Lever du også livet i din enmandshær? Sådan her kan man råbe om hjælp

Min jordemoder er blevet anmeldt for at føde med mig – er kvinder bare rugemaskiner?

Det her må være 8. forsøg på at skrive dette indlæg. De første 7 gange har jeg forsøgt at pille mine følelser ud og skrive ud fra et diplomatisk og ikke-vredt sted indeni, men sandheden er at det kan jeg ikke, for jeg er rasende. Pisse edderspændt rasende. Så i stedet for at lade som om jeg er noget som helst andet end rasende, så tillader jeg mig selv at skrive det her helt ærligt, og så må jeg tage de knubs det så eventuelt afføder. Det gør jeg med stolthed, med hjertet forrest og med oprejst pande.

Min jordemoder Sophia er blevet anmeldt for at føde med mig (læs min fødeberetning her). Bum. Et eller andet sted måtte det jo komme, for mit tema om “hjemmefødsel efter kejsersnit” har virkelig skabt røre i andedammen. Men ved du hvad? Det var også meningen, for jeg synes simpelthen ikke vi kan være vores fødesystem og vores fødekultur i Danmark bekendt. Og det er vi nødt til at have en snak omkring, og der er nødt til at ske en forandring på området hvis vi virkelig gerne vil give gravide, familier og nyfødte børn en rigtig god start på livet.

Efter jeg delte min fødeberetning, modtager jeg (stadig) dagligt beskeder og mails fra kvinder som fortæller om fødselstraumer, hvor de hverken er blevet set, hørt eller mødt at systemet. Og det her er ikke et “jordemøder er de onde” indlæg, for jeg er sikker på at de fleste jordemødre gør deres allerbedste og rent faktisk ønsker at imødekomme gravide og familier på bedst mulig vis, men rammerne tillader det bare ikke længere. Og det er simpelthen ikke i orden. Og så alligevel… Der skal også ske en forandring i den måde hver enkelt fagperson møder gravide og familier på. Det kommer jeg til om lidt.

Hvordan kan det være at næsten hver 4. gravide får fødslen sat i gang? (kilde, journalist og forfatter Hanne Dam, der har skrevet en fremragende bog, der hedder “giv kvinderne fødslen tilbage“)

Hvem betaler prisen for alle de igangsættelser? Og er der overhovedet evidens for at man skal igangsætte alle gravide der rammer uge 42 (kilde) eksempelvis.

Er gravide kvinder blevet risikofyldte rugemaskiner eller har vi stadig det frie valg, hvor vi på et velinformeret (og her mener jeg ikke sygehusvæsenets skræmmekampagner) grundlag tager aktivt stilling til hvilken fødselsoplevelse der vil gøre os allermest trygge. Sognepræst Martin Rønkilde beskriver det ret godt:

“Men det altovervejende argument er naturligvis menneskesynet. Er den gravide og fødende en rugemaskine, som skal passe ind i systemets kasser eller et menneske, der skal behandles i al den berigende forskellighed, som vi i øvrigt gerne som danskere vil bryste os af at være stolte af? Gælder rummelighed og mangfoldighed også, når æg og sædcelle skal blive til nyt liv? Jeg vil ønske, at vi kan nå dertil, at regionen tager sit eget udsagn alvorligt. Så mangfoldigheden af fødselstilbud, med både fødegange, mindre fødeklinikker og hjemmefødsler kan være den ramme, der gør oplevelsen så god som mulig for alle familier.” (læs hele indlægget her)

Forleden dag talte jeg med en anden jordemoder. Det er ligemeget hvem. Hun sagde “hvis du havde født på sygehuset denne gang, så var du endt i et akut kejsersnit igen. Du havde ikke fået den oplevelse som du heldigvis endte med at give dig selv og din familie ved at holde fast i dine ønsker om at skabe trygge rammer for jer”. Og det ved jeg hun havde ret i, for både hun og jeg kender systemet. Og det var en tungtvejende årsag til at jeg valgte som jeg gjorde (læs alle mine overvejelser her). At gå i mod systemets anbefalinger og vælge en hjemmefødsel på trods af at jeg havde et akut kejsersnit i bagagen.

I alle de møder jeg har haft med sygehusvæsenet og fødeuniverset, der har Sophia klart været den mest fagligt kompetente. Det er hun fordi hun har sat sig ind i noget, som jeg tror sygehusvæsenet mangler, Sophia har sat sig meget meget grundigt ind i kvinder. I kvindeliv, i psyken, i helheden, i hvad en dårlig fødselsoplevelse gør ved et kvindeliv, et familieliv og et nyfødt barneliv. Og hvad en god oplevelse kan gøre ved det samme.

Jeg talte med en veninde i telefonen for et par dage siden, og jeg brokkede mig over en tidligere kollega. Min veninde sagde: “Frejamay, han kommer aldrig til at lære det, for han ser kun med sine øjne. Du ser med din sjæl, mid din livserfaring, med din intuition, med empati og med en åben nysgerrighed på at tingene kan være anderledes end du tror. Han ser kun med sine øjne, og det får man bare ikke noget nuanceret billede ud af”. Det var meget meget klogt sagt af min veninde. Og sådan oplever jeg det også med fødesystemet. De ser kun med øjnene.

I stedet for at invitere Sophia ind til en snak om hvordan man som sygehus og som privatpraktiserende jordemoder kunne få glæde af hinanden, så vælger man at gå efter hende i så små sko som jeg faktisk aldrig i mit liv har oplevet før. Jeg vidste ikke der fandtes så små sko. Men det gør der, og det er jo det man kan når man har magt. Man kan magtudøve. Det er altid nemmere at gøre andre forkerte end at se indad og kigge på om det man har gang i stadig er det mest hensigtsmæssige for gravide og familier og nyfødte.

Så ja, Sophia er blevet anmeldt fordi man havde mistanke om at hun udførte malpraksis (efter at have læst min blog). De har også ringet til mig og jeg har snakket med dem. Deres reaktion er forventelig. Jeg har stadig til gode at opleve at man lige tager et helikopterperspektiv indenfor det system. Det kunne klæde dem, og det kunne skabe en virkelig stor forandring hvis man eksempelvis lyttede til en som Sophia i stedet for at prøve at ødelægge hendes (for)retning.

Der kommer et indlæg om hvad du som fødekulturaktivist konkret kan gøre for at hjælpe. Jeg skal lige snakke med nogle forskellige mennesker, og så skal jeg have skrevet nogle konkrete ting ned. Men vid at jeg er vred og vid at det ikke stopper her. Det er simpelthen ikke i orden den måde vi behandler gravide og familier på, og jeg vil bruge min stemme og min platform og mit netværk til at støtte Sophia, og til at få forandret et fødeland der ikke virker.

“Jamen dit barn og dig overlevede jo, er du ikke glad for det” – vi skal simpelthen holde op med at klynge os fast til så lav en overlægger. Det kan ikke passe at vi i 2018, med al den viden vi har, ikke er kommet videre end at en fødsel er noget der bare skal overleves for at være en succes.

“nu skal der ikke gå følelser i det” – Jo det er lige præcis det der skal. Vrede er en ret god drivkraft når den bliver brugt konstruktivt. Og måske har vi glemt alle følelserne alt for længe, i hvert fald de gravide kvinders følelser. En fødselsoplevelse er (for det meste) det allerstørste en kvinde oplever i sit liv. Hun glemmer det aldrig nogensinde. Det er med til at definere hende som kvinde og som mor, det er i meget høj grad med til at definere hendes identitet. Det er vigtigt. Men af og til virker det mere som om fødsler er en McFeast bestilling i en drive-in der skal ekspederes. Im sorry, men nogen er altså nødt til at sige det højt. Og nogen er nødt til at gøre noget ved det. Nogen, det er dig. Og mig.

Hvis du også er vred, eller du har en idé til hvordan vi kan gå effektivt til værks her, så hører jeg meget gerne fra dig på freja@frejamay.com. Jeg kalder mit sisterhood. Forandringen skal ske fordi vi har kærlighed til gravide kvinder, du ved, dem der bygger liv. Forandringen skal ske fordi vi ønsker at flere gravide og familier skal have en rigtig god oplevelse, fordi vi ønsker færre indgreb og fordi vi ønsker at den gravide kvinde selv skal være kaptajn når det kommer til graviditet og fødsel.

Jeg kommer aldrig til at sige at hjemmefødsel eller hospitalsfødsel er det eneste rigtige, for det kan jeg af gode grunde ikke afgøre, da jeg ikke er alle gravide kvinder. Jeg er kun mig og jeg vidste hvad der var rigtigt for mig. Og hvad der ikke var. Det havde jeg så en yderst kompetent jordemoder der lyttede til, respekterede og bakkede op om, og vi snakkede alle risici igennem, så jeg vidste præcis hvad jeg gik ind til da jeg tog mine beslutninger . Og det var fantastisk. Men vi er nødt til at slippe arrogancen om at sygehuse ved bedst. Det gør de altså ikke. De kender en masse statistikker og de er med til at påvirke hvor mange indgreb der bliver foretaget i dansk fødeland. De bestemmer også 100% hvilken energi de møder de gravide i og hvordan de vælger at lytte til gravide og familier (eller ikke lytte), og især hvordan man formidler og hvilken retorik der bliver anvendt når man skal vejlede en gravid og en familie. Det kan der sættes fokus på. og det bør der sættes fokus på. I går.

Det var det jeg havde brug for at sige om den sag i dag.

Stay tuned.

  Følg os på Instagram og Facebook og kom tættere på hverdagen som solomomboss og selvstændig mamma. Her deler jeg de helt små og de helt store konkrete eksempler på de emner du finder her på bloggen. Vi ses derinde!
   

20 kommentarer

  • Taol

    Måske et dumt spørgsmål. Men hvorfor er hun anmeldt? Er det hun har gjort da ulovligt? Der er da mange kvinder der føder hjemme? Hvad går anmeldelsen præcis på?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hun har ikke gjort noget ulovligt, men hun har født med mig (som er en risiko patient fordi jeg tidligere har født ved kejsersnit), og det har skabt røre. Så nu er de blevet vældig personlige og tjekker ALT ned i mindste detalje.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Måske det bare er mig der ikke lige kan se det, men hvem anmeldte Sophia? Og hvem er det der er gået ind i klagesagen? Sundhedsstyrelsen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Styrelsen for patientsikkerhedsrådet og Chefjordemoderen fra Odense Univeristetshospital. Vi ved ikke hvem der anmeldte, men vi har en rigtig god fornemmelse for hvem det kunne være.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Izabela

    Tak for et godt og vigtigt indlæg Frejamay. Først og fremmest synes jeg det er stærkt du lyttede til dine egne behov og fandt kvinder der var med til at støtte op herom. Dog synes jeg også det er utrolig vigtigt at give jordemoderen, som anmeldte Sophia, et lille tak. Tak for at give lov til at at gøre op med det magtsystem der findes i vores samfund, så man kan skabe fokus på dets alternativer. For vi lever i et system der er sort og Hvidt, og når vi får modstand i systemet, er det nemmere at forstå sine egne behov og skinne sit lys herfra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stefanie

    Jeg synes det er ret sigende at den eneste gamg man kommer på sygehuset uden at være syg er ved fødsel. Det er da en sygeliggørelse og svækkelse af fødsel og gravide. Jeg ønskede selv en hjemmefødsel og ente med et planlagt kejsersnit men havde mange kampe og gik imod mange anbefalinger indtil det desværre ikke fik mere….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Noe

    Jeg havde en rigtig fin og tryg fødsel på sygehuset i 2009. Måske fordi den gik så hurtigt..? Sød jordemoder, der først fik indlagt mig bagefter. Men 2009 er langt væk og jeg har (endnu) ikke fået flere børn.

    Nu er jeg i jævnlig kontakt med sygehusvæsenet pga. kronisk sygdom og jeg er ærlig talt rystet over hvor mange fejl, der sker, hvor ufleksibelt systemet er, hvor drænede mange medarbejdere er. Besværlige og langsomlige processer, der næsten tvinger folk til at opgive og blive hængende i ingenmandsland; aldrig blive ordentligt udredt – endsige få den hjælp de har brug for med de konsekvenser for privat- og arbejdsliv, det nu får.

    Forholdene på fødegangene – og i vores sygehusvæsen generelt – skræmmer mig og vil være en meget stor del af overvejelserne om hvorvidt jeg ville have mod på endnu en fødsel. At det faktisk kan være en afgørende faktor for om man tør gå gennem et fødselsforløb, synes jeg er tankevækkende i et land som Danmark.

    At din jordemoder er blevet meldt viser desværre noget om hvor bange og snæversynede nogle mennesker er. Hvad f…er det for noget??! Du er jo været tryg og er blevet passet på. Din datter er sund og rask.
    Er det virkelig nået dertil hvor vi ikke tør udvikle os og bruge al den viden vi har i dag? Med al respekt for at der kan være en ganske god grund til fx akut kejsersnit i nogle tilfælde, mon så ikke kvinder der tør deres krop, godt kan mærke hvordan processen bedst skrider frem, sålænge barnet har det godt?

    Det er trods alt den ældste urkraft, vi har med at gøre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anno

    Jeg havde en god fødsel på sygehus i 2014.
    Men vores barselsbobel bristede dagen efter hjemkomsten med en sundhedsplejerske der vadede ind i vores hjem, med sko på, kiggede på barnet og sagde “du skal amme hende hver time i døgnet, for hun har gulsot.” Så gik hun igen.
    Jeg vidste intet om amning, som barnet og jeg fint fandt ud af sammen. Skulle jeg bare tvinge barnet? Hvad hvis hun ikke var sulten? Tonsvis af spørgsmål bredte sig og jeg sad i to uger og græd.
    Hun fastholdte hendes udtalelse som gyldig, selvom jeg appellerede til at det var hele hendes facon og måde at “vejlede” på jeg var i mod. Vi fik en anden, som konstant var “Du skal have laaangt mere øjenkontakt med baby” osv.
    Vi er herhjemme blevet enige om, at næste gang, så konsultere vi lægen efter behov. Vi invitere ikke nogen ind “med øjne” i vores familie.

    Den kamp du og alle gravide og mødre og jordemødre og al personale der ønsker forandring i systemet, kæmper den rette sag. Vi skal have et differentieret system. Ikke bare ét system.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er desværre nok hverken første eller sidste gang jeg hører den historie med sundhedsplejersker.

      Tak Anno <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Så vigtig en debat at gå forrest i! Jeg hepper på dig. Du har så ret i alt du skriver. Jeg har selv mærket, hvad en dårlig fødselsoplevelse gør ved en og har planlagt hjemme fødsel, når lillesøster kommer til august. Mange forstår det ikke. Men jeg synes du har fat i noget helt rigtig, når du siger at de ser kun med øjnene.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Enig, og tillykke <3 Og du kan altid booke en session med en privat jordemoder hvis du har brug for andre øjne <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alisia

    Jeg synes os det er skræmmende at siden jeg fik den første i 2007 er der lukket 3 føde afdelinger på Sjælland og jeg kunne allerede mærke i Nov 2009 at om halvanden måned lukker denne fødeafdeling, jeg stod som 2xs fødende og fik af vide i røret at hvis jeg ikke var 100% sikker på jeg var i fødsels så sku jeg blive hjemme da de ikke lige havde plads/tid til mig lige nu, men valgte alligevel at tage afsted (var gået 11dage over – det var en 30mins bus tur der ind) da jeg kommer bliver de sure, jeg vælger at trække vejret helt med i maven og bide veerne i mig og tale med meget store bogstaver at hvis jeg ikke kom ind og fik lov til at føde så ville jeg føde på gangen, de gjorde en stue klar, kom op at ligge på briksen 3 Press efter var han ude (1,5time efter jeg havde ringet og sagt jeg var i fødsels) og ved den sidste jeg fik i 2015 var det samme tone da jeg ringede og sagde nu skete det og der havde de heller ikke tid og var midt i vagt skift – så der råbte jeg op igen, de blev irriteret og sagde: så må vi jo hellere gå mod fødegangen og se om de har plads. Men så langt nåede jeg slet ikke før hun blev født på gangen mens jeg gik 😬 hvis jeg nogen sinde skal have flere bliver det os en hjemmefødsels hvor JEG og barnet er i fokus!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det lyder som en rigtig god beslutning. Det er en skam det skal være sådan, men så længe systemet er som det er, så er der kraftigt potentiale på det private marked

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Der findes i hvert fald evidens for, at der er stor sandsynlighed for kejsersnit hvis kvinder bliver sat igang på umodne cervikale forhold.. og at rigtig mange flere kvinder ville have født spontant, hvis man rykkede igangsættelsen fra 41+2/3 og nogle dage frem.. Så din argumentation er ikke helt ved siden af ❤️ .. Er virkelig ked af, at du har haft en så skidt oplevelse og hvor er det trist at en jordemoder bliver straffet, for at bakke op om den fødende ❤️🙏🏻 Hilsen en jordemoderstuderende

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Edith, hvor er det dejligt at du studerer til jordemoder, der er brug for flere som dig. Tak fordi du skriver og lad os håbe at politikerne vågner op og giver jer markant bedre arbejdsforhold <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elin

    Jeg kunne ikke være mere enig! Jeg fødte hjemme 42+1 Og det var en kamp imod skræmmekampagne for at få lov at vente på min lille søn. Selv da jeg var i fødsel, kunne jeg mærke at den første jordemoder der kom, ikke var tryg ved situationen og gerne ville have han ud NU! Heldigvis var der vagtskifte og der kom de sidste kvinder ind ad døren og stolede på at når alle prøvet er fine og baby er aktiv, så er alt nok fin. Ud kom min søn, smurt ind i fosterfest og stadig med lanugohår. Ingen tegn overhovedet på at han var “overbåren”, så de så fint kaldte ham. Jeg synes han kom når han var klar. ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lever du også livet i din enmandshær? Sådan her kan man råbe om hjælp