Blogtema: Hjemmefødsel efter kejsersnit

Blogtema: Hjemmefødsel efter kejsersnit – kan man det? Hvad siger jordemoderen?

27479869_10212365930358121_2105441905_o

Blogtema: Hjemmefødsel efter kejsersnit – kan man det? Hvad siger jordemoderen?

Af jordemoder Sophie Puck

Det korte svar er; ja! Det kan du.

Det lidt længere svar kommer her og det vil jeg anbefale dig at læse, nyde, smage på og mærke, hvad der er rigtigt for dig.

Jeg oplever en stigning af kvinder, der af den ene eller anden grund har fået kejsersnit, og som nu står overfor at skulle have deres næste barn, med ønsket om at føde vaginalt, hjemme i deres eget hjem. Så, smukke kvinde, du er ikke alene, hvis du læser dette og ønsker dig en hjemmefødsel efter kejsersnit. Du er ikke alene.

Inden vi kommer til sagens kerne ønsker jeg at starte et lidt andet sted.

I kvindekroppen sker der, for de fleste, det man kan beskrive som en bevidsthedsudvidelse i forbindelse med hver graviditet, fødsel og moderskab.

Det skyldes, at overgangen fra at være kvinde, til at være kvinde OG mor er så eksistentielt og udvidende (helt bogstaveligt talt) at man aldrig nogensinde oplever at blive helt den samme. Mange kvinder oplever at føde en eller flere gange, hvorefter der pludselig opstår et ønske om at føde i deres egen kraft; naturligt, uforstyrret og måske endda derhjemme.

En drift eller et ønske, der i høj grad beror på den vækkelse af en kraft, man måske ikke nødvendigvis har været i forbindelse med tidligere. Skaberkraften, der kræver, at vi tager vores power hjem til os selv og bliver gudinder i eget slot.

Livmoderen er det organ der tilknyttes til kvindens energicenter nummer 2, også kaldet Harachakraet. Det center bidrager, når det er i balance, med følelser af livsglæde, kreativitet, sensualitet, seksualitet, fertilitet og evnen til at skabe liv. For rigtig mange skandinaviske kvinder er dette center lukket ned og energien er stagneret. Dette fordi, at der i Skandinavien er en kultur, hvor kvinder tror, at de skal og kan klare det hele. De har høje stillinger og skaber karriere og lever i et højere tempo, der for nogle gør, at der ikke bliver tid til det nærende, det sensuelle og den lidt langsommere hara-chakra energi.

I forbindelse med en graviditet udvider den voksende livmoder dette center og den gravide oplever, drømmer og erkender ting hun tidligere kunne lukke ned for.

Lige pludselig opstår en følelse af kraft og indre styrke kombineret med sårbar femininitet, der ikke vil eller kan lukkes ned for.
27398164_10212365930398122_1351716245_o

Mange meninger og meget frygt for VBAC

VBAC; Vaginal Birth After Ceacerian er den engelske betegnelse for vaginal fødsel efter kejsersnit.

Meget omtalt er netop dette – så meget at det på sin vis og nogle steder bliver anskuet som et fænomen, når en kvinde ”får lov til” eller ”lykkedes med” at føde vaginalt efter kejsersnit.

Når der fra lægeligt og i særdeleshed også jordemoder side frarådes hjemmefødsel efter kejsersnit beror det på en potentiel risiko for, at arret i livmoderen – der hvor kejsersnittet blev lavet – skal briste eller springe op, til stor risiko for mor og barn. Frygten for denne situation bliver større, når fødslen er i hjemmet, for der er hjælpen længere væk

Men lad mig lige stille et modspørgsmål;

Hvorfor skulle arret i livmoderen springe op?

Skal man fraråde alle kvinder at føde hjemme (og vaginalt) efter kejsersnit, fordi der er en potentiel risiko for at livmoderen brister?

Anbefalingen lyder, at efter 18 måneder er arret i livmoderen helet helt op og derfor menes det, at der ikke efter det tidspunkt er øget risiko for ruptur (at arret går op), hvormed vaginal fødsel kan ske.

Der sker midlertidigt det, at kvinder med tidligere kejsersnit, aldrig bliver anset som ”normale, raske gravide og fødende” selvom de faktisk er det. Alene fordi, de har et kejsersnit i bagagen. Her taler jeg om kvinder, der føder deres næste barn 18 måneder eller mere efter kejsersnit.

Situationen oven for skaber problemer.

Fordi der er ting du kan gøre og du kan føde hjemme, efter du har fået kejsersnit.

Tro på din krops magiske egenskaber og forbered dig godt

Jeg tror rigtig meget på, at måden hvorpå vi vælger at formidle et givent budskab i høj grad afgør, hvilken valg modtageren vælger at træffe.

Når jeg taler med kvinder der ønsker at føde vaginalt efter kejsersnit, bliver jeg chokeret over den måde, hvorpå de er blevet informeret.

Kommunikation og formidling ud fra risikotænkning og med sigte på handlinger, så man undgår en potentiel risiko har aldrig været en saglig vidensdeling. Som gravid skal du være virkelig god til at søge information i hele spektret af muligheder og fra forskellige kilder, således du kan skabe den fødsel, der er bedst for dig.

Husk altid; Det er dig der skal føde. Det er din krop og dit liv. Det er også dit ansvar at tage ansvar for at træffe beslutninger, der stemmer overens med dit hjerte.

Ligesom det også er dit ansvar at tage ansvar, hvis du vælger at gøre andet end, det du bliver anbefalet af systemet.

Det betyder ikke, at du er skyldig eller uansvarlig, hvis ikke det går som planlagt; her kunne man forestille sig en overflytning til sygehuset på grund af grønt fostervand.

At turde følge sit hjertes inderste ønske, sætter dig i kontakt med den power jeg omtalte tidligere. Den virker beskyttende på en måde, så lige meget, hvad der sker, så har du dig selv med.

Jeg indledte dette indlæg med at tale om livmoderen, fordi jeg vil, at du skal vide, hvad den også repræsenterer i din krop. På den måde håber jeg du vil blive styrket i, at det ikke handler om frygten for, at din livmoder brister – men at det handler om, at du tager din kraft til dig og lytter til dit hjerte og gør noget, der styrker din krop, dit sind og din tillid.

For det fleste kvinder, der skal føde senere end 18 måneder efter deres kejsersnit ser jeg ikke nogle problemer i en hjemmefødsel. Jeg mener, at hver kvinde har sin egen historie og hver historie skal der tages unikt udgangspunkt – men generelt vil jeg sige, at der ikke er noget til hinder for en hjemmefødsel.

Nedenfor vil jeg dele ting du kan gøre for at styrke din livmoder, din kreativitet og din kvindevisdom, så du kan føde hjemme i din egen power.

Dette indlæg kommer ikke til at handle om træning, men du kan med fordel langsomt starte om med blid træning, der støtter din mave og core-muskulatur efter dit kejsersnit.

 

hjemmefoedsel-efter-kejsersnit-sophie-puck

 

Hvor er det godt at starte?

I min egenskab af jordemoder tror jeg du kan føde hjemme.

For jeg tror på den vækkelse, der er sket i dig, som gør at du tænker anerledes nu, end du gjorde før og som også gør, at du er villig til at gøre nogle ting anderledes.

Det er vigtigt. At have omsorg for, at du har et ar i livmoderen.

Som du måske tænker af billedet ovenfor, så har jeg en lidt anden tilgang til din kvindekrop og dit kejsersnit. Det har jeg fordi jeg ved, at du består af mange lag – meget mere end din fysiske krop, der engang fik et kejsersnit.

Når man tager alle de lag med, kan man ændre den historie, der ellers bliver fokuseret på af lægerne – og som egentlig også er den, der gør dig i tvivl om du kan føde hjemme.

Når du tager hånd om din historie og siger ja til, at du gerne vil noget andet, så siger du samtidig ja til også at gøre nogle ting for at det kan ske.

Blandt andet at bruge noget med tid på indre arbejde og en anerledes form for fødselsforberedelse end du måske gjorde ved sidste fødsel.

jordemoder Sophie Puck

Tid er en vigtig faktor

Her mener jeg ikke tid set i forhold til antal måneder efter dit kejsersnit, men den tid, du tillader, at bruge på dig, din rejse ind i dit næste moderskab og den anerkendelse du tillader fylde dig op – af det liv du er har gjort plads til, der skabes inde i dig netop nu.

Også tid, set i forhold til, hvor meget du sætter rum af til at kunne gøre de ting jeg beskriver ovenstående – som en selvkærlig praksis og som en mulighed for virkelig at få en god kontakt til din krop og dit feminine center: Din livmoder.  

Min erfaring har kun vist mig at ovenstående tilgang gør det muligt for kvinder at føde hjemme efter kejsersnit.

Hvis vi taler tid set i forhold til antal måneder fra kejsersnit til næste fødsel, holder jeg fast på de minimum 18 måneders mellemrum.

Det er simpelthen fordi, at man ved, at det tager op til to år, før bindevævet i og omkring livmoder og bækkenbund er helt gen-ophelet efter forrige graviditet og fødsel. Dette gælder for alle kvinder.

Jeg gør meget ud af, at forberedelsen til fødslen netop skaber kontakten til livmoderen på flere planer OG at der bliver mulighed for at fortælle en ny historie, der støtter dig som kvinde nu, med det udgangspunkt du har for denne graviditet og fødsel og ikke med udgangspunkt i det, der var eller sådan som du var.

Heller ikke med valg truffet ud fra frygt. Det går ikke længere. Vi må have saglig information på bordet – og det kan du som kvinde kræve!

Det feminine rejser sig. Det ved jeg!

Jeg ser dig og jeg tror på dig

Kærligst Sophie

 

Her kan du følge superseje Jordemoder Sophie Puck (udover at du kommer til at se og høre mere til hende her på bloggen hos mig):

Jordemoder Sophie Puck hjemmeside

Jordemoder Sophie instagram

Jordemoder Sophie facebook

 

  Følg os på Instagram og Facebook og kom tættere på hverdagen som solomomboss og selvstændig mamma. Her deler jeg de helt små og de helt store konkrete eksempler på de emner du finder her på bloggen. Vi ses derinde!

4 kommentarer

  • Laura

    Åh hvor er jeg glad for at læse dit indlæg! Jeg var til min første jordemoderkonsultation i dag og min jordemoder afviste blankt muligheden for en hjemmefødsel pga det akutte kejsersnit jeg fik for snart 8 år siden. Siden mit kejsersnit har jeg for snart 4 år siden født vores andet barn vaginalt. Begge mine fødsler har været utroligt lange (19 og 21 timer) med lange perioder uden fremskridt. Jeg har en klar fornemmelse af, at trygge og hjemlige rammer uden utallige vagtskifter og lidt for mange folk på stuen ( studerende af enhver slags) vil have enorm betydning for min tredje fødsels forløb. Jeg drømmer om en hjemmefødsel med ro til at mærke og arbejde med min krop. En fødsel hvor min mand og jeg har mere indflydelse og føling og hvor vi kan starte ud med et større overskud efter babys ankomst.
    Derfor er jeg noget nedslået over min jordemoder besked i dag. Hvad gør jeg nu? Kan jeg henvende mig på fødesfdelingen og bede en jordemoder kigge på min specifikke sag? Eller skal jeg forlange en hjemmefødsel selvom min jordemoder fraråder det?

    Tak for håbet❤️
    Mange kærlige hilsener, Laura

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Musemor

    Det er meget inspirerende at læse med på din rejse, Frejamay – især alt det med kejsersnit fanger mig, da jeg er én af dem med 2 AKS bag mig. Jeg ville ønske at jeg vidste mere dengang for snart 8 år siden, så jeg ville være mere forberedt på udfaldet af et kejsersnit (som jeg evt er arveligt disponeret for – hvis man kan være det?). Jeg hørte fx aldrig et eneste ord om arpleje andet end at jeg skulle ringe til lægen hvis det begyndte at væske eller dunke. Ved 2.fødsel ville jeg gerne have haft et PKS men lægerne anbefalede mig vaginal fødsel da der er rigtig mange der føder vaginalt efter AKS. Jeg fik lovet at de ville sætte ind hurtigere end første gang så jeg ille nåede samme stadie af udmattelse inden et evt AKS. Guess what – fødsel nr 2 endte med at vare ca dobbelt så længe som fødsel nr 1 og endte alligevl i pks. Gæt om jeg var frustreret?
    Jeg føler mig på ingen måde som mindre mor eller snydt for en fødselsoplevelse, men jeg ville virkelig gerne have vlret mere forberedt inden fødslerne – jeg vidste bare ikke hvor jeg skulle lede efter info/henvende mig dengang.

    Med insp fra indlægget her vil jeg starte med at massere mit ar og få kontakt til bindevæv osv igen, for jeg kan virkelig mærke at ddr er afskåret forbindelse. Selvom der ikke kommer flere børn her på matriklen så tænker jeg ikle det kan skade at bygge dem del af kroppen oo igen.
    Tak fordi du researcher og deler. Det gør helt sikkert en forskel for mange – din historie er smuk og spændende, og jeg glæder mig til at følge med videre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Af hjertet tak for din dejlige kommentar Musemor <3
      Tak fordi du deler og tak fordi du begynder at bygge kærlighedsforbindelse til dit ar igen <3

      Netop det med arret er noget jeg har snakket meget med min jordemoder og min doula om. At den gravides forhold til sit kejsersnit-ar faktisk har ret meget at sige i forhold til om man skal snakke om hjemmefødsel. Hvis man afskyr sit ar eller har mange smerter i det eller eller eller (hvad det nu kan være), så skal man starte med at hele det forhold til arret inden man kaster sig ud i en hjemmefødsel. Eksempelvis. Og det giver jo virkelig god mening.

      Jeg har det ligesom dig, jeg føler mig heller ikke som mindre mor eller føler mig snydt, jeg drømmer bare om en anden oplevelse denne gang. Mit personlige forhold til mit ar er at det er mit "Emmalia-ar", og siden jeg fik det har jeg elsket det og aet det. Jeg har aldrig haft smerter i det, det er aldrig gået op eller har "hevet" eller lign. Jeg vidste ikke det havde betydning hvilket forhold man har til sit ar, men selvfølgelig har det det, og jeg tror aldrig man får noget skidt ud af at sende dele af sig selv kærlighed og omsorg <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Musemor

      Det giver så meget mening det hele 🙂 jeg har haft smerter i arret (samme smerter begge gange, anden gang bare i længere tid) – men ikke voldsomme smerter – og huden over arret – den der kejsersnitsbule, kan stadig godt være følelsesløs/følelsesforstyrret, og det er snart 4,5 år siden sidste kejsersnit. Jeg er på ingen måde ked af mit ar, men jeg har bare hele tiden haft det underligt/ubehageligt ved at røre ved det. I næste uge skal jeg ud og have købt noget god olie til armassage 🙂 det er hermed besluttet!
      (Det værste ved kejsersnit nr 2 var faktisk at jeg i mange uger ikke måtte løfte min store pige… så den dag ddr var gået de obligatoriske 6 uger var vi begge to meget lykkelige 😀 )

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blogtema: Hjemmefødsel efter kejsersnit