Jeg skal holde nytår alene i år

Billedblog: Vores nytårsaften 2017 / 2018

dsc04981

Kære skønne du,

så blev det 2018, en ny start for rigtig mange af os der har haft et lidt meeeeeh 2017. Et hårdt er er slut. 2018 er kickstartet ret godt med både X-factor og den nye sæson af “Broen”. Så var min 1. januar reddet!

Vi havde en fantastisk skøn nytårsaften, og jeg har samlet de bedste af billederne fra aftenen. Vi startede med bad og hop i sengen. Lidt senere kom Emmalias far, og så tog de to på tur nogle timer. Jeg fik handlet lidt ind, og fik fundet en alkoholfri asti og masser af bland-selv-slik til min alene-aften når Emmalias far var taget hjem og Ems var faldet i søvn.

dsc05018

Emmalia og far fik ballon-jobbet, eller det vil sige far pustede balloner op og Emmalia så tegnefilm og agerede moralsk støtte imens.

Vi havde besluttet at festen skulle fyres af  inden hun blev træt, så klokken ca- 17 så mit gulv sådan her ud:

dsc05028

Emmalia havde en fest og elskede bordbomber og stjernekastere. Nåja og vores porno-gardin (som jeg stadig ikke har pillet ned fordi det altså bare kan et eller andet):

dsc05038

dsc05055

Klokken 17:14 cirka så gulvet sådan her ud. Jeg må bare sige jeg er taknemmelig for at 2018 kommer med opfindelsen af støvsugere, de er heldigvis ikke uddøde endnu:

dsc05128

Menuen stod på sushi udefra fordi jeg havde annonceret at der altså ikke er noget der hedder “mor laver mad” i aften. Så far gav sushi og Emmalia spiste chips og nogle dumplings-agtige ting. Nåja, og masser af blåbær.

dsc05263

dsc05253

dsc05324

Det var så hyggelig en aften, og Emmalia stor-nød det. Det var hyggeligt at være der alle tre, og selvom vi kun var os, så havde vi virkelig en stor fest, det var så dejligt.

dsc05357

Klokken ca. 18:30 blev Emmalia puttet. Vi havde aftalt at der ikke skulle strækkes nogen sengetider, og hun faldt i søvn ret hurtigt. Emmalias far og jeg spiste lidt mere snacks og fik vendt verdenssituationen en time eller to, så tog han hjem, og jeg lavede mig en virgin mojito mere og lagde mig på sofaen og kiggede billeder fra andres sociale medier, læste lidt nyheder og så lidt film. Det var så dejligt, og det er absolut ikke sidste gang jeg har holdt nytårsaften alene, det var lige som jeg havde drømt om.

Klokken ca 22.15 vågnede Emmalia, og vi så lidt fyrværkeri sammen. Efter et kvarter var hun mættet og sagde “nu skal jeg sove igen”, og vi lagde os ned og puttede. Det tog alligevel en times tid før hun faldt i søvn pga. fyrværkeriet, og på et tidspunkt sagde jeg “du må altså godt komme op og se fyrværkeri skat” og Emmalia sagde “nej mor, jeg skal bare sove” og jeg lå med åben mund og polypper og tænkte “godt så”, og så puttede vi lidt mere.

Halv tolv faldt hun i søvn. Jeg gik i gang med at gøre lidt rent mens jeg så masser af fyrværkeri gennem vinduet, og klokken 23.55 lagde jeg mig ind og holdt om Emmalia, og så resten af fyrværkeriet gennem vinduet i soveværelset. Jeg tror jeg holdt i et kvarters tid. Ligesom min datter.

Og så sov vi.

dsc05075

Perfekt aften!

Hvordan var din nytårsaften?

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg skal holde nytår alene i år