"Mor, baby skal tilbage i maven igen, hun er dum!"

Her er babys nye navn – om at vælge navn til nyfødte med numerologi

frejamay_november_09-05-2018099

Så kom dagen hvor vores lille nye baby fik sit eget navn. Der er RIGTIG mange der har spurgt ind løbende til det med navnet. Hvordan vælger i navnet? Har i talt om navne endnu? Hvad skal hun hedde? Bruger i numerologi igen?

Det er ingen hemmelighed at jeg skiftede navn for 3 år siden (læs her), og at Emmalias far og jeg skiftede Emmalias navn sidste år (læs her), og at vi naturligvis også denne gang ville vælge babyens navn ved hjælp af numerologi og Kristine Øjken, som er min talmagiker når det kommer til navne. Jeg elsker Kristines tilgang til numerologi og hendes grundighed, og så forklarer hun altid energier og tal kombinationer så jeg, en ikke-numerolog, er helt med. Og så er hun bare klog. Men også lækker.

I går, efter Emmalias far var taget hjem, fik vi mail fra Kristine. Navnelisterne og tallene for babys nye navn. Jeg sendte straks listerne videre til pigernes far, og vi sms’ede os igennem den første liste. Men det føltes bare helt forkert at vi sad der i hver vores lejlighed og skulle finde frem til babyens navn, så det skrev jeg til ham, og han spurgte om han skulle tage en taxa så vi kunne sidde sammen og finde navnet.

Som sagt, så gjort, og 20 minutter senere sad vi og havde en navnefest med de skønne lister. Præcis ligesom da vi skulle vælge Emmalias navn. Vi fik valgt et fornavn. Vi havde begge to skrevet 7-8 mulige navne ud fra den første liste (fornavnet), men det endte med at blive et helt andet, fordi vi begge to bare syntes det var det rigtige. Og det er jo det man kan når man sidder i samme rum i stedet for over sms.

Ret hurtigt fandt vi også de andre navne, og efter et par timer var vores lille datters navn på plads. Det var virkelig en fornøjelse og vi er begge to totalt glade for det nye navn. Og ja, det er ret mærkeligt at stå op om morgenen og ikke have nogen som helst anelse om hvad hun skal hedde, og så gå i seng om aftenen og så have hendes fulde navn på plads.

I dag introducerede vi navnet for Emmalia, som er en smule skuffet over at lillesøster ikke skal hedde Gustav. Men da Emmalia og jeg gik i børneren i morges blev hun ved med at gentage lillesøsters navn og sit eget. Igen og igen og igen, så jeg tror den er home-safe.

Der er jo mange måder at vælge navne på. Nogen kigger på stamtræet, andre finder et navn i en TV-serie, andre har altid vidst at deres søn skulle hedde Max, vi kigger på folk vi kendte der hed Beate, og som måske ikke var så rare ved os engang, og så skal vores børn i hvert fald ikke hedde det. Og så er der navne som Adolf som måske aldrig rigtig bliver et hit igen. Hos os er det numerologien der viser vejen. Jeg kan virkelig godt lide tanken om at babyen selv har valgt sit navn, fordi hun (og naturen) selv har besluttet hvilken dato hun var klar til at gøre sin entre i verden. Så har mor og far bare gjort resten ved at vælge de navne vi synes passer til den hun (ser ud til) at være. Men det vigtigste er at hun får navne der matcher hendes egen energi, sådan så vi ikke giver vores energi videre.

Så. Uanset om man tror på det ene eller det andet, så er tiden i hvert fald ind til at fortælle hvad lillesøster hedder. Tag rigtig godt i mod det (og husk nu, hvis du ikke har noget pænt at sige, så lad være med at sige noget, vi er glade for vores beslutning <3 )

Baby lillesøster hedder Selinna Lotuz Villje og så det samme efternavn som Emmalia og mig. Jeg har haft tårer i øjnene hver gang jeg har kigget Selinna i øjnene i dag og har sagt hendes navn højt. Det er det helt rigtige navn vi har fundet. Og det er så dejligt.

En lille detalje (som jeg selv først fik øje på i går), er at begge piger og jeg har et “V” navn i vores fulde navn. Emmalia hedder Vienna, Selinna hedder Villje og jeg hedder Vinnifred (som 3. navn). Det er helt tilfældigt, men alligevel lidt spøjst. Eller måske er det bare mig.

Hvordan fandt du ud af hvad dine børn skulle hedde?

 

  Følg os på Instagram og Facebook og kom tættere på hverdagen som solomomboss og selvstændig mamma. Her deler jeg de helt små og de helt store konkrete eksempler på de emner du finder her på bloggen. Vi ses derinde!
   

29 kommentarer

  • Sabrina

    Jeg har en Mireille, en Jannick, en Felicia og en Belle. Vi har alle det samme mellemnavn. Alle navnene er kommet til mig i graviditeten på nær min første fødte – hendes navn havde jeg flere år før hun meldte sig. Jeg har altid vidst, at mine børn skulle hedde lidt andet end flertallet, det gør jeg selv og er den første der er døbt mit navn i dk. stort tillykke med dine piger – det er helt vildt som lillesøster ligner storesøster.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • bente

    min søn blev opkaldt efter sin farfar Orazio og som andet navn Thomas Navnet Thomas har jeg altid ønsket hvis jeg fik en søn 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne Storm

    Mine 3 børns far er tuneser, så for mig, var det meget vigtigt, at finde internationale navne som kunne forstås i begge lande. Da mit første barn blev født, var bandet News fremme med deres smukke sangerinde Nadia, og sådan kom min ældste datter til at hedde Nadia 😊 Min søn, skulle rigtigt hedde Omar( fordi jeg altid havde elsket det navn .. syntes Omar Sharif var så smuk som ung!😜) men da han kom til verden lignede han en Sami. Efternøleren er opkaldt efter en tunesisk sangerinde jeg hørte meget imens jeg var gravid .. Sofia. Ang. Navne, så har jeg selv skiftet mit efternavn ud med mit mellemnavn, og det er vildt så meget styrke jeg har fået med efternavnet Storm 😍 Tillykke med begge dine smukke fantastiske pige og deres helt igennem skønne navne ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alm

    Da jeg fik billedet af hendes ansigt fra scanning, var hun en Josefine. Det er hendes navn og vi var ikke i tvivl🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke et smukt navn <3 Stort tillykke med det. Hvor er det bare skønt. Det var da en super god idé at finde navnet på den måde <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    STORT tillykke med lillesøster´s nye navn Selinna <3 Smukt navn og når du nu selv Frejamay tror på at hun selv har valgt sit eget navn (hvilket jeg også tror på).. Så skal du også vide at det ikke er tilfældigt at I alle 3 har V i Jeres navn – Det har uden tvivl også en betydning <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Haha, vi har altid været enige om, at hvis vi fik en søn, så skulle han hedde Max – eller nærmere bestemt Maximilian. Tillykke med navnet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • AS

    ov! Fik slet ikke skrevet hjertelig tillykke med lillesøster og din vilde powerfødsel! ❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • AS

    Min søn hedder Hubert. 💙
    Navngivet efter en kop på en tysk rasteplads, på bilferie😎 min mand pg jeg var ikke i tvivl.
    Efterfølgende har jeg slået meningen op, og det betyder lyst sind og ånd, det er fint syntes jeg!😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Smukt navn skabt ved et smukt samarbejde. ☀️Vores lille pige er opkaldt efter min mors pigenavn – hun hed Annelise og blev kaldt Lise som lille. Min mor døde i 2015 efter godt et år med kræftsygdom. Hun heppede på min mand og jeg og ønskede at se os blive gift og få børn. Vi havde arrangeret brylluppet da hun var syg, min mor dør D. 23. Aug. (Dagen for vores polterabend) hun blev begravet D. 26. Aug. Og vores bryllup var D. 29. Aug. 2015. Det var noget af en rutsjebanetur, men ikke desto mindre i hendes ånd. At vi gennemførte vores bryllup – selvom det slet og ret var ganske forfærdeligt.
    Vores lille pige hedder Lise. 🌷

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Århhh et fint navn 😍😍😍😍 stort tillykke med det smukke navn Sellina 👶

    Min lille dreng hedder Valentin og det sjove er nok at vi havde fået bakset en rigtig lang liste sammen med masser af pigenavne vi kunne lide, men næsten ingen drengenavne….
    Da jeg så vågner kl 1 om natten og konstaterer at enten bløder jeg eller mit vand er gået (sidst nævnte var tilfældet), så prikker jeg til min mand og spørger hvad han siger til navnet Valentin hvis det en dreng….
    Han skubber det lidt til side (kl er 1 om natten og han vidste vi nok snart skulle igennem end fødsel så han ville faktisk bare sove 😆😆😆) men da vi så fik det lille vidunder, bliver jeg ved med at sige jeg virkeligt mener han er en Valentin, og efter nogle dage hvor faren tygger lidt på det må han melde sig enig at der ikke er noget bedre navn til sønnen…..så han blev en Valentin ❤️👶❤️
    Hans mellemnavn var vi så i tvivl om til han var næsten 4 mdr. da vi så en aften sidder sammen siger jeg Nåhhh det mellemnavn hvad skal det være (der var ca en mdr. til barnedåben og vi skulle melde det ind), kort tid efter ringer min far og fortæller min halvbror desværre er gået bort….og derefter var vi ikke et sekund i tvivl om at han skulle hedde Godfrey til mellemnavn ❤️ efter hans onkel han desværre ikke fik mødt 😍

    Så nu har jeg personligt det sådan med børnenavne at de skal nok komme til forældrene via den ene eller anden vej, og når de kommer er man ikke i tvivl ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi adopterede vores dejlige datter i 2015 (10 mdr gammel) og vi vidste, at hun skulle beholde sit Thailandske navn som mellemnavn (fordi det føltes rigtigt og i respekt for hendes ophav). Og min mand følte for, at hendes fornavn skulle starte med det samme bogstav som mellemnavn. Dagen efter, at vi vidste, at vi var blevet forældre, skrev han navnet i en SMS – og det skulle bare være det. Det betyder “Life purpose”.
    Hun hedder Nia Nethicha ❤️❤️.
    Og hvilke smukke navne, jeres lillesøster har fået – de klinger så fint og smukt 🙏❤️.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • WOW et fantastisk navn jeres datter har! Og jeg er vild med historien (og respekten) <3

      Tusind tak, vi er også rigtig glade for det <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Noeemie

    Hvor er det nogle smukke navne💜 Stort tillykke med jeres fine proces og at det nu (også) er på plads.

    Min datter og jeg har for nylig skiftet navne. Der var flere årsager, men jeg var til numerolog for at få hjælp til de bedste energier – vi hedder stadig vores ret særlige familieefternavn, men har fået et ekstra og mere almindeligt efternavn hæftet på, som vi bruger i daglig tale.

    Min 8-årige datter valgte selv sit nye ekstra fornavn og til al held passede det perfekt med de værdier hun manglede i sit fulde navn for så at have sit oprindelige fornavn som 2. navn. Det er blevet en meget fin og unik kombination…og meget rigtig til hende.
    Jeg har selv stykket mine fornavne sammen og fik godkendt stavemåden på mit 1.navn så jeg kunne få den kombination, jeg helst ville. Jeg er glad for jeg gik efter mine favoritter og fik det godkendt i stedet for fx at gå på kompromis.

    Det er en både spændende og god proces, hvor jeg kan mærke at det, der nu kommer op og vende, er godt for mig. Jeg er egentlig lettet over udrensningen – men jeg tror måske det handler om jeg selv er hoppet om bord i oprydning på alle planer, med tillid, vilje og kleenex i bagagen.

    Glæde, lykke og god rejse til jeres smukke familie 💗🙏🏽

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wow, det lyder som en rigtig spændende proces, og fantastisk at du har valgt at skifte din datters navn også pga energier, det har jeg så stor respekt for.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • P

    Jeg har bare vidst det. Helt ind i knoglerne. Kønsscanningerne har været en bekræftelse af noget dybt jeg vidste, jeg vidste også hvad det lille frø hed. Og jeg har følt et dybt savn, det har været som om jeg altid har skulle have et barn ved det navn, det bare først var der jeg vidste det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Joan

    Sikke nogle fine navne❤️
    Jamen jeg har altid haft noget med navnet Emma (vi har i vores familie helt tilbage fra min oldemor tradition for at fornavn skal være på 4 bogstaver, så kan vi godt have flere mellemnavne som man evt kan blive kaldt istedet for fornavnet).
    Så jeg vidste bare at når der kom en pige eng af skulle der være Emma. Min første fødte blev så en dreng (vidste ikke kønnet før fødslen) og jeg troede det blev en pige, så vi måtte hurtigt finde på noget andet. Hvilket så blev Emil, og intet mellemnavn, da vi ikke kunne blive enige om noget. 2 graviditet som jeg så troede blev en dreng, vidste ved fødslen at være en lille pige, så den var ret let, det blev så Emma Isabella, da jeg var ene om at vælge. Og begge børn har så begge mine efternavne, som stammer fra mine to bedste fædre, og har en vis betydning for mig🙂 Har dog rigtigt mange dine navne på tegnebrættet, hvis jeg er så heldig at blive beriget med en lille guldklump mere…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det lyder rigtig skønt, Emil og Emma Isabella. I love it <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Joan

      Takker🙂
      Det vil dog give lidt problemer med at fortsætte med navne på 4 bogstaver der starter med E 😂 Egon, Erna 🙈 den går vidst ikke helt…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Arbejder på nuværende tidspunkt i en børnehave hvor vi har en Celina & en Selina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    ELSKER navnet! Så godt valgt, og specielt 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Celina

    Jeg er jo vild med navnet – og selvom mit staves anderledes, så er Selinna altså et fint navn🙌🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Sikke et fint navn! Udtales det mon som man udtaler ‘Celina’ eller siger man begge s’er? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak <3 Det udtales med begge n'er, så i'et trækkes ikke så langt som i "Celina"

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma

      Næh hvor fint! Og selvom jeg ikke tror, at jeg vil gøre det på samme måde, synes jeg det er så fin en måde at finde et navn på <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Mor, baby skal tilbage i maven igen, hun er dum!"