Dine ord skaber din virkelighed, derfor skal du stoppe med at kalde kvinder for piger

I dag er en stor dag og en milepæl i graviditeten!

skaermbillede-2017-12-20-kl-09-26-01

Endelig! Min krop har efterhånden sluppet de kropsspændinger jeg fik med fra sygehusvæsenet inden jeg fyrede hospitalet i forbindelse med min graviditet. Jeg har fået rigtig mange spørgsmål fra jer skønne læsere om hvad jeg så gør nu hvor jeg ikke længere kommer på sygehuset, bliver scannet og tjekket osv, og det vender jeg tilbage med lige om lidt. Først en stor milepæl!

Jeg har simpelthen været så stresset og bange og ked af det over at føle mig så overset og ikke-mødt på sygehuset. Det har naturligvis sat sig i kroppen, og det har gjort at jeg længe ikke har mærket liv. Ingen spark, ingen puf ingenting, selvom jeg faktisk mærkede liv ret tidligt i denne omgang. Det er klart at kroppen forandrer sig når man er bange og utryg.

Efter at have sluppet sygehusvæsenet er der kommet meget stærke kræfter til. Først og fremmest min egen kraft. Jeg føler mig markant mere tryg udenfor sygehuset end jeg gør indenfor. Udenfor sygehuset kan jeg finde tilbage til troen på min egen urkraft, min fødekraft, tilliden til naturen, tilliden til min krop er tilbage (jeg er ikke længere ude i planlagt kejsersnit – kun et akut hvis alt går i den retning – mere om det senere også). Jeg har fundet tilbage til alt det jeg tror på, fordi jeg bliver mødt der hvor jeg er, uden at skulle belæres af alle mulige mærkelige statistikker og medicinske begreber som, i min verden, ikke har ret meget med en graviditet at gøre i virkeligheden.

Udover mine egne stærke kræfter har jeg fået mig et graviditetes-stjerneteam, som jeg vil præsentere om ganske få dage, og jeg glæder mig helt vildt til at fortælle meget mere om hvem de er, hvordan de arbejder og hvordan mit første møde med dem har været (sat op i forhold til mit møde med sygehuset, bare for at vise hvad små ting gør af store forskelle).

I dag er der så yderligere sket det fantastiske at min mave nærmest er begyndt at sprælle. Min lille pige ligger og danser rundt, jeg kan se små puf i begge sider af maven, og det føles nærmest som om hun bruger min mave som bander, hvor hun sætter fra til store gymnastiske spring. Det er så dejligt. Kærligheden og forventningens glæde er begyndt at komme tilbage til kroppen, kvalmen er på vej retur (ikke helt, men det er blevet markant bedre de seneste dage) og jeg er begyndt at blive glad igen.

Denne graviditet, og der hvor jeg komme til at have et stort fokus, er på det her med at træde sin egen sti. Det kan godt være at “det ville være bedst hvis”, men sådan fungerer mennesker ikke. Jeg fungerer ikke med elektroniske spørgeskemaer der giver nul mening for mig, jeg fungerer ikke med at min re-traumatisering kun må foregå fra uge 28. af graviditeten når nu den altså viser sig i uge 18. Jeg fungerer ikke med at man ikke kan få hjælp når der er brug for det, og at systemet ikke møder mig som det menneske (med eksempelvis den overgrebshistorik jeg nu engang har med mig), i stedet for som et nummer i rækken.

Som en veninde sagde for nyligt, så er systemet fantastisk… til at bygge broer og veje og lappe huller i asfalten, men det er altså på ingen måde menneskevenligt. Og det må jeg bare give hende fuldstændig ret i.

Graviditet er guddommeligt, magisk, smukt og stort, og vi behandler det som om det er en sygdom. Det hænger bare ikke sammen. Derfor vil jeg, her på bloggen, vise en anden vej for dig og mig, som har brug for noget andet end “du skal have en sukkerbelastning fordi så er vi på den sikre side”. Pænt nej tak til det.

Så livet kan mærkes igen. Både mit eget liv og min lille datters liv inde i livmoderen. Det er da den bedst tænkelige måde at starte dagen på <3

 

 

  Følg os på Instagram og Facebook og kom tættere på hverdagen som solomomboss og selvstændig mamma. Her deler jeg de helt små og de helt store konkrete eksempler på de emner du finder her på bloggen. Vi ses derinde!

2 kommentarer

  • Tribe

    Åh, hvor godt at høre! Jeg har sådan tænkt på dig, siden du først skrev, at du ikke længere mærkede liv. Alt er godt ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Stort TILLYKKE 😍 dejligt og spændende at følge 💕💪

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dine ord skaber din virkelighed, derfor skal du stoppe med at kalde kvinder for piger