Gravid, overgreb i barndommen, angst og fødsel

10 ting på ønskelisten til når baby kommer

10-ting-pa%cc%8a-oenskelisten-til-na%cc%8ar-baby-kommer

Midt i al kvalmen er det skønt at have internettet, hvor man kan sidde og drømme sig væk i alle de lækre ting der skal på ønskelisten til når baby kommer. Her har jeg fundet 10 ting jeg ønsker mig. Velkommen til at drømme dig lidt væk i lækre babysager sammen med mig.

Det første jeg ønsker mig er en Duo kombivogn fra Jollyroom. Jeg har en lille bil, og jeg tror denne pakke passer perfekt til vores lille Yaris. Det er vigtigt for mig at vores barnevogn er nem at klappe sammen og transportere, samtidig med at der er plads til Emmalia, hendes barnestol, mig og noget bagage. Og så er den bare rigtig flot!

Så ønsker jeg mig dette Kongens Sløjd sengetøj der matcher det Emmalia har. Jeg ELSKER Kongens Sløjd. Kvaliteten er så lækker og designet gør mig glad hver gang jeg skal putte nyt sengetøj på Emmalias dyne. Så lillesøster skal selvfølgelig have noget der matcher!

Nu ved jeg af erfaring at jeg kommer til at være rimelig nøgen den første måned, måske 2. Flere af mine skønne læsere spurgte mig om Emmalia overhovedet ikke havde noget tøj, dengang hun var nyfødt, fordi hun var nøgen på næsten alle billeder. Men jeg praktiserer al den “hud mod hud” jeg overhovedet kan, derfor skal min nøgne krop være let tilgængelig, og man når alligevel ikke at få så meget som en strømpe på, så er den dag gået. Derfor ønsker jeg mig en lækker lækker badekåbe, som jeg kan bo i de første måneder efter fødslen.

En af de ting jeg solgte da vi skulle flytte til Lyngby, det var vores væghængte puslebord. Det har jeg fortrudt, så det skal jeg have igen. Man skifter ble 12 gange i døgnet den første tid, det er vigtigt at have en ordentlig arbejdsstilling, og så er den nem at tage ned igen når man ikke længere skal bruge den.

Så faldt jeg over denne fine rangle fra Moulin Roty (de laver seriøst de fineste ting!). Jeg har ikke så meget baby-baby-legetøj tilbage, så der skal købes lidt ind igen.

Når mini-ninja skal bades skal der også lidt legetæj i vandet. Denne lille sejlbåd til baby badet fra Plan Toys er supersød, og er på min ønskeliste. Jeg har også fundet det lækreste babyhåndklæde, som mini skal svøbes i efter et dejligt bad.

Forleden var jeg i Børneloppen og købe for 200 kroner virkelig lækkert børnetøj. Men derfor er det også rart at mikse med lidt nyt, og den her fin lille fleecedragt til dejlige lure i barnevognen, den skal også på listen.

Jeg har skrevet om den før, og jeg kommer til at skrive om den igen. Mucokehl salven er et absolut must i ethvert småbørnshjem! Den kan bruges til røde numser, til ømme brystvorter, rifter, skrammer, til ALT. Jeg fik den anbefalet af en falck-redder jeg kender, og han sværger til den. Efter at have haft den i hjemmet i 3 år nu må jeg bare sige at det er vores mirakelmiddel. Den skal på listen.

Sidst, men absolut ikke mindst, så skal jeg have et MamaMilla babynest. Hun laver dem selv og de er så fine. Jeg havde både en slyngevugge og et babynest til Emmalia, men babynestet var klart det jeg brugte mest, og denne gang køber jeg slet ikke en slyngevygge. Både fordi jeg ikke rigtig ved hvor den skulle hænge, og fordi jeg er sikker på at jeg får tidlig søskendejalousi fordi Emmalia vil ligge i den hele tiden. Mini skal alligevel sove sammen med os i den store seng, og et babynest er den perfekte måde at passe på babyen på når man samsover. Samtidig kan den bruges som en mini kravlegård, og Emmalia kan trække sin lillesøster rundt i den i stuen hvis hun (hvilket hun gør) får lyst til det.

Det var mine 10 ting på ønskelisten til når baby kommer. Godt der stadig er et par dage til april!

Hvad står der på din ønskeliste til når baby kommer?

  Følg os på Instagram og Facebook og kom tættere på hverdagen som solomomboss og selvstændig mamma. Her deler jeg de helt små og de helt store konkrete eksempler på de emner du finder her på bloggen. Vi ses derinde!

2 kommentarer

  • Signe

    Det der med at være nøgen osv er bare lidt mere udfordrende, når der er et stort barn, der skal afleveres 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • HAHAHA, nårhja. Altså jeg har afleveret i pyjamas et par gange. Så må det være mit kompromis når baby kommer 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gravid, overgreb i barndommen, angst og fødsel