Rigtig glædelig jul fra Emmalia og mig til dig

En jul der endte godt

26063046_10154873126616503_1869971214_o

Rigtig glædelig jul til alle der læser med i dag, på denne 2. hellige tv- og pyjamas dag.

Vi havde en rigtig god dag og aften juleaften og den endte helt fantastisk, men det var ikke helt uden krise undervejs, og lidt on lidt i mit moderhjerte. Av av.

Emmalia var med hele vejen, og da vi spillede om pakker til pakkeleg var det som om hun havde forstået konceptet langt bedre end alle de andre (uden pædagogisk snyd!!):

26061039_10154873126531503_1261144661_o

Aftenen gik, og lige inden maden gik hun helt kold. Det har været nogle dage med sygdom i kroppen for hele familiens vedkommende, og juleaften, selvom det var totalt low-key, var bare en aften med mange indtryk og stor begejstring, så nedsmeltningen indtrak omkring kl 18, og mit moderhjerte gik lidt i stykker, fordi jeg jo virkelig gerne ville give hende en rigtig god juleaften med det hele. Hun nåede heldigvis at sige hej til julemanden, ham havde vi aftalt besøg med inden maden, så uanset hvad fik hun en oplevelse med hun vil kunne huske længe.

26105106_10154873126671503_1072831103_o

Heldigvis har jeg en god familie, og de støttede og lyttede og jeg fik lov til lige at være lidt trist over den måde Emmalias aften sluttede på. Og efter lidt tid var humøret ok igen:

 

26060929_10154873126331503_348530296_o

Maden var superlækker, god julemad, som jeg desværre ikke kan have så meget i maven af ad gangen, på grund af graviditeten, så jeg måtte lige ind og lægge mig lidt. Bagefter fik vi danset om juletræet og da vi var klar til gaver lød der et pip inde fra gæsteværelset, og Emmalia var vågen og klar til at deltage i gaveuddeling og gaveudpakning.

Jeg blev simpelthen så glad. Glad for at hun vågnede, glad for at hun alligevel endte med at få julen med, gaverne, hyggen og roen med familien, og hun hoppede rundt som en lille hundejvalp og delte gaver ud med kæmpe fornøjelse og julejys i øjnene.

Thank you lord!

26061039_10154873126441503_579551906_o

Selvom det selvfølgelig er vidt forskelligt hvad børn kan klare juleaften, så er det altid forbundet med lidt risiko når man har et viljestærkt barn derhjemme der nemt bliver overstimuleret. Jeg havde ikke regnet med en nedsmeltning (sund reaktion!), og det kom bag på mig fordi vi jo faktisk bare var hjemme. Men forventningens glæde og flere dages “varmen op”, sætter sig også i kroppen, så jeg er virkelig ovenud lykkelig for at hun vågnede igen og fik resten af aftenen med.

Faktisk fik hun langt mere med end mig, for jeg måtte kapitulere omkring kl 23, da jeg havde feber og snot i hele hovedet. Men det generede heldigvis ikke den lille dame, som tog momse og onkler i hænderne og fyrede den af rundt om juletræet, og hyggede med resten af familien frem til klokken 01.00. Selvom jeg var halvt væk i en febervildelse, kunne jeg stadig høre hvordan hun hyggede sig, og alle mine celler fyldtes af lykke, og mit hjerte var ved at flyde over. Dér var den. Der var den jul hun skulle have.

Hvordan gik din jul?

  Følg os på Instagram og Facebook og kom tættere på hverdagen som solomomboss og selvstændig mamma. Her deler jeg de helt små og de helt store konkrete eksempler på de emner du finder her på bloggen. Vi ses derinde!
   

3 kommentarer

  • Liv

    Vores jul har i år været meget anderledes 😊 børnene var ved deres far og skulle holde jul med deres dejlige lillebror for første gang og derfor tog vi på storby tur med min mor og hendes mand ❤️
    Og en skøn juleaften med den lækreste mad på en gourmet restaurant endte med at kæresten gik på knæ og friede 😱😱😱💍💍💍 og jeg sagde JA ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • OMG, kæmpe kæmpe tillykke Liv <3 Så kan det vist kun være en magisk jul!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Liv

      TAK ❤️ og ja på trods af savnet til børnene blev det en magisk juleaften 🎄

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rigtig glædelig jul fra Emmalia og mig til dig