Derfor bør alle gravide have en doula

skaermbillede-2018-04-17-kl-13-24-07

 

Christina er lige taget afsted. Christina er min doula. Min fødselshjælper, som det også hedder. Christina er hende der (udover min seje jordemoder Sophie), er med til at gøre denne her graviditet til en magisk, spændende, spirituel, kærlig og nærværende rejse. En rejse jeg ville ønske ALLE gravide fik mulighed at tage på. Here is why. Min morgen startde nemlig sådan her:

 

skaermbillede-2018-04-17-kl-12-57-40

Heldigvis for mig skulle Christina komme i dag. I dag skulle vi lave fødselsmodning. Rebozo, akupressur, gode olier, gode dufte, fodbad og gode snakke. Men faktisk er det slet ikke det der gør den afgørende forskel for mig. Det der virkelig gør en afgørende forskel når det kommer til at arbejde sammen med en doula under graviditeten, det er det rum der bliver skabt. Et rum hvor jeg ikke skal behandles, men hvor jeg bliver mødt som den gravide powerkvinde jeg er. Et rum hvor jeg bliver talt til som noget særligt, uden at det på nogen måde bliver en uligeværdig samtale. Et rum hvor doulaen går ind, og med alle sine “værktøjer”, virkemidler og væsen siger “Jeg hylder dig fødegudinde fordi du skaber liv og stiller din krop, din sjæl og dit sind til fuld rådighed for et nyt liv”. Det er virkelig det der sker.

Jeg føler mig så set og hørt og forkælet, og modsat mine mine mange møder med sygehusvæsenet under mine graviditeter, så foregår de her møder meget i kroppen og i velvære, og meget lidt i hjernen og i det rationelle. Og det er jo altså immervæk ikke min hjerne der skal føde det barn, det er min krop. Så det er den vi bruger meget tid på at møde, at nære og skabe balance i. Jeg skal ned i kroppen, og der skal jeg mærke efter og have det rart. Det er så vigtigt.

skaermbillede-2018-04-17-kl-13-21-55

Så efter en morgen hvor jeg ærlig talt lige var lidt træt af det hele, så sidder jeg nu her, nogle timer senere, og spiser bananasplit-is, jeg har guldglimmer på mine arme og ben (den her, er du sindssyg den er lækker!!), mit hjem og jeg selv dufter af æteriske olier og nærvær, min krop er fuldstændig i balance, jeg er blevet afspændt og “rebozo’et” og jeg har det simpelthen så dejligt i mig selv og mit eget selskab. Det er magisk.

Den følelse i kroppen er simpelthen altafgørende for at have en vidunderfuld graviditet. For mig. Og en god graviditet er med til at skabe en god fødsel, det er jeg helt overbevist om. Hvordan kan det ikke hænge sammen?

Nu har jeg haft fornøjelsen af to meget forskellige graviditeter, og det at have valgt sygehuset fra denne gang, og udelukkende rejse i denne her energi, med en fantastisk jordemoder og en fantastisk doula, og INGEN risiko-snak og frygtbaserede samtaler, det har allerede gjort hele forskellen for mig. Uanset hvordan det måtte ende. Det betyder ikke at vi ikke har snakket om ruptur og graviditetssukkersyge og alle de ting man skal forholde sig til som gravid, men det har bare aldrig taget udgangspunkt i frygt eller efterladt mig bange. Jeg har fået en grundig og nuanceret oplysning, og så har jeg selv truffet mine valg. Og derfor står jeg stærkt i dem. Det har Sophie jordemoder og Christina gjort muligt. Christina snakker selvfølgelig ikke om de her emner, da hun er doula, og Sophie er jordemoder, men jeg er af dem begge to blevet mødt med styrke og respekt hver eneste gang vi har haft kontakt, om det så har været i min stue, på sms eller på messenger. Og det betyder virkelig noget.

skaermbillede-2018-04-17-kl-13-21-10

Jeg ville ønske alle gravide kvinder og par kunne få en doula med på rejsen, en fødselshjælper der er med til at lindre, at løfte energien, at få kvinden tilbage i sin power når hun bliver bange, at hjælpe manden med at lære ham rebozo, så han kan styrke sin kvinde, og så har han en rolle og ved hvad han skal (mænd bliver ofte glemt lidt under graviditeten), en der kan støtte op før, under og i særdeleshed også efter fødslen. Det betyder simpelthen så meget og giver så meget ro, især på en rejse hvor man har adgang til ulidelige mængder information og frygt, og nærmest ikke kan fravælge noget af det, fordi folk er meget insisterende på at fortælle dig hvad du skal gøre og om hvor meget du selv sprak dengang.

Nej tak.

Ja tak til styrke og løft, ansvarsfuld og nuanceret oplysning og nærværsrum der behandler gravide kvinder som de fødegudinder de nu engang er.

 

 

 

   

3 kommentarer

  • Det lyder virkelig fantastisk, jeg havde det ikke med vores første barn! Men jeg er begyndt at undersøge mulighederne for det med vores andet barn som gerne skulle melde sin ankomst i starten af 2019 <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, det lyder skønt! Tillykke med det. Jeg har lige været igennem en graviditet og fødsel ude i den store verden, hvor alle prøvede at sygeliggøre mig. Gad godt at have haft en Christina ved hånden i stedet for…
    Dejligt at du er i sådan et skønt rum.
    Kh Cille

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Åh, det der med at alle prøver at sygeliggøre en, det findes desværre over det hele. Også her i lille DK. Det var grunden til at jeg valgte sygehuset fra og sagde kæmpe ja tak til Sophie og Christina.

      Men tillykke med graviditeten og fødslen, det er stort uanset hvad man havner i i sine omgivelser <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er min udførlige fødeplan for hjemmefødsel efter kejsersnit, overvejelser og detaljer