Mine aktier i mit barns og mine konflikter, og vores fælles udvikling

Gravid uge 37 – velkommen til hvalfasen

skaermbillede-2018-04-01-kl-23-03-03

Jeg’ i liiiive! Jeg er bare i hvalfasen. Velkommen til gravid uge 37. Og prøliåhørher. Man må GERNE brokke sig når man er gravid, så det gør jeg lige:

Der var en fase hvor jeg var gravid og smuk. Og havde det godt (efter kvalmen, trods træls bækken). Men nu er det bare hårdt. Hårdt hårdt hårdt. Og så er jeg sådan indrettet at når der er noget jeg ikke fysisk kan, så får jeg endnu mere lyst til det. Så jeg er gået i gang med at rydde ud i kælderen, sætte ting til salg på Lidkøb Østerbro, slæbe et par Ikea-poser frem og tilbage, og så overvejer jeg at omdekorere hele Emmalias legehjørne (jeg har dog en aftale med et par veninder om at de kommer og lægger mig i håndjern hvis jeg rent faktisk begynder på det).

Jeg glæder mig så meget til fødslen. Jeg er mega hormonel. I går tudede jeg det meste af dagen, fordi jeg var så stolt over at en køretur tur/retur til sommerland på Falster gik godt med Emmalia. Hun spurgte ikke efter min telefon (Gurli Gris) på noget som helst tidspunkt, hun sad og læste bøger og sang hele vejen frem og tilbage og jeg tudede og tudede og tudede fordi jeg synes hun er så dygtig. Også efter vi kom hjem. Så tudede jeg lidt mere.

Og så har jeg ondt. Trusser strammer og laver mærker, så jeg går ikke med trusser mere. Jeg kan ikke få strømper på, og hvis jeg kommer afsted uden mit halve meter langs skohorn kan jeg ikke overskue resten af dagen. Mit bækken gør stadig ondt, men jeg har vænnet mig til smerten. Og så er jeg bare megabodegatræt. Træt træt træt. Samtidig øver jeg mig i at lave ingenting (noget jeg er seriøst dårlig til). Så jeg får set nogle krimier for tiden, og det er sundt.

Så altså.  Jeg er her, og jeg har et par virkelig labre indlæg linet op til dig. Det hele tager bare lidt længere tid at få skudt afsted i de her dage.

 

Lots of love

(dette blogindlæg er ikke en aprilsnar)

 

 

  Følg os på Instagram og Facebook og kom tættere på hverdagen som solomomboss og selvstændig mamma. Her deler jeg de helt små og de helt store konkrete eksempler på de emner du finder her på bloggen. Vi ses derinde!
   

2 kommentarer

  • Trine

    Du er syv uger længere henne end mig, men jeg begynder også at mærke presset 🙂 Især når jeg skal bukke mig ned – åh, der er langt både ned og op 😉

    Du ser dejlig ud!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak Trine, og mellem dig og mig, så har jeg mærket presset lidt længere tid, men jeg har simpelthen ikke ville se det i øjnene…. Im with ya!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine aktier i mit barns og mine konflikter, og vores fælles udvikling