordan jeg ville tackle de ting livet havde lagt på min sti. Men er det så det?

 

Eller er det bare den jeg er? Min sjæl, min personlighed og mit væsen? Jeg ved det faktisk ikke. Hvad er det der gør folk seje? Mit bedste bud vil være autenticiteten. Jeg tror det er det. Når man ejer den man er på godt og ondt, så er man sej. Når man står ved så meget som muligt af en selv, af frygten i os, af kærligheden, sårbarheden, glæden, lykken, ulykken, det grimme, det lyssky, der hvor vi stråler allermest, den pæne instagram-vinkel, men også den virkelig skidte (nedefra). Det tror jeg er sejhed, lige der. Når vi ejer dem vi er så meget som muligt.

Jeg tror ikke det er en særlig historie. Ja jeg har overlevet en masse svære ting, men jeg tror faktisk jeg er den samme indeni som jeg altid har været, historie eller ej, min historie har måske bare været med til at gøre at jeg ikke er så bange for at vise hvem jeg er. Fordi jeg har brugt en stor del af mit liv på at forsøge at være alt mulig andet end lige præcis mig. Og det fungerede bare aldrig og jeg følte mig ensom og utrolig hungrende efter alt muligt udenom mig hele tiden.

 

Så.

 

Det må blive mit svar på det spørgsmål. Hvordan bliver man sej?

  Følg os på Instagram og Facebook og kom tættere på hverdagen som solomomboss og selvstændig mamma. Her deler jeg de helt små og de helt store konkrete eksempler på de emner du finder her på bloggen. Vi ses derinde!
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alene med en baby og en 3årig på ferie i 3 uger UPDATE