Velkommen til vores lille skønne hjem: Her er vores køkken (Fotoblog med links til det hele)

Skolevalg? Privatskole? Hjemmeundervisning? Hvad har du valgt?

skaermbillede-2018-02-14-kl-08-44-38

Skolevalg? Privatskole? Hjemmeundervisning? Selvom der er nogle år til, så er spørgsmålet om skolevalg noget der allerede plager mig. Og jo “plager” er det helt rigtige ord at bruge. Jeg sidder ikke inspireret og tænker “ih, sikke mange fantastiske muligheder vi giver børn i Danmark i dag for at udfolde sig og lære med glæde”. Jeg sidder mere med en sort sky af bekymring over mit hovede og tænker “hvor skal jeg sende mit barn hen så hun bliver ødelagt mindst muligt?”.

Faktisk var det dette blogindlæg der fik mig til at skrive i dag. Det er rigtig godt skrevet. Om opdragelsesdebat og hvordan vores unger ikke bliver mødt.

Jeg har mange i min omgangskreds der har børn i skolealderen, og jeg har derfor fulgt ret godt med i hvad der sker i folkeskolen, hvordan børn mistrives, hvordan de reagerer på de åndssvage nationale tests, hvordan lærere er stressede, og en ret stor del af de lærervenner jeg har, de har sagt deres jobs op og har fundet andre måder at tjene pengene på. Bum. Dygtige engagerede lærere der elsker børn og læring og udvikling.

Og så står jeg her, med en datter på snart 3 år, som skal skrives op et eller andet sted. Og jeg har lyst til at give hende den rejse det er at lære og være social, og få en masse skønne venner og dygtiggøre sig og vokse og blive stærk i livet. Og samtidig har jeg ikke et billede af at folkeskolen magter den opgave ret godt. I hvert fald ikke når det kommer til at rumme at børn er forskellige, og lærer på forskellige måder. Det kan jeg jo allerede se er en stor udfordring for en ret stor del af institutionerne i dag.

Jeg har selv haft fornøjelsen af at mærke på min egen familie hvad et “rammeskift” har gjort ved vores datter. Læs mit blogindlæg om “diagnose dagplejen” her. Min datter var startet i dagpleje, og efter ganske få dage var der pludselig et eller andet helt galt med hende. Hun fik affektkramper og reagerede voldsomt på at være i dagplejen. Der måtte komme ekstra dagplejere og hjælpe vores dagplejemoder, og jeg blev indkaldt til samtaler hos den pædagogiske ledelse. De mente at min datter var “allergisk overfor andre børn” (tænk, det vidste jeg slet ikke børn kunne være).

Så startede undersøgelserne og observationerne af min datter. Og mig.  Jeg vidste ikke jeg var under observation før jeg bad om en aktindsigt (som de var noget længe om at give mig). Og her fik jeg mit livs største chok. Dagplejelederen havde “Observeret mig” gå på gaden med Emmalia på armen og havde skrevet sin tolkning af situationen ind i akterne (observeret gennem en bilrude mens hun kørte forbi). Og den var ikke positiv.

Vi havde haft Emmalia i noget der hedder Motorikhuset i Lyngby (på dagplejens opfordring), hvor hun også blev observeret af en fagperson for at udelukke at hun skulle være særligt sensitiv, det var naturligvis også beskrevet i akterne. Det eneste problem var at det der stod var løgn. Der stod “Barnet skreg så meget at det var umuligt at gennemføre undersøgelsen”. Jeg havde naturligvis et vidne med til undersøgelsen (man lærer af bitter erfaring i det system), og det var min stedfar. Jeg sendte akterne til ham og spurgte om han kunne genkende det billede. Det kunne han slet ikke. Til gengæld havde Emmalia haft en super god oplevelse og havde ikke grædt på noget tidspunkt, og naturligvis bekræftede Motorikhuset både min og min stedfars vidneudsagn. Men vi fik aldrig en beklagelse eller en undskyldning. Hele deres “sag” var bygget op på det rene luft. Det er ret ubehageligt at læse løgnehistorier om sig selv, skrevet af myndighederne på myndighedernes papir.

Men det stoppede naturligvis ikke der. Når nu lægen og motorikhuset ikke kunne finde min datters “defekt”, så kunne en psykolog måske hjælpe. Så dagplejen hentede en psykolog ind, som observerede Emmalia over nogle gange (og mig og mit samspil med min datter). Jeg var meget spændt på evalueringsmødet, for jeg VIDSTE der ikke var noget at komme efter. Alligevel havde lederen bidt sig fast som en tæge. Og ganske rigtigt, psykologen var simpelthen så cool og han bakkede mig totalt op i at min datter ikke fejler noget som helst. Og at mine forældreevner heller ikke gør.

Efter det helvede (som jeg stadig ikke har tilgivet dem for. Tiden må hjælpe mig her.) var det naturligvis umuligt for mig at Emmalia skulle fortsætte der. Så med rigtig god hjælp fra psykologen fik jeg Emmalia over i en vuggestue, og siden har ingen påpeget at der skulle være noget som helst galt med hende. Tvært i mod, hun stortrives. Men jeg er ikke blevet en anden, eller en mere opdragende mor, end jeg hele tiden har været. Jeg har bare skiftet min datter ud fra nogle syge rammer, til et sted hvor man ikke går i fejlfindermode, og hvor man samarbejder om barnets trivsel i stedet for at gøre barnet (og forældrene) til de store bussemænd. Tak for det. Så selvfølgelig er jeg, fra systemets side “opdraget” med at have paraderne oppe efter sådan en omgang. Det er mit barns trivsel (ja og min egen for den sags skyld) der er på spil her. Det gambler man, i hvert fald som forældre, i hvert fald ikke med.

Og så har man fra regerings side valgt at oprette en såkaldt “opdragelsesdebat”, hvor vi kan sidde og pege fingre af alle de forfærdelige curlingforældre derude. Sådan en som mig som egentlig bare gerne vil have at de basale rammer omkring mit barn er i orden. Jeg havde en diskussion med en far i går, som sagde at “jamen børnene skal jo også have udfordringer”, og det er jeg fuldstændig enig i, jeg er bare ikke enig i at 11 vuggestuebørn skal efterlades med 1 pædagog(medhjælper) som skal tilgodese alles behov, og så kalde det en passende udfordring for 1årig. Det er til gengæld noget jeg uden at tøve vil kalde omsorgssvigt fra systemets side og det burde indberettes alle de steder den slags foregår. Jeg har selv taget kampen med min datters vuggestue, og nu er det lavet om. Alligevel skal jeg sidde og debattere hvad jeg som forældre kan gøre for at opdrage mit barn bedre… det virker sgu ærlig talt helt skævt.

Tilbage til skolevalget. Lige nu står Emmalias far og jeg der hvor vi søger muligheder i det private. En lille skole hvor der er overblik og overskud. Jeg har forhørt mig i mit private netværk, og der er ret mange der er glade for at have deres børn på mindre og private skoler. “Det er en investering i fremtiden, selvom det kan virke so mange penge lige nu” var der en der sagde. Og en anden der sagde “min søn trives efter at rammerne er skiftet ud med rammer hvor der er plads til ham”.

Sådan vil jeg gerne have mine børns skolegang skal se ud. Jeg vil gerne kunne se på min datter at hun trives. Jeg vil gerne kunne mærke at rammerne er gode for hende. Jeg vil gerne give hende fornøjelsen af at lære, for det kan man nemlig sagtens når man er mødt og rummet. Så er nysgerrighed, fokus, nærvær og koncentration en helt anden, end hvis man skal overleve og er overladt til stressede lærere og 27 andre børn der heller ikke kan sidde stille i 8 timer ad gangen.

Så det er der vi selv er lige nu.

Hvordan håndterede du valg af skole til dine børn? Og hvis de ikke er i skole endnu, hvilke tanker har du så gjort dig om skolevalg, hvis du er kommet dertil? Hvordan fandt du frem til det valg der var rigtigt for dig/jer?

  Følg os på Instagram og Facebook og kom tættere på hverdagen som solomomboss og selvstændig mamma. Her deler jeg de helt små og de helt store konkrete eksempler på de emner du finder her på bloggen. Vi ses derinde!

15 kommentarer

  • Malene

    Åh ja. Min søn er 2, og jeg tænker også rigtig meget over det. medmindre der sker en revolution inden hans skolestart så kommer han IKKE til at starte i en folkeskole. Vi har kig på enten en Steiner skole eller en anden privatskole i byen, hvor de har stort fokus på kreativitet og forskellige læringstile. Indtil da venter vi og ser hvordan vores søn udvikler sig og viser os vejen til at træffe valget for ham. Det, som jeg er ked af ved at fravælge folkeskolen er, at han så ikke får sine klassekammerater samlet i nærområdet men omvendt kan man sige, at det får han så ikke prøvet og dermed ved han heller ikke, hvad han går glip af. Vi kører ham gerne hen til hans legekammerater. Jeg har selv læst til lærer og som sagt venter jeg på en revolution førend jeg igen kan vælge folkeskolen til.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det giver (desværre) rigtig god mening det du skriver Malene. Jeg venter på den samme revolution

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Uha, man kan virkelig komme galt afsted, hvis man får det forkerte ben ind i en institution… Godt i fik hende i vuggestue!
    Vi har min 3-årige datter i den skønneste private institution, der overstiger alt hvad jeg troede muligt – også normeringsmæssigt! Men min søn gik så også i den mest skrabede kommunale institution frem til hans skolestart…
    Min søn på 7 går i en kommunal skole – vi har dog valgt at søge ud af distriktet, dels af praktiske/transportmæssige årsager, og dels fordi rygtet hans egentlige distriktsskole har ikke er alt for imponerende…
    Når det er sagt, havde jeg dog gerne sendt ham i Rudolf Steinerskole, hvilket ellers ligger LANGT fra min overbevisning. Men jeg tror virkelig han ville trives i et mere kreativt miljø! Måske ville han endda vokse mere end i det traditionelle…
    Det kan vi dog desværre ikke, da den nærmeste ligger 40 min. kørsel herfra…

    Pøj pøj med beslutningen 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Merete

    Vi har skrevet begge vores børn op i privatskole. Jeg er lærer (dog indenfor voksenundervisning), og uanset hvor meget jeg gerne vil en god folkeskole, så vil jeg simpelthen ikke lægge børn til det, der foregår pt. Vores børn er også i privat vuggestue og kommer til at fortsætte der i børnehave. Og ligesom jeg, som lærer, ikke mener at folkeskolerne lige nu tilbyder tålelige rammer, så har jeg en kommunalt ansat ressourcepædagog-mor, som flere gange har ytret, at hun ikke kunne drømme om at sende egne børn i kommunale dagtilbud. Det er tankevækkende, at det står så skidt til, at vi fagpersoner ikke vil byde vores børn det.
    Jeg håber, at det bliver bedre. Jeg håber, at vi en dag igen får en stærk folkeskole – jeg tør bare ikke løbe an på, at det bliver inden mine børn skal gå der.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mariemarie

    Umiddelbart tænker jeg, at det kommer ufatteligt meget an på, hvor man bor og den enkelte folkeskole. Jeg tror ikke, at det ene per definition er værre eller bedre end det andet. Der er gode privatskoler og dårlige privatskoler. Der er gode folkeskoler og dårlige folkeskoler. OG der er gode og dårlige lærere begge steder. Besøg de enkelte skoler, tal med dem og deres lærere og med forældre og børn der går på skolen… Kom til at tænke på denne side, måske der også kan være lidt inspiration eller hjælp at hente der ? http://www.skoleogliv.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Vi har valgt privatskole, da skolerne i vores område ikke virker særlig kompetente, desværre.
    Da jeg startede i mødregruppe med 3 folkeskolelærere var et af de første emner, hvilke privatskoler de havde skrevet deres børn op til…. Det står sgu sløjt til på folkeskolerne så!
    Men du skal nok til at i gang. Her på Københavns vestegn er de fleste skrevet op fra de er et par måneder gamle og pga søskendefordel er det ikke sikkert at man får plads alligevel.
    Jeg tror dog at folkeskolerne nogle steder er rigtig gode, det er jo vidt forskelligt fra kommune til kommune.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Vi har valgt privatskole, da skolerne i vores område ikke virker særlig kompetente, desværre.
    Da jeg startede i mødregruppe med 3 folkeskolelærere var et af de første emner, hvilke privatskoler de havde skrevet deres børn op til…. Det står sig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia

    Jeg er selv lærer i folkeskolen,og mine børn er begge skrevet op i en lille etsporet privatskole. Jeg ville rigtig gerne have dem i folkeskole, for der er lige så mange engagerede og dygtige lærere der som på privatskoler – rammerne for børnenes trivsel og læring er bare meget dårligere i folkeskolen især grundet reformen – alt for lange dage, for mange test, fokus på mål frem for proces, ønsket om differentieret undervisning, hvilket bliver nærmest umuliggjort ved den knappe forberedelsestid lærerne har – og derfor kommer mine børn aldrig i folkeskole, desværre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte Sørensen

    Vil til hver en tid foretrække privatskole. Har prøvet både folkeskole og privatskole med min søn. Og der er en verden til forskel. Hvor alt taler for privatskole. Mere engagerede lærere, bedre rammer, børn der lærer hjemmefra hvad god opførsel er (hmm det lyder forkert. Men det er sandt).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie Lund

    Min datter går nu i 8. klasse. Hun har gået i 2 forskellige folkeskoler, og selvom hun har været hovedsaligt glad for at gå der, har det ikke været en super positiv oplevelse.
    Hun har altid haft svært ved det boglige, og selvom vi har forsøgt flere gange i de mindre klasser, blev hun først testet for ordblindhed i 6. klasse og blev testet positiv.
    Det er svært for hende at nå at samle alt læring op, samtidig med at hun nu skal lære at lære på en ny måde.
    Havde jeg haft muligheden for en friskole eller privatskole, ville jeg have ønsket det for hende. Hun skal på en ordblinde efterskole i 10. klasse, for at give hende de bedste muligheder for den efterfølgende uddannelse.

    Min søn på 2 år er nu skrevet op til privatskole, for at holde mulighederne åbne, når nu min økonomiske situation ser anderledes ud. Vi tager den endelige beslutning, når han nærmer sig skolealderen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Jeg har ikke børn, men jeg er lærer på en mindre friskole. Vi har max 16 børn i en klasse og 2-3 klasser på hvert lag. Et lag består af 2-3 årgange og børnene er blandet i deres klasse. Dvs jeg har dansk/matematik med en blandet flok fra 3-5 klasse og det er super fint. Alle børn kender hinanden, lærer af hinanden og oplever hvilke ting der sker. Det kan være ret fint at en i 3 klasse allerede har set hele matematikbogen for 4 klasse hos en sidekammerat og ved at det er til at komme igennem. Friskole er fedt fordi man har lov til at være sig selv og udvikle sig i sit eget tempo. Jeg har børn der sidder med bøger svarende til langt yngre børn og i den anden ende sidder der børn der er langt foran de andre i materialer. Besøg de steder du overvejer. Bed om en rundvisning mens der er undervisning så du kan se hvordan stemningen er. Vi har ofte lige et par fremmede hoveder der (sammen med vores leder) kigger ind for at se vores sted, og det er helt i orden. Vælg det sted du tænker “her gad jeg godt have gået som barn”. 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Velkommen til vores lille skønne hjem: Her er vores køkken (Fotoblog med links til det hele)