Mine første 4 uger som alenemor til to - og verden der brast sammen

Jeg bad til gud i går – når baby bare græder og græder og man selv er ved at gå i stykker

Og i dag græder jeg lidt af lykke. Gud må have haft kontortid til mig og vores lille familie. Af hjertet tak!

Det har nemlig været noget nær et mareridt. Fortsat. Med Emmalia går det meget bedre og vi h ar mere og mere hygge-tid sammen, men kun fordi jeg pt. får hjælp. Min mor er her rigtig meget og jeg er blevet LANGT bedre til at bede om hjælp end jeg var for blot et par måneder siden.

Men med Selinna er det ikke gået så godt. Jeg gik fra at have et fredfyldt barn i trivsel der sov meget, til have en lille pige der bare var ulykkelig hver gang hun blev lagt ned og ikke blev kraftigt vugget (fordi det var det eneste der virkede) i mine arme. Det har jeg så gjort i en uge nu fra 5 morgen til 21 (22) aften. Min ryg er fuldstændig ødelagt.. Amningen fuckede op og al min “du er verdens mest uduelige lortemor” blussede op i hovedet på mig igen. Hun havde bare ikke ro, og de sidste to dage har jeg ikke kunnet lægge hende fra mig overhovedet, fordi hun bare vågnede med det samme hun ikke var i mine arme, og så skreg hun ellers.

Jeg har således vitterligt ikke haft et eneste minut hvor jeg kunne … noget som helst. Spise, gå på toilettet, skrive blog, svare mails. Snakke i telefon (for enten var jeg forpustet og svedig af at vugge Selinna, eller også sad jeg med hende sovende i min arme og kunne heller ikke snakke… ja eller også græd jeg).

Det har været så vanvittig hårdt og jeg har forbandet morlivet hen hvor grisene går med nummerplader. Jeg har haft svært ved at nyde mit lille nye barn, og så fik jeg også dårlig samvittighed over ikke at stornyde det nye “mor til to” liv. Alt for meget tid væk fra min store pige, og alt for meget frustrationstid med min lille nye pige. Det er altså bare en virkelig godt gammeldags nederen situation at være i.

Så i ren desperation bookede jeg en tid hos en kiropraktor og hos min clairvoyant Gitte, som jeg tidligere har skrevet om her. Jeg synes at kunne fornemme at det ikke er Selinnas mave den er gal med, men at der er noget andet der generer hende, og jeg var dødfrustreret over ikke at kunne hjælpe hende. Jeg bookede et møde med Gitte, fordi jeg godt kan lide at arbejde på flere planer. Jeg vil gerne have kigget åndeligt/spirituelt på min forbindelse til mine børn (og mig selv), og så ved jeg bare at en god snak med Gitte er helende på meget vigtige planer. Så derfor.

I morges klokken 8:30 tog jeg så en taxa til kiropraktor i Lyngby. Jeg har fået anbefalet både Birgitte og Pia derfra, og havde en tid ved Pia. Jeg stod desperat og vuggede mit grædende barn da vi blev vist ind, og jeg fortalte Pia alt om vores situation. Meget gylp. Rigtig meget gylp, krop der kramper sammen, amning der ikke fungerer, især i den ene side, en baby der pure afviser alt hvad der hedder slynge, barnevogn, ergobaby og babynest. KUN mors vuggende arme.

Pia kiggede på Selinna og slog lynhurtigt fast at Selinna er meget spændt i nakken og i ryggen. Nok efter fødslen. Det er normalt at man ikke mærker meget til det de første par uger, fordi babyerne sover meget, men så kommer det, smerten, og så bliver den værre. Og jeg var simpelthen så lettet. Og da hun spurgte om et eller andet, og jeg svarede at jeg er alene med pigerne, så kiggede hun på mig med en medfølelse der lige helede et eller andet hos mig, og så gav jeg mig selv lov til at stå ved at det faktisk har været megafuckinghårdt at stå med, og jeg har dømt mig selv så ufattelig hårdt fordi jeg ikke kunne imødekomme mine børns behov. Følte jeg.

Efter vi er kommet hjem har jeg fået en helt anden baby. Hun har sovet meget, hun har været glad, hun har pludret, hun har ikke skreget hver gang hun gylpede, selvom der stadig er meget gylp. Hun er helt rolig, hun spænder stadig lidt, og vi har tid til mere behandling i næste uge, men det er godt nok noget fuldstændig andet end det var i går. Og jeg har tid til at rydde op, planlægge fødselsdag (Emmalia fylder 3 år i morgen) og skrive en blog. Måske endda tjekke mails om lidt.

Det kan virkelig på det kraftigste anbefales at få babyen tjekket for spændinger hvis der er uforklarlig ulykkelig gråd hos din baby derhjemme.

Så. Jeg bad til gud i går og i dag har jeg grædt flere gange fuld af lykke. Jeg har puttet min store pige og holdt hende i mine arme i dag, min livsglade lækre store pige. Jeg har trænet lidt med Selinna ud fra de øvelser vi fik med hjem fra Pia. Jeg har holdt min afslappede sovende baby i armene. Jeg har haft Selinna med i slyngen i over en time med stor succes og jeg har fået mad!

Lykken vil ingen ende tage. Nu tager vi en dag ad gangen og så håber jeg det bliver bedre for hver dag der går.

Årh mand!

Life!

  Følg os på Instagram og Facebook og kom tættere på hverdagen som solomomboss og selvstændig mamma. Her deler jeg de helt små og de helt store konkrete eksempler på de emner du finder her på bloggen. Vi ses derinde!
   

4 kommentarer

  • Mette

    Jeg skulle lige til at skrive “KIROPRAKTOR!” til dig, da jeg læste starten af indlægget.
    Min datter var til kiropraktor første gang som 3 uger gammel og det var vitterligt som at få et andet (og let’s be honest; forbedret) barn i armene efterfølgende.
    Her som godt 3-årig er hun stadig afsted engang imellem og det er guld værd.
    Kan ikke anbefale det nok, så fortsæt endelig med det, selvom du ikke synes at der er noget “galt” længere. Kroppen har det med at finde tilbage i de gamle låste stillinger, når den bliver presset og det gør den for babyer gerne under de forskellige udviklingsspring.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Stort kram til jer, det er SÅ forfærdeligt, når ens baby bare er utrøstelig og alle ens mor-skills bare ikke rækker en skid 💔 Og når man så har en stor, så føler man bare at man omsorgssvigter hele verden, selvom man er på og gør sit bedste konstant.
    Jeg synes også, hun lyder som et refluks-barn. Måske endda også for stramt tungebånd? Min datter (4 mdr nu) havde præcis samme symptomer som du beskriver. Kiropraktor hjalp et par dage ad gangen, men så startede det igen. Jeg tillader mig lige at anbefale dig at tage til ØNH-læge med hende – de kan tjekke hende for både refluks og stramt tungebånd (det har praktiserende læger overhovedet ikke forstand på, selvom de måske påstår andet). Kram herfra ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Pyha det er hårdt😔 har du overvejet om hun måske kunne ha refluks? Lyder meget som den start jeg havde med datter nummer 2. Jeg føler med dig❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Joan

    Hvor dejligt at læse at du har fået hjælp til hende, og dig selv❤️
    Jeg havde begge mine til kiropraktor da de andre var få dage gamle pga de var blevet noget mast ved fødslerne, og deres små kroppe havde behov for at blive skubbet kærligt “på plads”…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine første 4 uger som alenemor til to - og verden der brast sammen