I klarer det så flot sammen, hvad gør i så med jul og nytår og Emmalia og den lille?

Et opgør med en uhensigtsmæssig fødekultur: hvor blev vi af?

exc-5587f48de4b076b60819c704

Det er sundt at stirre ud i luften. Det har jeg gjort i dag. Så meget en 2,5 årig krudtbanan nu tillader det. Jeg har haft lyst til at skrive noget, men jeg ved ikke præcis hvad. Og alligevel ved jeg det jo godt, jeg ved bare ikke hvordan. Tricket er at skrive det første bogstav og så se hvor fingrene bevæger sig hen på tastaturet. Det er det du er udsat for nu.

Jeg har lært, at hvis man gerne vil blive klogere på et område, så skal man ikke læse en bog, man skal skrive en. Eller en blog. For at holde sig skarp på de emner der optager en.

Det slog mig, i hele min proces med at kvitte sygehuset og sige ja tak til alle de åbne arme der var parate til at gribe mig i mit frie fald fra sundhedssystemets tagterrasse, at jeg havde glemt en del af mig. Min krop havde glemt en del af mig. Jeg havde koblet kroppen fra hovedet, og kroppen blev en form for transportmiddel, der fragter mit hovede fra A til B til C. Men nu hvor jeg har brugt et par uger på at lande i at 2018 starter med et kæmpe kærlighedskram fra det gravid-team som jeg er teamet op med (præsentation følger), så er det som om kroppen er begyndt at pulsere igen. Jeg kan mærke der er ting der sker. Jeg kan mærke mit barn sparke (meget). Jeg kan mærke trygheden. Jeg kan mærke womanhood, togetherness, urkaft og kvindepower.

exc-5587e812e4b0ca6f99b6694d

exc-5587e812e4b0ca6f99b6694d

Helt ærligt, så savner jeg det simpelthen så vildt til hverdag. Når jeg læser ammedebatter, debatter om skilsmisser, debatter om fødsler, debatter om forældre, debatter om kontanthjælpsmodtagere, debatter om flygtninge. Jeg længes efter at mærke menneskeligheden, næstekærligheden og især den omsorg for hinanden og vores art, som forhåbentligt skal overleve så længe vi selv er her endnu. Alt det fine og smukke som jeg ved de fleste mennesker indeholder og har adgang til hver dag hvis de vil.

Hvis jeg nu skulle begrænse det til gravid/fødselsområdet, som er den lille verden jeg befinder mig i lige nu, så er al magien erstattet af elektroniske spørgeskemaer, nem-id, borger.dk, registreringer, risikoberegninger, frygt-baserede samtaler med folk i hvide og blå og grønne kitler. Jeg var til scanning inde på jordemoderhuset, og bare det at træde ind et sted hvor der duftede rart, hvor der var dæmpet afstressende musik og hvor toilettet ikke føltes som forstadiet til et klinisk operationsbord, det gjorde en kæmpe forskel. Selvom jeg jo i princippet skulle præcis det samme som på Hillerød sygehus, nemlig scannes (indtil de aflyste fordi de ikke havde kapacitet til at udføre en MD scanning, but what the hell, jeg tager en scanning mere hos jordemoderhuset til Januar).

exc-5554f310e4b08a4c4b9c2426

exc-5554f310e4b08a4c4b9c2426

Graviditeten handler hurtigt om alt andet end det lille mirakel der vokser inde i maven. Tænk engang hvor mange kemiske processer der skal til for at skabe et barn? I 2017 kan man stadig ikke få leveret et komplet køkken uden at det involverer fejl og mangler, men kroppe kan stadig lave det vildeste mirakel: liv! Og vi opfører os som om det ikke er noget særligt, som om det er en sygdom, som om det også bare ville være nemmere hvis vi kunne gå ned i Bilka og hente et barn i børneafdelingen, så slap vi for alt det bøvl.

“bare du betaler for dit yngel selv”

“børn larmer og lugter”

“jeg magter ikke at se på ammepatter, fy for satan”

og kommentarer der er langt værre end dem her.

Hele magien omkring skabelsen, omkring fødslen, omkring den transformation man gennemgår som vordende mor, omkring overgangen fra gravid til mor, det kommer jeg meget mere ind på, fordi jeg har fået en jordemoder der er fuldstændig specialiseret i netop dette. Og jeg glæder mig helt vildt til at dele alt det jeg lærer fra hende med dig. For der er brug for det derude.

Hvor blev vi af? Hvor blev kærligheden af? Hvornår stoppede vi med at rumme familier og børn? Jeg glemmer aldrig turen til Ungarn tidligere i år, hvor vi kørte en del med sporvogn. Jeg var fuldstændig chokeret over at ALLE rejste sig når jeg kom slæbende med Emmalia, og det var bare slet ikke til diskussion at børn og forældre, dem passer man selvfølgelig godt på. Herhjemme i Danmark er det nærmest bedst bare at blive hjemme eller gå en tur i skoven med ungerne, ellers er man til dybt besvær alle steder. En enkelt gang kørte jeg i bus, og der var ingen pladser og jeg havde Emmalia i slyngen. Chaufføren havde set mig, og sagde ud over højttaleren “vi kører ingen steder før nogen har rejst sig og givet en plads til moderen med det lille barn, i skal ikke stå der, i skal sidde”. Og så var der en der rejste sig.

exc-5550fff4e4b0bd7fd4813e7d

exc-5550fff4e4b0bd7fd4813e7d

Jeg er begyndt at massere min fine mave. Jeg havde ellers koblet hele graviditeten fra, fordi jeg var så bange og ensom da jeg var tilkoblet sygehuset. Så sent som i sidste uge havde jeg en “afsluttende snak” med jordemoderen på sygehuset, som igen var frygtbaseret. Jeg var så glad for at jeg havde min helt egen plan med uddannet og yderst kompetent personale i baghånden, især da jeg blev gjort opmærksom på at sygehuset kunne finde på at lave en underretning til kommunen, fordi jeg har valgt systemet fra, og har valgt mit eget private team til. Så det er altså sådan vi skal møde kommende forældre der tager ansvar, og ikke har lyst til at bruge 9 måneders graviditet i frygt og ensomhed, men netop vælger noget andet fordi det er bedst for både mor og barn og resten af familien? Spændende…

Jeg blev selvfølgelig bange (igen igen) for at der nu skal komme underretninger fra min jordemoder på Hillerød sygehus til min kommune. Men hvis de kommer så er jeg klar. Jeg har jo ikke besluttet mig for bare at føde alene på en pløjemark med en røgelsespind oppe i røven. Jeg har allieret mig med meget kompetente mennesker med godkendte danske uddannelser og årelang erfaring, som ved mere (efter min mening) om kvindekroppen end et underbemandet sygehus ved. Og det står jeg gerne ved, også til en eventuel samtale hos kommunen.

Men er det ikke utroligt? Det er sådanne emner man skal bøvle med i en tid der (og jeg citerer mig læge) “jo er meningen skal være glædelig og lykkelig”. For det har min læge helt ret i, det er nemlig det den skal.

exc-553203ede4b078bae804ac5d

exc-553203ede4b078bae804ac5d

2018 bliver for mig lidt missionspræget. Jeg vil gerne dele min “alternative” gravid-rejse med dig, fra start til slut, hvad jeg lærer undervejs, min rejse tilbage til kroppen, min rejse gennem behandlingen af kropstraumer og senfølger fra overgreb (jeg er startet og glæder mig til at dele hvad jeg har opnået allerede), jeg vil, sammen med mit fantastiske hold, forsøge at kaste mere lys over andre veje, hvis nu man heller ikke føler sig vildt tryg og mødt på sygehuset, eller hvis nu man bare drømmer om også at træde sin egen sti som gravid kvinde i Danmark. Det er muligt, og jeg viser meget gerne den sti jeg træder, så kan du se om der er noget af det du finder inspirerende eller selv kan bruge en dag.

Vi skal tilbage til det smukke, det feminine, urkraften og troen på at vores kroppe kan meget mere end vi tror. Jeg siger ikke at alting ender lykkeligt, og det kan sagtens være jeg ender i et akut kejsersnit igen, men uanset hvad destinationen ender med at være, så skal rejsen stadig være smuk og magisk, og det kan den blive med hjælp fra de rette steder.

Bring on 2018, jeg er klar!

 

(Se så endte fingrene her. Jeg har lige læst blogindlægget, for jeg ved sjældent hvad jeg har skrevet når jeg når til slutningen. Men det blev godt, så nu får du det også at læse)

   

14 kommentarer

  • lule

    I min første graviditet valgte jeg den private fødeklinik Storkereden, fordi jeg netop ikke ville føde på et hospital. Det var de bestemt ikke enige i på Næstved sygehus og de fik besluttet at det måtte jeg ikke fordi jeg var overvægtig og jeg derfor skulle være tilknyttet hospitalet. Mit frie valg blev taget fra mig! Jeg benyttede så den smule frihed jeg havde til at flytte til et andet hospital. Blev desværre meget syg og måtte få mega akut kejsersnit i uge 30 pga hellp syndrom, så anden gang bliver desværre også på syghuset 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • K

    Skal du føde på sygehus eller hvad er planen med det? Og fuldstændig hul i hovedet med trusler om underretninger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej K,

      jeg tænker at starte fødslen hjemme, og hvis det ender hjemme er det jo rigtig fint, og hvis det ender på sygehuset er det også rigtig fint.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • K

      Har du overvejet et sted som Storkereden? Det ligger godt nok i Region Sjælland, men man kan føde der uden egenbetaling. Det skulle være et ret dejligt sted, har jeg hørt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det vil jeg undersøge nærmere, tak for tippet 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Til det med at børne familier helst skal blive hjemme: i hear ya! Jeg kan mærke folks dræbende blikke når jeg er ude med barnevognen og en kvinde i 40erne sagde en dag, mens jeg var ude og gå, til sin veninde “det var da utroligt som de barnevogne ikke kan dreje”.. jeg kørte altså ikke ind i hende eller noget. Av den gjorde nas på en helt nybagt mor.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er desværre ikke en enkeltstående historie du fortæller der. Det er vildt så lidt tolerance man møder ude i virkeligheden…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Det var mig der skrev om Bloglovin på dit forrige indlæg og jeg tænkte bare lige at jeg ville sige at også dette indlæg står som værende fra din gamle blog. Jeg har taget et billede af det og ville sende det til dig via kontakt punkter herinde, men den formular som du skriver er nederst på siden, er der ikke. Så jeg kan bare skrive det til dig og så må du sige til hvis du vil have billedet. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Lys og lykke på rejsen ❤️ Det er benhårdt, når man skal træde stien selv, men det skinner igennem hver en sætning, at du ved, hvad der er det rigtige for dig og din lille familie og træffer beslutninger med åbne øjne og omtanke.
    Jeg har på 12 år aldrig modtaget en sådan underretning (og jeg har set flere tusinde), men hvis en af mine rådgivere modtog den, så ville de altså ‘vende dig i døren’ og ønske dig en god dag, så de kunne komme tilbage til arbejdet med børn der er betydeligt mindre heldige med mors/fars overskud.
    Skønne billeder!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Du er så fantastisk sej. Tak fordi du deler din historie.

    Selvom jeg havde en god graviditet for nogle år siden, så giver jeg dig ret. Der er så meget fokus på frygt. Alt det vi ikke må; du må ikke spise ikke pasteuriseret ost, du må ikke spise laks, du må ikke bære på noget tungt, du må ikke bla bla bla. Hvorfor er der ikke fokus på alle de ting som er gode st gøre og spise osv. Det manglede jeg virkeligt.

    Du er en stærk kvinde ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak Trine,

      ja, der er virkelig meget fokus på frygt. Da jeg var gravid med Emmalia var jeg med i en artikel for Hendes Verden (mener jeg det var) fordi sundhedsstyrelsen nu er ude og advare gravide mod blæk på kasseboner. Pointen i artiklen var at der simpelthen må være en eller anden bagatelgrænse for hvad man som gravid skal forholde sig til af “farlige ting”, som eksempelvis din kvittering fra Netto.

      Helt enig i at et fokusskifte kan gøre meget, præcis som du skriver “ting du kan gøre med glæde og begejstring, ting du gerne må, alt det man gerne må spise, alt det man gerne må spise med måde osv”.

      <3 (it takes one to know one!)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Godt brølt! Jeg er overrasket over, at du bliver mødt med trusler om underretninger fordi du vælger at gå til jordemoder et andet sted. Jeg håber du kan tage det som en reminder om, at du har truffet valg, der er godt og rigtigst for dig og din mave!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I klarer det så flot sammen, hvad gør i så med jul og nytår og Emmalia og den lille?