Hjemmefødsel efter kejsersnit: Læs Marias historie: jeg bryder mig ikke om at fødsler er blevet så politiske

skaermbillede-2018-03-05-kl-19-38-07

Velkommen til blogtemaet “Hjemmefødsel efter kejsersnit”

I dag skal vi møde Maria, som er gravid for anden gang og skal føde hjemme efter kejsersnit. Tag rigtig godt i mod hende.

Hej med dig! Jeg hedder Maria.

Jeg er 36, arbejder som sygeplejerske i en akutafdeling, bor i et hus i Præstø sammen med min mand og søn på 3 år. Jeg har boet i Kbh. i 8 år, hvor jeg var meget single-og-jeg-ved-ikke-om-jeg-vil-have-børn-agtigt, men det ændrede sig, da jeg mødte min mand, og jeg blev meget løvemor, da vi fik vores søn. Jeg er en rigtig øko-dulle, men drikker masser af drinks, når ikke lige jeg er gravid eller ammer en lille baby.

Min dreng fødte jeg ved akut kejsersnit, efter 22 timers veer, som egentlig gik fint, og hvor jeg anvendte laboro-vejrtrækningen, da jeg havde været på kurset Smertefri fødsel. Jeg ønskede en så naturlig fødsel som muligt, og havde skrevet en ønskeliste til fødslen, som jeg blev støttet i, lige indtil kejsersnittet blev foretaget. Min dreng lå forkert, og begyndte at blive påvirket i sit blods syre-basebalance, så han blev taget med kejsersnit, som forløb ukompliceret. Jeg fik ham først over til mig, efter 20 min., selvom jeg forsøgte at argumentere for, at få ham med det samme. Resten af opholdet på sygehuset var uproblematisk, men min mand hadede at være der, og vi fik ikke brug for hjælp af personalet.

Jeg havde en lille sorg over, at fødslen endte i et kejsersnit, for det var langt fra mit ønske. Det kom den jordemoder, jeg fødte med, og hjalp mig med at sætte ord på, og at det var okay at have det sådan. De fleste sagde jo, at jeg bare skulle være glad for, at vi begge havde godt, men jeg var stadig skuffet.

skaermbillede-2018-03-05-kl-19-37-42

Jordemoderen er hjemmefødselsjordemoder, men havde lige en vagt på sygehuset, da der ikke var så mange hjemmefødsler på det tidspunkt. Hun er en ud af to hjemmefødselsjordmødre, jeg er tilknyttet og kan komme til at føde med, her i region sjælland, som har en mega luksus hjemmefødselsordning.

Min 2. graviditet er forløbet lige så ukompliceret som den 1., jeg dyrker stadig yoga her i uge 34, gik fra 8 uger før termin som planlagt, når man er ansat i det offentlige, og har haft mulighed for at fortsætte med at være der for min søn. Dog kan jeg mærke, at jeg har mindre overskud i pressede perioder.

I forhold til min første fødselsoplevelse, har jeg været mere fokuseret på at opnå en naturlig fødsel denne gang, og hvilke faktorer der spiller ind på at opnå dette. Samtidig valgte flere i min omgangskreds hjemmefødsel, og jeg blev overbevist om, at det var noget for mig. Min jordemoder nævnte det ved min 1. fødsel, i starten af forløbet, og den tanke groede sig større hos mig, jo mere evidens og statetisk jeg læste om emnet. Efter at have læst bogen “giv kvinderne fødslen tilbage” af Hanne Dam, fik jeg også indblik i, hvor politisk styrede fødsler er, og det bryder jeg mig bestemt ikke om.

Forberedelse til anden fødsel. Det har fyldt meget hos mig, at komme til at opleve en naturlig fødsel denne gang, at få det hele med- fordi jeg følte mig lidt snydt for afslutningen, ved sidste fødsel. Derudover har jeg fokus på, at det er det bedste for både barn og mor, at baby kommer ud gennem fødselskanalen, og at jeg tror at chancen er større, for en naturlig fødsel, hvis jeg er derhjemme, og har en kendt jordemoder med mig. Alene de besøg, jeg indtil nu har haft af hjemmefødselsjordemoderen, er af en helt anden kvalitet, end dem jeg gik til, i min 1. graviditet. Nu føler jeg at jeg bliver set af jordemoderen, at hun er interesseret i min oplevelse og indsats før og under fødslen, og at blive oplyst i en helt anden grad, end i 1. graviditet.

Mine forberedelser denne gang har ikke fyldt så meget, det er vist typisk 2. gangs mor,  udover at jeg går til gravidyoga, mine samtaler med jordemødrene, og at læse en masse evidens omkring hjemmefødsler, samt fødsler i det hele taget. Derudover hvilke risici og fordele der er ved at føde hjemme, efter at have fået foretaget et kejsersnit, samt (hvor lille en) risko der er for uterus-ruptur, som er årsagen til, at anbefalingerne fra jordmødre og læger er, at jeg skal føde på sygehuset. Mine jordmødre bakker mig dog op i min beslutning om at føde hjemme.

skaermbillede-2018-03-05-kl-19-37-19

Jeg er lige begyndt at træne laboro-vejrtrækningen igen, og så skal jeg lave mad til fryseren denne gang- det fortrød jeg, at jeg ikke gjorde sidst. Til gengæld har jeg fokus på, at barnet kommer til at placere sig rigtigt, har været til rebozomassage, og er i gang med at bruge teknikker fra spinning babies, samt at binde min mave ind med en vikle, for at få barnet til at søge ned i bækkenet. Det er helt klart min bekymring, at barnet ikke placerer sig rigtig denne gang heller. Den jordemoder jeg gik hos, under 1. graviditet, observerede det under næstesidste kontrol der, men ved sidste kontrol mente hun at barnet lå nede i bækkenet- hvilket han aldrig gjorde. Jeg var dengang ikke obs på, hvad jeg selv kunne gøre, og hun gav mig ingen råd. Der føler jeg, at hjemmefødselsmødrene går ind i MIN situation, på en meget mere engageret og aktiv måde.

Det er svært at blive mødt af familie/venner/kollegaer, med stor skepsis, når jeg siger, at jeg gerne vil føde hjemme. Især dem, der ikke lytter, når jeg fortæller hvorfor, og hvad fordelene er, og hvor sikkert det er.

Det dejlige, og det der giver mig ro er, at min mand og nærmeste familie bakker mig op, at møde andre hjemmefødere, at have 2 seje jordemødre, der støtter mig, og at læse fødselsberetninger fra andre hjemmefødere, der tidligere har fået lavet kejsersnit.

Jeg valgte at føde hjemme, da jeg satte mig ind i alle fordelene, og den lille risiko, der er ved en hjemmefødsel. Jeg valgte at trodse de generelle anbefalinger, da jeg blev klar over, HVOR lille risiko der er for uterus-ruptur, og hvordan jeg skal være obs på, at arret giver sig, samt det, at mine jordemødre støtter mig i beslutningen. Jeg har altid haft meget tiltro til mig selv, og at mærke min krop.

Et godt råd til dig fra mig: En måde at holde fast i mig selv på har været ved ikke at lytte til dem, der ikke har sat sig ind i hjemmefødsler, når de har forsøgt at tale mig fra det. Man skal holde fast i sin intuition, dem der støtter en i ønsket, og få nogle faglige vurderinger af nogle, som man har tiltro til.

Mange gode hilsner Maria

Har du ikke læst de andre blogindlæg endnu, kan du finde dem her:

Hjemmefødsel efter kejsersnit: Hvad gør jeg hvis jeg ikke har råd til en privat jordemoder, hvad er mine muligheder så?

Hjemmefødsel efter kejsersnit: Læs Stines fødselsberetning: Vores medfødte instinkt og intuition, dte må vi huske ikke at tage for givet

Hjemmefødsel efter kejsersnit, kan man det? Hvad siger jordemoderen?

Blogtema introduktion til hjemmefødsel efter kejsersnit, og hvorfor overhovedet lave et tema?

  Følg os på Instagram og Facebook og kom tættere på hverdagen som solomomboss og selvstændig mamma. Her deler jeg de helt små og de helt store konkrete eksempler på de emner du finder her på bloggen. Vi ses derinde!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blogtema: Hjemmefødsel efter kejsersnit: hvad nu hvis jeg ikke har råd til en privat jordemoder? Hvad kan jeg så gøre?