Afslutning på blogtema: Hjemmefødsel efter kejsersnit

Velkommen indenfor til verdens bedste babyshower – masser af billeder og alt om dagen

frejamay november babyshower

Babyshower. Mit mål var at alle skulle gå stærkere derfra end de var da de kom. Alligevel havde jeg ikke forestillet mig hvad denne dag ville ende med at give mig, hverken fysisk, sjæleligt, spirituelt og hjerteligt. Det er nyt for mig at skulle skrive om sådan en magisk oplevelse som denne, men jeg har besluttet mig for at gøre mit bedste for at tage dig med helt ind i kernen på denne dag. Velkommen til mit babyshower: celebration of womanhood.

For en uges tid siden var der en facebook-ven der spurgte mig om det der babyshower ikke bare er en opreklameret amerikansk tradition ligesom Halloween og Valentines day. For mig handler alle de her traditioner om hvad vi selv vælger at gøre ved dem. Jeg troede egentlig ikke jeg var til sådan noget babyshower, men da min graviditet ændrede sig fra et mareridt til noget helt fantastisk (læs her), så kunne jeg simpelthen mærke et behov for at hylde. Hylde min graviditet, hylde womanhood, hylde fællesskabet, hylde den gode energi.

Jeg er i forvejen virkelig dårlig til at fejre mig selv på alle planer, og man bliver i hvert fald aldrig bedre til det hvis ikke man begynder at øve sig. Samtidig har jeg længe længe længe haft en drøm om at samle mange af de powerfulde og fantastiske kvinder jeg har omkring mig, både tæt på og i mit netværk, men uden at det blev noget netværksagtigt eller for business-mindet. Vi skulle bare være sammen og nyde hinandens energi, grine og græde og bevæge os. Derfor besluttede jeg mig for at et babyshower var det helt rigtige, for der bestemmer jeg jo selv hvad dagen skal handle om. Og nu ved jeg godt at den oprindelige tradition siger at veninderne skal holde et surprise-babyshower for den gravide, men jeg har aldrig pralet af at følge reglerne, og hvis jeg ville havde det uden alt for meget lyserød og tuttenut, og have det HELT på min måde, jamen så måtte jeg selv arrangere. Så det gjorde jeg.

Noget af det jeg er ved at lære, det er at gøre ting enkle og nemme. Især under en graviditet hvor jeg har været plaget af det ene og det andet. Så det eneste jeg havde til mit babyshower, det var en dato og et facebook-event:

 

“Kære Powerdamer,

Traditionen tro bryder jeg traditionen, og inviterer selv til babyshower (selvom det åbenbart er en form for fest-blasfemi). Jeg er stadig ved at få en masse detaljer på plads, men datoen, den er på plads nu.

Vi skal selvfølgelig fejre min tykke mave, men vi skal også fejre liv og glæde og den uendelige kraft der opstår mellem kvinder. Så

Konceptet er:
Hvis du på dagen har lyst til at bidrage med en øvelse, noget danselektion, et lille indslag, et eller andet du tænker kan være med til at sende alle damerne endnu stærkere fra festen, så må du meget gerne sende mig en besked eller mail på freja@frejamay.com (ikke skriv her i gruppen, så laver vi lidt surprise). Jeg går i gang med en form for program nu, og modtager meget gerne input asap.

Jeg ønsker mig ingenting. Jeg har alt hvad jeg skal bruge, tøj, barnevogn, udstyr, bleer und alles. I stedet vil jeg gerne at alle tager en ret med, så sørger jeg for drikkevarer og snacks til os alle. Og måske en kage.

Børn er velkomne. Emmalia kommer ikke med, da hun er hos sin far den dag (og jeg gerne vil nå og snakke med alle), men du må hjertens gerne tage ungerne med ♥

Rammen er at det bliver sjovt og kærligt og lækkert, at vi får snakket og grinet og danset og hygget og lært nogle nye damer at kende (og måske noget nyt om os selv).

Jeg er stadig ved at finde location, men det bliver i eller omkring København, og så snart jeg har location på plads, så giver jeg besked her i invitationen.

Jeg har kastet mig ud i noget der ikke er så let for mig, nemlig at fejre og ære mig selv. Jeg holder sjældent fødselsdag eller fejrer noget som helst, men det er nye tider, så dette bliver første kapitel i selv-fejring.

NØJ hvor bliver det fedt at se dig ♥

De kærligste hilsner
Frejamay”

Resten af planlægningen er simpelthen bare opstået. Jeg lånte et fantastisk og råt lokale ude på Christiania af min veninde der bor derude, gæsterne tog selv en ret med, så jeg skulle ikke stresse over maden, jeg købte selv frugt og grønt, og dem der havde lyst til at bidrage, de gjorde det. Hele eventet var båret af velvilje og flow og kærlighed, nydelse og lyst. Og det bar dagen præg af fra ende til anden.

Min forberedelse bestod i at kigge på Pinterest og søge inspiration ud fra 2 kriterier: 1. det skal være nemt og 2. det skal være sjovt. Derfor blev det her min pynt og dekoration på dagen:

frejamay november babyshower

pyta7592

fzmr3017

frejamay november babyshower

frejamay november baby shower dårligt råd

frejamay november babyshower

img_0723

img_9967

img_9948

På selve dagen tog min mor, min veninde og jeg ind på Christiania en times tid før alle andre kom, og mødtes med min veninde der bor derude. Vi fik arrangeret rummet, tændt op i brændeovnen og langsomt ankom gæsterne fra nær og fjern.

Allerede da den første gæst kom blev jeg rørt i hjertet. Da jeg stod og krammede hende kunne jeg pludselig mærke i mit hjerte at nu var det nu. Det er i dag. De kommer næsten allesammen. Det føltes som om at alt i mig gik i stykker et øjeblik, for så, i samme sekund, at blive samlet på ny igen. Jeg havde besluttet mig for bare at flyde med og danse rundt hele dagen som en fjer der følger vinden, og kramme og tage i mod og være med de følelser der nu engang kom op. Resten var alligevel ikke op til mig. Her er lidt stemningsbilleder fra dagen:

erak9176

wsbc1152

qpbh2409

img_0703

myzc0338

img_9929

hpyl4897

img_0713

vfxn5759

akmg4045

img_9939

img_9936

Nu kommer det svære. Det sværeste er at beskrive denne dag, følelserne og hvad præcis det var der gjorde at jeg, da jeg kom hjem, havde tårer der løb ned ad mine kinder, og som bare ikke ville stoppe igen. Ikke af tristhed, men derimod af dybtfølt lykke. Hvis alle kvinder har en indre “womanhood” beholder, så tror jeg at min beholder blev fyldt op til randen i går.

Vi dansede afrikansk dans (med fantastiske Elisabeth), vi lavede rebozo-massage med hinanden og med Christina, vi sang, vi lavede blind-tegning af vores hænder med Stinemaria og lærte nye ting om os selv og vores liv, vi dansede groove-dans med Yvonn og kom i kontakt med vores indre sexyness og vi gik en tur i det smukkeste (og koldeste) vejr på Christiania og så alt det som dette smukke sted også rummer.

Jeg har bevæget mig mere i går end jeg har de sidste 8 måneder af min graviditet til sammen. Flere var henne og spørge om jeg kunne holde til det, og min krop var bare opsat på leg, på mere, på at bevæge sig til rytmerne i musikken SAMMEN med alle de her fantastiske kvinder. Jeg kunne og ville ikke stoppe, og jeg nød hvert eneste sekund af dagen, som fløj afsted. Verden var udenfor, vi lavede et powerfelt indenfor. Min største bekymring var faktisk om så mange powerkvinder på et sted kunne flytte jordpladerne eller ville skabe en eller anden form for eksplosion. Verden er her endnu, men jeg tror alle der kom gik en smule forandrede derfra.

Det der skete under det babyshower var at der blev skabt et rum af kærlighed, beundring, støtte og energiløft. Noget ALLE mennesker har brug for, noget de fleste mennesker gør alt for lidt af. I hvert fald mig har jeg lært. Selvom det snart er et døgn siden vi sagde farvel til festen og til hinanden, så sidder jeg stadig her med vibrerende celler og dyb rodfæstelse i sisterhood og den enorme kraft vi kan skabe sammen når vi står sammen og møder hinanden lige der hvor vi er. Der var både plads til flade batterier, til glæde og sorg, til gensynets glæde og til at trække sig et øjeblik hvis alle indtryk lige blev for overvældende. For det er sådan det skal være. Det er sådan et rum jeg tør trække vejret i og udtrykke mig i.

Mit babyshower blev en reminder til mig selv om at jeg ALDRIG er alene. Det blev en reminder om hvor meget magi der skabes ud af et frugtbart fællesskab, et sted hvor ingen har en agenda for hinanden, og hvor den fælles intention er glæde og støtte og nærvær og kærlighed. Det blev en reminder til mig selv om at ære og fejre mig selv meget mere end jeg gør. Både i hverdagen og i særlige anledninger. Og fejre sammen med andre. Mit babyshower blev alt hvad jeg drømte om og mere end jeg nogensinde havde kunnet forestille mig. Hvis man vil, kan man videreføre den opreklamerede amerikanske tradition. Men, hvis man vil noget andet så er man fri til at skabe præcis det scenarie man drømmer om, uanset om det er noget med at være stile i en skov eller en kæmpe buffet på Nimb.

I går lærte jeg, at jeg er blevet den kvinde jeg drømte om skulle komme og redde mig en dag. Sådan en kan man ikke blive alene, det kan man kun med homegirls. I går var på mange måder en fødsel af noget helt nyt (for mig i hvert fald), herfra tager livet over, og så vil jeg danse med resten af vejen <3

taqk1200

  Følg os på Instagram og Facebook og kom tættere på hverdagen som solomomboss og selvstændig mamma. Her deler jeg de helt små og de helt store konkrete eksempler på de emner du finder her på bloggen. Vi ses derinde!

1 kommentar

  • RFVH

    Mega fedt og inspirerende indlæg!! Sikke en fantastisk nærværende og powerfuld fest du fik stablet på benene. Elsker elsker ELSKER alt ved det! Og så gav det mig personligt ekstra motivation og inspiration til at komme igang med at arrangere de kvinde aftener jeg har gået og tygget på. TAK for du deler <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Afslutning på blogtema: Hjemmefødsel efter kejsersnit