Kalder alle singleforældre! Det her er fedt!

Verdens okayeste trætte mor – 10 ting der går godt og en update på det hele

Tiden er inde til en lille status på det hele. Jeg vil rigtig gerne fortælle, og det er også en god øvelse for mig selv at lige tage et meta-tjek på hvordan jeg egentlig har det. Dette indlæg er skrevet i 2 minutters intervaller. Hvert 2. minut er jeg oppe og vugge slyngevuggen. Bare så du ved det.

 

Well. Det går fremad. Der er ingen der snakker om hvilket gear det går fremad i, men det går i hvert fald fremad. Og det er altid en god idé at fokusere på det der virker i stedet for det der ikke virker, så det synes jeg lige vi skal gøre sammen. Her er 10 ting der virker (jeg ved jeg kan finde 10 hvis jeg presser mig selv, så det gør jeg nu):

  1. Jeg er mindre sur. I starten var jeg dybt frustreret over hele situationen, især Emmalia der slet ikke forstod hvordan man er omkring en nyfødt. Men det har hun (næsten) lært. Det har gjort at jeg er mindre sur og mere glad og rummelig. Og det er dejligt.
  2. Jeg har accepteret at jeg er en sur mor pt. I morges kylede jeg Emmalias ene sko gennem stuen, fordi jeg simpelthen bare ikke ORKEDE at sige flere gange at hun skulle tage sine sko ned fra (vores nye) sofaen (prøv lige at se hvor smuk den er). Efter forgæves at have bedt mit barn om at flytte sine sko, og barnet blev fjollet og nægtede og ignorerede, så tog jeg skoen i hånden og tyrede den ind i væggen. Og sagde ikke noget. Jeg havde ikke lige mere at give af lige der. Emmalia lavede “jeg er sur nu” ansigt og kropssprog og gik ind i soveværelset. Og jeg lod hende gå og gik ikke ind til hende, før 3 minutter senere, hvor hun kaldte “mooooar”. Da jeg kom derind sagde hun” vi gider ikke være uvenner vel mor?” og så hoppede hun op på min ryg og vi havde en rigtig fin morgen sammen.
  3. Bum bum. Kun ved nummer 3 alligevel … Jeg har fået lavet mad et par gange. I dag fik jeg endda lavet ovnmad. Det er dejligt at kunne begynde at spise noget andet (og sundere) end peanuts og bananer. Og pålægschokolademadder. 
  4. Jeg har rimelig godt styr på morgenerne og nætterne som alenemor til to piger nu. Selvom Selinna ikke har så mange mønstre endnu, så har jeg klaret morgenerne og nætterne ret godt hvis jeg selv skal sige det. Også de gange hvor de begge to er vågnet klokken 4.50 og Emmalia først skal i børner klokken 8. De morgener har vi klaret uden at nogen er kommet til skade eller de store konflikter (lige bortset fra den flyvende sko).
  5. Selinna har det meget bedre nu her efter 3. gang hos kiropraktor. For dælen et andet barn vi har fået. Selinna er glad, smiler og er virkelig i bedring med ryg og nakke. Halleluja for kiropraktor!
  6. Slyngevugge. En af mine skønne Insta-venner har lånt mig sin slyngevugge. Den gør altså dagen noget nemmere. Når jeg ikke kan holde til at vugge Selinna længere, så ryger hun i slyngevuggen, og når hun græder så meget at jeg har lyst til at kyle hende ud af vinduet, så ryger hun også derop, og vi får begge to en time-out. Jeg har en enkelt gang råbt af slyngevuggen (med Selinna i): “JEG VED IKKE HVAD JEG SKAL GØRE FOR AT HJÆLPE DIIIIIIG!” og så havde jeg lyst til at kaste med noget igen, men gjorde det ikke (er det ikke næsten punkt 7?). Ja. Sådan er det altså nogen gange at være mor ude i den uperfekte ikke-SOME-virkelighed. Man råber, man græder, man bliver vred, ked af det og får dårlig samvittighed. Og så overlever man og kommer videre og siger undskyld.
  7. Det med at jeg ikke kastede med noget (se punkt 6)
  8. Vin. Jeg drikker normalt aldrig og bryder mig ikke om alkohol, men lige pt. der er det verdens bedste belønning at drikke et enkelt glas vin om aftenen når ungerne sover. Ikke hver aften men mange aftener. Og ja jeg ammer, og det er helt fint med et enkelt glas vin. Jeg har spurgt min sundhedsplejerske, så spar mig for noget som helst moraliserende snak. Skål.
  9. Jeg har lært at binde Selinna i en ny binding i min fastvikle (købte en fastvikle brugt just in case, og den er SÅ lækker!). Det er lykkes mig at få hende til at sove i den nogle gange, og i forgårs opgraderede jeg lige og fandt ud af hvordan jeg kan amme Selinna i den binding. Jeg er så god. Hey! Det er sgu en god liste det her. Optursmor!
  10. Jeg savner stadig Emmalia, men det er som om vi i langt højere grad er ved at finde en ny fælles melodi. Der er dage hvor jeg næsten synes hun er alt for forstående og tapper, og det kan bekymre mig lidt, men vi snakker rigtig meget om det vi gennemgår, og hun er sgu sød. Hun har lært at Selinna tit har brug for lidt ro. I morges, efter det med den flyvende sko, sad vi i soveværelset og snakkede. Efter at have grint lidt og snakket lidt sagde Emmalia “mor, nu er det altså mig der har brug for lidt ro”. Så forlod jeg pænt soveværelset igen for at efterkomme min store datters ønske.

Nåja, og så har jeg taget mine nye sommersko i brug. Klipklappere med pels på. Hvordan kan man ikke være lykkelig i dem her (findes her)? Bukserne er fra Neo Noir.

Ah, det var faktisk rart at lave den liste.

Der er stadig dage hvor jeg inderligt ønsker at levere begge unger tilbage hvor de kom fra, men jeg har besluttet mig for at det er helt normalt, og det bare er et udtryk for at det er helt ufatteligt hårdt at lære at blive mor til to, og at det er helt okay.

Så, det var en lille status på det hele. Nu skal jeg snart klippes. Det glæder jeg mig virkelig meget til!

  Følg os på Instagram og Facebook og kom tættere på hverdagen som solomomboss og selvstændig mamma. Her deler jeg de helt små og de helt store konkrete eksempler på de emner du finder her på bloggen. Vi ses derinde!
   

2 kommentarer

  • Mette

    Du er sej! Vil bare sige det til dig så du kan se tilbage hvis du nu en dag skulle glemme det og føle dig som en lortemor fordi du får råbt af dine børn, kastet sko ind i væggen eller noget helt tredje. Du er rockersej!
    Min ældste er en måned ældre end Emmalia og min yngste et halvt år nu og det er så benhårdt! Jeg har aldrig været så vred, sur, frustreret og med så lidt overskud, som i de første par måneder med to børn. Og vi er endda to voksne herhjemme.
    Men det bliver bedre. Lige om lidt, så bliver det rigtig godt! Pissehårdt stadigvæk, men at se mine børns forhold udvikle sig og blomstre giver mig dagligt en klump i mave og tårer i øjnene af glæde.
    Til sidst en tal fordi du er så ærlig. Ikke mange tør fortælle om hvordan det virkelig er, at være mor til to. At vise bagsiden af glansbilledet og det kan være virkelig grimt og højlyd. Det skal du have tak for! Der kræver mod. Du er sej.
    Kh Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kalder alle singleforældre! Det her er fedt!