Billedblog: Vores nytårsaften 2017 / 2018

Gæsteblog: #MeToo – om at være gravid når du har været udsat for overgreb

skaermbillede-2018-01-02-kl-19-56-08

#MeToo – om at være gravid når du har været udsat for overgreb

Vi er slet ikke færdige med #Metoo endnu, og i forbindelse med både #metoo og min egen graviditet og de overgreb jeg har med i bagagen, faldt jeg over en helt fantastisk video på facebook, som (kickass)  jordemoder Stine Roswall har lagt på sin facebook side. Det fik mig til at skrive til hende, og spørge om ikke hun ville skrive et gæsteblogindlæg til mine læsere om netop dette emne, og heldigvis sagde hun ja. Jeg har selv tudet mig igennem det, og der er virkelig gode råd, både til dig der er gravid og kan skrive #metoo, og til dig der er pårørende til en gravid kvinde der har været igennem overgreb. Rigtig hjertelig velkommen til Stine:

skaermbillede-2018-01-02-kl-19-56-56
Du har nok lagt mærke til #metoo, som er blevet delt over alt de seneste måneders tid. Et lille hashtag, der siger: ”Jeg har også være udsat for krænkelser”. Jeg har selv skrevet #metoo – jeg er blevet både befamlet og råbt efter. Andre har delt det, fordi de har oplevet vold og voldtægt. Skalaen er bred, men vi er mange kvinder, der ikke har fået lov til noget så basalt som at have vores krop, udseende og intimsfære i fred.
Mange af os har siden hen været gravide og fået børn. Det er derfor jeg skriver dette indlæg her hos Frejamay. For hvordan i alverden skal man reagere på at være gravid (eller kende en, der er det), efter et overgreb? Jeg er jordemoder og har gennem mine mere end 10 år i faget mødt mange tusinde gravide. Mange har været udsat for overgreb; i barndommen, i ungdommen, i parforholdet, i byen, i udlandet, derhjemme – ingen steder er tilsyneladende hellige. Det er ikke et emne, som der er så stor fokus på – men i mit perspektiv er det en vigtig problemstilling at tage op. For selvfølgeligt betyder det noget at have et overgreb i bagagen, når man er gravid, skal føde og være mor.

 

skaermbillede-2018-01-02-kl-19-55-47

Graviditeten
Som gravid mister du kontrollen med din krop. Du er ikke længere alene, men deler dit inderste med et andet menneske. En del af dig selv og alligevel en fremmed. Det kan være rigtigt svært at acceptere, at kvalmen, de voksende bryster og bulen på maven er noget glædeligt. For du har måske aldrig helt sluttet fred med din krop efter dit #metoo. Dengang du blev udsat for noget, der betød, at du ikke havde kontrol over din krop – fordi en anden tog kontrollen fra dig. Nu skal du frivilligt afgive kontrollen. Folk omkring dig har endda den frækhed at forvente, at du gør det med glæde.
Det er okay, at du ikke er glad for at have en gravid krop. Også selvom det var en planlagt graviditet og du gerne vil have det lille menneske, der gror i dig. Det er almindeligt at kvælningsfornemmelsen tager til og flashbacks til det, der skete den gang kommer tilbage. Selvfølgeligt skal du have hjælp til at håndtere det – men det er almindeligt at det sker.

 

Trygge holdepunkter
Noget af det vigtigste du kan gøre som gravid og overlever er, at skabe trygge rammer for dig selv.
Der er nogle ting, som du ikke selv kan kontrollere – hvornår baby sparker, hvornår fødslen går i gang, hvor meget maven (og resten af kroppen) vokser. Derfor har du brug for nogle trygge holdepunkter. Du har brug for at have en kæreste eller tæt ven, som du kan tale med, når behovet er der. Måske har du brug for at supplere med nogle sessions hos en psykolog. Det kan være, at din egen læge var en kæmpe støtte for dig tidligere, og kan bruges igen? Det vigtige er ikke hvem – det vigtige er, at du finder en at tale med, for du har brug for en ventil for tankerne. Tankerne og uroen (måske endda angsten) i din krop må ikke tage overhånd. Du kan ikke kontrollere om den kommer, men du kan skabe et rum, hvor du kan håndtere og bearbejde den. Det gør dig mere rolig, og giver dig mulighed for at arbejde med din psyke i forhold til både graviditeten og overgrebet. Før var du overlever, nu er du overlever og gravid. Det er en ny situation og derfor vil tankerne, uroen og følelserne blusse op.

Mange overlevere allierer sig med en privat jordemoder som mig. For det er simpelthen for grænseoverskridende at skulle tale med så mange forskellige fremmede om sine tanker og sit underliv. Blive rørt ved på maven – og oppe i skeden, af en du lige har mødt. Nej tak!
Det føles mere trygt at sidde i din egen sofa og tale med en du har god kemi med og stoler på, frem for at sidde i et venteværelse og ikke ane hvem, der kommer og siger dit navn.
Tryghed er nøglen til en god graviditet.

Når du er gravid ændrer dine hormoner sig. Du bliver naturligt mere følsom – kroppen klargør dig til at kunne forstå signalerne fra et spædbarn (Mega smart!). Den proces sker helt naturligt i alle gravide. For en overlever kan den øgede følsomhed betyde, at du oftere kommer i kontakt med følelserne omkring din #metoo. Tristhed, skam, skyld, sorg – det hele i en uskøn blanding.
Det, som skulle være en intelligent udtænkt mekanisme i kroppen, der gør dig klar til at blive mor, kan for en overlever føles som om psyken spænder ben for din indre ro. Graviditeten gør dig naturligt mere følsom. Det er ”en del af pakken” og du håndterer det bedst, ved at være kærlig over for dig selv og acceptere at tankerne og følelserne kommer. Samtidig skal du finde et rum, hvor du kan tale om det med en anden, som du har tillid til.

skaermbillede-2018-01-02-kl-19-55-35

Fødslen
Alene tanken om det, der sker ved en fødsel, kan bringe tankerne fra dit #metoo tilbage. Undersøgelser gennem skeden, smerten i skedeåbningen, når barnet glider ud, veerne som kommer uden varsel. Måske tænkte du, at din oplevelse var færdig-behandlet for flere år siden. Det havde fået en lille lomme i dit livs rygsæk at ligge i. Du tænker ikke længere på det hver dag. Pludseligt kommer det spurtende tilbage på dit livs scene, griber mikrofonen og råber op i dit indre ”Kan du huske, kan du huske!?”
Og du kan godt huske. Det betyder ikke, at du ikke har fået nok timer hos din psykolog dengang, eller at du burde have talt endnu mere om det. Faktisk har du sikkert håndteret det rigtigt fint dengang, og det har ligget rigtigt roligt omme i rygsækken – indtil du blev gravid.
Ligesom en voldtægtssene i en film på tv kan sende dig år tilbage i tiden til den situation du selv oplevede, så kan en graviditet også. Du kan ikke engang zappe over på en anden kanal. Du har 9 måneder med en latent påmindelse om, at du ikke altid har bestemt over din egen krop. Det slutter ikke der, for du ved godt, at du på et tidspunkt skal føde. Mange overlevere skubber tanken om fødslen væk. Hos nogen ender den med at lægge i underbevidstheden og vokse sig til en kæmpestor kulsort fortrængt tanke. Andre siger fra første dag: ”Jeg vil have et planlagt kejsersnit”.
Jeg kan på ingen måde anbefale dig at skubbe tankerne om fødslen væk. For så bliver du overrumplet når veerne kommer. Du står forsvarsløs og uforberedt tilbage – ligesom dengang. Det traume skal du ikke påføres igen. Din fødsel kan blive en sejrs-oplevelse for dig, hvis du bruger graviditeten til at forberede dig i rolige og trygge omgivelser. Det kan være sejren over, at du lyttede til dig selv, din angst for de ukontrollerbare veer og dine egne behov og tilvalgte et planlagt kejsersnit. Det kan være din angst for hospitaler og fremmede mennesker og tilvalgte en hjemmefødsel med en kendt jordemoder i dine egne trygge omgivelser.
Det vigtigste er, hvad der er rigtigt for dig. For det er DIG! der bor i din krop, både som gravid og efter en fødsel. DU skal kunne leve med dine beslutninger – uanset om vi taler om fødsel ved operation eller hjemme på stuegulvet (eller noget der imellem).
Ja, du kan sandsynligvis godt føde vaginalt, selvom du har et overgreb i din fortid. Med den rette mængde fødselsforberedelse og samtale i løbet af graviditeten, så kan langt de fleste overlevere få en god fødsel. Du har brug for at få rigtig meget viden om hvad der sker i din krop. Den viden giver dig kontrol over din fødsel. Den kontrol veksles til en krop, der kan arbejde med fødslen og veerne.
Jeg tilbyder individuelt sammensatte forløb med både konsultation og fødselsforberedelse, så hvis du vil have hjælp til at nå hen til troen på en god fødsel, så kan du lave et samarbejde med mig.

 

skaermbillede-2018-01-02-kl-20-09-14

 

Når du står med en baby
Bliv ikke alt for forskrækket. De fleste babyer er helt blå, når de bliver født. Den lyserøde farve kommer lige så langsomt, når baby begynder at trække vejret. Det har ikke noget at gøre med dit #metoo – sådan er alle babyer.
Nogle mødre kigger på deres baby og tænker ”Nå, der var du. Jamen dog!”. Andre ser deres baby for første gang og mærker et brus af forelskelse, lykkefølelse og ”Åh, hvor har du dog været hele mit liv”. Begge dele er helt normalt. Selvom man oftest hører historier om instant love, så er det altså også helt normalt at have en mere afdæmpet reaktion. Mange oplever en umiddelbar beskyttertrang – men ikke nødvendigvis mere end det. Kærligheden til barnet vil hos mange komme snigende i løbet af det første leveår. Ikke alle forelsker sig spontant, nogen har brug for at lære barnet at kende før følelserne blomstrer.

Som nybagt mor sidder følelserne uden på tøjet. Særligt ca. 3 døgn efter fødslen er mange kvinder ekstra sårbare. Det kaldes ”tude-dagen”. Så lad være med at invitere gæster den dag, som ikke kan håndtere, at du ammer og pudser næse i en lind strøm.
Nogle uger eller måneder efter fødslen kan det være en rigtig god idé, at mødes med en jordemoder. Det kaldes en ”efterfødselssamtale” og er et roligt og fortroligt rum, hvor din fødselsoplevelse kan blive vendt. Det er godt at snakke oplevelsen igennem. Jordemoderen kan guide dig til at forstå hvorfor det gik som det gjorde. Hun kan forklare, hvad der skete undervejs.
Efter en fødsel sidder man ofte tilbage med manglende tidsfornemmelse og der har helt sikkert været noget undervejs som du ikke forstod – for alt din energi blev brugt på at mestre veerne.
For at lande godt i dit moderliv, og ikke være angst for at skulle føde igen en anden gang, er det godt at få sat ord på fødslen og forstå det, som du ikke forstod undervejs.
Som mor vil du løbende blive konfronteret med andres forventninger om ”sådan er man en rigtig mor”. Langt det meste af det, er ikke værd at lytte til – men det kan alligevel præge dig. For hvis du hører, at ”en rigtig mor ammer” og du ikke selv kan rumme at amme pga. det du har været udsat for, så står du i et dilemma mellem hvad andre forventer og det du kan mærke er rigtigst for dig.
Mit bedste råd til dig er, at du tidligt gør dig klart hvem du vil lytte til. Hvem skal have lov til at guide dig i dit moderskab. Hvis du lytter til både jordemoder, svigermor, sundhedsplejerske, mødregruppe, facebookgruppe og 25 andre, bliver du kun forvirret.

 

Det er ikke kun, når du er nybagt mor, at du skal træffe beslutninger. Det fortsætter: Skal han i folkeskole eller privatskole? Skal han ammes i 1,3 eller 5 år? Hvornår er han gammel nok til at få en mobiltelefon? Må han få knallertkørekort? Skal han på efterskole? Din moderkarriere er fyldt med beslutninger – du skal lære at træffe de rigtige beslutninger for både dig og dit barn. Det bliver et helvede for dig, hvis du lytter til alles meninger. For alle kender ikke dig og din historie. De valg der er rigtige for andre er ikke nødvendigvis rigtige for dig.
En del af din personlige udvikling i din ”karriere” som gravid, fødende og mor bliver at lære i endnu højere grad at mærke efter og genkende dine egne ønsker, holdninger og beslutninger.
Med en god guide i hånden kan du komme langt! Vælg hvem du vil lytte til, så du ikke får inputs fra mange kanaler.

 

skaermbillede-2018-01-02-kl-20-10-14

Råd til dig
Jeg anbefaler, at du finder en jordemoder, som kan guide dig i graviditeten og i valg af fødselsmåde. En jordemoder som du stoler på – hvis hende hospitaler tilbyder dig opfylder det, så brug hende.
Hvis du ikke får tilbudt særligt meget tid (fx på Hvidovre Hospital hvor første jordemoderbesøg er i 7. måned!), eller bare ikke føler at kemien er der, eller at hun tager dig alvorligt, så vil jeg opmuntre dig til at finde en privat jordemoder. Ja, det er nogle penge du helt sikkert heller ville have brugt på en lidt federe barnevogn eller massere af graviditetsmassage. Men jeg lover dig, at det er penge godt givet ud. Hvis du ikke kan få den tid og tryghed, som du har brug for, i det offentlige system. Hvis du vil følges med mig, så se mere her.

Jeg anbefaler, at du taler åbent med din fødselspartner om dine tanker og ønsker FØR fødslen
Når du får veer og skal i gang med det arbejde, som en fødsel er, har du behov for at vide, at du er i trygge hænder. At han(/hun) ved lige præcis, hvad du har behov for. Er det fx vigtigt, at din BH bliver på – også i badekarret? Er det vigtigt, at du aldrig ligger med ryggen til døren – for du har brug for at kunne se døren for at føle dig tryg?
Din fødselspartner skal vide hvordan din fødsel bliver tryg. Det er nemlig ham/hende, der skal kommunikere det til personalet på fødegangen. Når du har bragende veer, er der ikke mental plads til at starte ved #metoo og slutte med dine ønsker for fødslen.

Jeg anbefaler, at du minder dig selv om, at du ikke er alle andre – du er dig.
Hold fokus på hvad der er rigtigt for dig i denne graviditet, fødsel, amning og dit moderskab. Du har dine egne unikke forudsætninger for at være mor for dit barn. Både på godt og ondt. Du kan ikke leve andres liv, og det er heller ikke din opgave at leve op til andres (venner, familie, tv-programmer, you name it) forestillinger om hvad en ”rigtig mor” er og gør.
Hvis du ikke aner hvor du skal starte med at få talt om dit overgreb:
Der er mange, der går med historien om et #metoo helt gemt og pakket væk. Måske har du aldrig talt med nogen som helst om det. Hvordan tager du så det første skridt? Dit første skridt kan være at få en konsultation hos mig .

Hvis du fortæller, at du har bestilt et besøg af mig, fordi du har læst min blog hos Frejamay, så ved jeg hvad det handler om. Så kan jeg være den, der forsigtigt spørger ind og åbner op for din skjulte historie. Sammen kan vi finde ud af, hvordan vi får dig godt videre. Jeg kan følge dig i graviditeten, og vi kan sammen undersøge, om du har behov for også at gå hos en psykolog eller terapeut.

 

Råd til dig, der kender en gravid overlever
Stil ikke krav om hvordan hun bør føle/tænke/ønske/mene. Som du har læst i alt det foregående, kan det være rigtigt svært følelsesmæssigt at være gravid efter et overgreb. Uanset hvor godt du mener det, når du fortæller om ”at amning mindsker risikoen for at barnet får astma”, så bare lad være!
En overlever er ofte mere sårbar, når det kommer til tanken om at gøre det godt nok som mor. Din opgave er at støtte hende i de valg som hun træffer sammen med sin jordemoder. Uanset hvor meget du ved om amning, vaginale fødsler osv., så er det kun i det fortrolige rum med en fagperson at din gravide veninde kan tage de beslutninger, som er rigtigst for hende (også selvom det måske medfører øget risiko for astma eller andet – jeg lover dig, at jordemoderen informerer om den slags og hjælper med at opveje de forskellige risici).

Spørg ”Hvordan kan jeg bedst hjælpe dig?”
Folk er forskellige, og der er ikke en fast manual du bare kan følge – desværre. Hun har sandsynligvis selv en fornemmelse af, hvad der er godt for hende. Så lav et kærligt rum, hvor hun har mulighed for at svare efter sit hjerte. Bliv ikke skuffet hvis hendes største ønske er, at du behandler hende, som du ville behandle en hvilken som helst anden gravid veninde. For en overlever har også brug for at være i sammenhænge, hvor hun kan føle sig ”normal” – hun er så meget andet end en overlever. Somme tider er det rart ikke at have fokus på den ene begivenhed i hendes fortid.

Tilbyd at betale
Hvis du har et økonomisk overskud at give ud af, så tilbyd at bidrage. Det er ikke alle, der har råd til privat jordemoder, psykologtimer mm. Det offentlige tilbud er ikke altid nok, men som gravid har de færreste uendelige midler at bruge. Så uanset hvor godt givet ud det er at få fødselsforberedelse i en lille tryg ramme, frem for i et stort auditorium med 50 andre gravide, så skal pengene findes. Måske er det den bedste barselsgave du kan give.

Kære dig
Du skal vide, at jeg har set det gå godt rigtigt mange gange. Jeg har set kvinder komme med deres #metoo i graviditeten og få hjælp til at lande med begge ben solidt plantet i moderskabet.
Det kan blive godt!
Du kan få en graviditet, der (igen) bearbejder den oplevelse du havde engang
Du kan få en fødsel, der giver dig troen på din krop tilbage
Du kan få en baby, der giver dig glæde og (endnu mere) lyst til livet.
Hvis ikke du selv tror på det, så skal du vide, at jeg tror på det for dig! Det kræver, at du giver dit #metoo plads i din graviditet, så du kan få arbejdet videre på det. Det bliver ikke nødvendigvis let og rosenrødt – men det kan ende rigtigt lykkeligt, hvis du giver dig selv lov.

Kærlig hilsen

privat jordemoder stine roswall gæsteblog frejamay november

 

 

 

 

Psssst! Stine har faktisk et endagskursus i fødselsforberedelse for dig og din partner,

lørdag 13/1 kl 10-16 i Valby,

du kan nå at få en plads lige her.

 

Følg Stine her:

På facebook

På Stines hjemmeside

Du er velkommen til at stille spørgsmål her i kommentarfeltet

eller til Stine vie hendes hjemmeside/FB

 

  Følg os på Instagram og Facebook og kom tættere på hverdagen som solomomboss og selvstændig mamma. Her deler jeg de helt små og de helt store konkrete eksempler på de emner du finder her på bloggen. Vi ses derinde!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Billedblog: Vores nytårsaften 2017 / 2018