2 opskrifter på ultranemme hjemmelavede sugarscrubs (kemifrie)

Har vi egentlig tid til lykken? Eller har vi desværre planer i forvejen?

img_7172

“Jeg kan ses om 3 uger fra 10-12, passer det dig?”

Den var engang hvor jeg havde meget identitet liggende i at have travlt. Jeg kan huske jeg så en udsendelse om Medinas liv, hvor hun havde så mange aftaler i sin kalender at hun måtte tjekke hver morgen og skabe overslik, fordi hun simpelthen ikke kunne overskue resten af ugen. Et par dage senere hørte jeg en foredrags-underviser fortælle at man i Danmark kan holde 4 foredrag om dagen på grund af landets geografi, og fordi det er nemt at komme rundt. Jeg blev helt forpustet.

Hvad er det egentlig vi skal nå? Jeg har selv brugt de sidste par år på at geare ned. Jeg blev træt af at spæne hen over hovedet på mit eget liv, ikke at have tid til at se mine venner og på altid at have så travlt, at det faktisk var en gave når folk aflyste, fordi så havde jeg et pusterum ekstra.

“Vi skal effektivisere, skal vi!!”, og ja det skal vi da, men hvad skal det koste os (hvis vi nu regner i ødelagte menneskeliv) og hvad er en effektivisering egentlig? Jeg coachede engang en ung leder, som arbejdede mellem 60-70 timer ugentligt. En af opgaverne blev at han skulle løse sine arbejdsopgaver indenfor arbejdstiden. Det blev han langt mere effektiv af, for hvis rammen bare flyder ud, så taber man på alle fronter. Både arbejde og fritid.

Nu har vi eksempelvis effektiviseret så meget på fødestuerne, at de fødende er så heldige at de ofte er overladt helt til dem selv. Har jeg læst. Mange steder i flere år efterhånden. Er det det vil vil? Og hvor effektive skal vi egentlig være her i verden før vi er effektive nok?

Jeg har også læst en masse bøger om både tidsoptimering og effektivisering og “life hacks” og “business hacks”, og det er alt sammen meget fint, og der er klart områder hvor der med fordel kan kigges på ressourcestyring og hvordan man arbejder. Men der er også områder hvor vi måske skulle gøre det modsatte. Se på hvorhenne vi kan være mere langsomme og nærværende. Og da det her jo ikke er min business-blog, så vil jeg tage udgangspunkt i hvad vi som dig og mig kan gøre for at u-effektivisere i vores liv.

For nogle år siden læste jeg en god bog af Lasse Záll, som hedder “Stifinder”. Den kan jeg anbefale til alle. Den handler om at skabe forandring. Lasse beskriver på et tidspunkt en CEO han mødes med af og til, og når Lasse en tirsdag spørger hvornår CEO’en har tid til at mødes, så kan denne CEO som regel godt finde noget tid allerede dagen efter. Den historie har jeg tænkt på mange gange. Den CEO har truffet en beslutning om hvordan han forvalter sin tid, og han har altid en buffer og altid lagt tid ind til ro og gåture med Lasse. Det siger noget om et menneske.

I samme periode havde jeg en chef, som lærte mig noget vigtigt om kalenderstyring. Det resulterede i at jeg hver fredag havde et punkt i min kalender der hed “KTW”. Ingen andre end mig (og min chef) vidste hvad det betød. “KTW” betyder “klar til weekend”. Her gav jeg mig selv et 3 timers rum hvor jeg kunne lukke ugen ned, og gøre mig mentalt klar til at gå på weekend. Hvis jeg var færdig med ugens opgaver kunne jeg også bare gå hjem eller nyde en fredagsøl på tagterassen. “KTW” bruger jeg stadig hver eneste uge.

For hvad er det for et liv vi gerne vil leve? Jeg har fundet ud af at tiden og min forvaltning af min tid, den står langt højere på min prioriteringsliste end jeg havde regnet med. Sammen med “ro” og “nærvær” og “fokus”. Jeg elsker at arbejde, og det meste af mit liv har jeg arbejdet i alle døgnets vågne timer. Men jeg har haltet på det der med at nyde og være. Det er jeg til gengæld ved at lære nu, men det kræver at jeg har tid. Og det er i øvrigt også noget vrøvl, for det eneste vi allesammen har masser af, det er tid. Og der er lige meget til alle. Måden vi forvalter den tid på er så bare meget forskellig, og så kommer vi til at sige vrøvl som “jeg har ikke tid”. Det er aldrig rigtigt. Tid har du. Altid.

img_7475

Nu ser jeg film om aftenen. Eller maler sten. Eller laver stylebook (skriver blog om det snart). Eller læser. Eller blogger (selvom det også er arbejde, så er det stadig 100% passionsdrevet, også her på 10. år som blogger). Jeg slapper af. Jeg lader op. I gamle dage gik der næsten sport i hvor meget jeg kunne producere hele tiden, og den tid er bare forbi. Jeg er simpelthen allergisk overfor at have travlt. Det er en af de positive ting der kom ud af at være blevet ramt af stress for 10 år siden. Min krop reagerer promte hvis jeg fylder for meget i kalenderen og mærker gamle symptomer på stress. Det er jeg dybt taknemmlig for i dag, for jeg har altid muligheden for at trække en nødbremse.

Lykken, for mig, er små glimt jeg låner hist og her. Sidst jeg var lykkelig i alle celler, var i går, da jeg var i zoologisk have med min mor og min datter. ALLE var i zoologisk have i går, og jeg får ret hurtigt fnidder af at være steder med for mange mennesker og for mange børn. Der var uendeligt lange køer alle steder og jeg var træt og højgravid (det er jeg stadig). Jeg gad ikke stå i kø og jeg gad heller ikke løbe rundt med Emmalia (jeg kan bare ikke følge med i hendes tempo lige nu), så jeg satte mig for at finde en anden løsning, og det endte med at jeg fandt et spisested hvor der ikke var ret mange mennesker, hvor jeg kunne gå direkte til kassen, spise præcis det jeg havde lyst til, og sidde ret uforstyrret i en solstråle og vente på Emmalia og min mor og maden. Lige der var jeg lykkelig. Jeg sad alene og lyttede til grædende børn og frustrerede forældre og anerkendende kommunikation og glade børn og glade forældre og en kamel, og nød at solen landede på min næsetip. Og så kom Emmalia og min mor, og der var heller ikke kø til toiletterne ved det spisested. Lykke lykke lykke.

Når jeg har travlt hele tiden kan jeg ikke nå at mærke lykken. Jeg kan være tilfreds, ofte med en form for indsats eller andres indsats, men lykken, den der med den dybe vejrtrækning og nydelse og ro i hele kroppen et øjeblik, den er svær at finde når vi svæver henover livet. I hvert fald for mig. Så det er jeg optaget i øjeblikket. Min forvaltning af min tid og mit forhold til lykke.

Hvordan har du det med de to ting? Og har du gjort dig nogle tanker eller skabt nogle forandringer i den retning du har lyst til at dele?

Kan vores identitet (og vores ego, ikke mindst) holde til at være sådan nogle der ikke har travlt hele tiden, eller er det med til at skabe et vigtigt billede af hvem vi er når vi har travlt hele tiden? (I think yes)

 

  Følg os på Instagram og Facebook og kom tættere på hverdagen som solomomboss og selvstændig mamma. Her deler jeg de helt små og de helt store konkrete eksempler på de emner du finder her på bloggen. Vi ses derinde!
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

2 opskrifter på ultranemme hjemmelavede sugarscrubs (kemifrie)