Min yndlinsgenbrugsbiks er nomineret - hjælp med dem at vinde!

Så nu sætter jeg mig ud i min have og er asocial …

skaermbillede-2018-04-22-kl-22-43-21

Det er absolut forståeligt og absolut irriterende på samme tid. Den sidste tid inden fødslen går i gang.

  • Nå du har ikke født endnu (godt spottet alligevel, gode øjne dér)
  • Det må da snart være oppe over (tak)
  • Det kan da ikke vare længe endnu (nej måske ikke, og 30 meter føles heller ikke så langt med mindre jeg beder dig om at kravle 30 meter lodret op i luften, ikke? Minutter føles lidt som år lige pt, so JO DET VARER LÆNGE!)
  • Er du sikker på der ikke er to derinde? (nej da, jeg tror bare den ene er usynlig, og har gemt sig bag den anden under alle scanningerne)
  • Er du sikker på at det er en pige (det ved jeg ikke, skal jeg lige tjekke efter?)
  • Nu skal du bare nyde den sidste tid som gravid! (Yup … tissen i bukserne, bækkensmerter, ingen søvn, indre organ-cirkelspark, kvalme, madlede, overophedet hormonsystem og lidt bræk. Det er bare med at nyyyyyyyyyyde det)
  • Er du blevet tjekket for svangerskabsforgiftning? (er du læge? Nej? Gå væk med dig!)
  • Er du klar til fødslen (næh, er det nu?)
  • Nyd din søvn så længe du har den (ja men jeg har den ikke, så jeg er lidt i tvivl om hvad det er du mener jeg skal nyde)

Så jeg tror bare det er bedst jeg sætter mig i skrædderstilling (eller er det også forkert) i haven og lader være med at snakke med flere mennesker der ikke kan administrere et godt gammeldags “hvordan har du det egentlig?”

Men udover det, så har jeg det faktisk meget godt. Jeg har accepteret at jeg er hormonel (med alt hvad det indebærer), at jeg ikke kan noget, at jeg er afhængig af (mange) andres hjælp og at alting går meget langsomt pt. Nåja, og at jeg ikke kan en fjerdedel af hvad jeg plejer at kunne. Den sidste kæmper jeg stadig lidt med.

Vi har f.eks lige haft en superskøn weekend, og det har været rart at være væk hjemmefra og se noget andet end væggene herhjemme. Vi har været på Møn og hjælpe min fætter med at åbne isbutik, vi har været på tur i dag, Emmalia og jeg, og så har vi besøgt noget familie her til eftermiddag. Det har bare været så dejligt.

Så nu vil jeg tage min tunge gravide krop og så vil jeg gå i seng og glæde mig til jordemoderbesøg i morgen, YAY!

Sov rigtig dejligt.

 

PS. Der er jordbær til den der gætter hvor mange fregner jeg har fået i dag, yir!

 

  Følg os på Instagram og Facebook og kom tættere på hverdagen som solomomboss og selvstændig mamma. Her deler jeg de helt små og de helt store konkrete eksempler på de emner du finder her på bloggen. Vi ses derinde!

2 kommentarer

  • Julie

    😂😂åh det er så rigtigt, husker lige hvor hormonelt aggressiv jeg var over alle de kommentarer for 7 mdr siden🙈 “9 dage over??-du må da være en hval” luk røven moster! Den bedste var dog svigermors “ej ku være så sjovt og dejligt hvis du fødte imorgen, det er jo P(min mands ex’s) fødselsdag!” 🙄🙄🙄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MKS

    Haha, hvor du rammer plet😂
    Sophie er fantastisk, har fået rebozo af hende 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min yndlinsgenbrugsbiks er nomineret - hjælp med dem at vinde!