"Du skal ikke med til fødslen alligevel"

Gravid, overgreb i barndommen, angst og fødsel

_aml1643-2-17-5-2015gravid-billeder-og-fotograf-derfor-skal-du-fotograferes-mens-du-er-gravid-annamarrie-lennings-anne-deppe-deppeandthelostsock

Gravid, overgreb i barndommen, angst og fødsel

Det er helt sikkert mig. Det er helt sikkert noget jeg selv sender ud i universet, som gør at jeg tiltrækker de her typer. Eller også må jeg have været et virkelig modbydeligt menneske i et tidligere liv, for historien gentager sig bare igen og igen. Det er (næsten, jeg er der næsten) lige før jeg efterhånden selv kan grine af det. Og lige en stor advarsel inden du læser videre. Dette blogindlæg hører under kategorien “forkælet white world problem inklusiv offerrolle og tyk sarkasme”, jeg ved godt der er mennesker i verden med rigtige problemer. Men altså, nu skriver jeg alligevel. Bær over med mig denne gang.

I har været så søde. Jeg er nu 20 uger gravid. Jeg skrev om min frygt omkring fødslen, en frygt der er kommet fuldstændig bag på mig og som jeg ikke anede jeg havde. Gamle overgrebstemaer der er kommet op igen, reaktivering af gamle kropsreaktioner. Frygten for at der ikke er liv i maven efter nogle uheldige strækøvelser, og et sundhedssystem der siger “kom tilbage til februar når du har en tid hos din jordemoder, vi kan desværre ikke hjælpe dig”. Flere af jer foreslog mig at tage kontakt til min læge. Det har jeg gjort, og det var en spændende oplevelse. Hun sagde sådan her:

“Nu skal du jo huske du selv har valgt at blive gravid igen. Det er jo din egen beslutning. Du har selv valgt det. Og graviditet skal jo være en lykkelig tid. Så jeg synes du skal skille dine gamle historier fra den lykkelige tid, det er jo bare en mindset-øvelse, og så glæde dig over at det jo lykkes at blive gravid. Desuden, altså, hvis det nu viser sig at der ikke er liv, så kan man jo intet stille op når du er i uge 20, så på den måde er der jo ikke så meget man kan gøre alligevel”

Det var den peptalk jeg gik derfra med da jeg brød hulkende sammen på hendes kontor i dag.

Jeg halvt grinede og græd da jeg gik derfra.

MINDSETØVELSE! Argh, for fanden da også, hvorfor har jeg ikke tænkt på det selv? Og selvfølgelig, jeg skal jo bare skille tingene ad. Skille. Tingene. Ad. Adskille. Overgreb hører i den blå kasse og lykkelig graviditet i den røde kasse. Dumme dumme Frejamay. Og så har du gået rundt med helt overflødig hjertebanken og uro og søvnløse nætter de sidste 3 uger, fordi du ikke kan finde ud af at skille tingene fra hinanden. Du er endda uddannet coach der arbejder med mindset. Jøsses altså. Pull yourself together woman!

Så jeg er gået ind i røvhulsfasen af min graviditet. Jeg må simpelthen sende en stor undskyldning til både det hospital jeg skal føde på, mit lægehus, min jordemoder og til jer læsere. Jeg har haft alt for urealistiske forventninger til hvad man kan få af hjælp når man er ved at gå i stykker indeni over ting man… jeg, for det er jo kun mig der bøvler med den her slags ikke-problemer, ting jeg ikke kunne forudse, da jeg, ganske rigtigt, selv tog beslutningen om at blive gravid igen. Det skulle jeg simpelthen have tænkt på noget før.

Så nu sætter jeg mig på mit røvhul og hiver min krystalkugle frem, så kan jeg både få svaret på om mit barn har det godt, hvordan fødslen kommer til at gå og hvornår det her kvalmehelvede det stopper igen.

Aye caramba!

Og hvis du selv sidder derude og læser med, og også har en overgrebshistorie med dig i din graviditet, så er her lidt data, fakta, lidt links til nogle undersøgelser fra nogle tossede fagpersoner, der mener at vide at sådan noget som voldtægt og overgreb rent faktisk godt kan påvirke graviditet, gamle traumer, retraumatisering og fødsler temmelig meget. Men jeg tænker også de mangler en overbygning i deres uddannelse hvor de skal lære at putte tingene i de rigtige kasser, så vi ikke begynder unødigt at blande ting sammen.

Ellers, så skriv til mig på freja@frejamay.com. Når der ikke er hjælp at hente, så må vi hjælpe hinanden, og jeg lytter gerne. Alle mails behandles med fuld fortrolighed <3

 

Hilsen det sure pastinak-røvhul!

Artikel: Voldtægt kan give kompliceret fødsel

Senfølger for mænd og kvinder der har været udsat for overgreb

Jordemoderforeningen: Overgreb i barndommen

Omsorg i graviditeten for kvinder, der har været udsat for seksuelt misbrug i barndommen

 

   

15 kommentarer

  • Stine

    Jeg får helt ondt i maven over at læse dit indlæg. Hos nogle læger har inkompetencen simpelthen ingen grænser. Mange læger tror, af en eller anden grund, at psykisk sårbarhed og angst simpelthen er noget man kan sætte sig ned og beslutte sig for skal gå væk – eller at man jo ‘bare’ skal ‘tænke positivt’. I min verden kan det sidestilles med at en læge opfordrede en patient med en alvorlig fysisk lidelse om at gå hjem og tage en Panodil og gå det væk.
    Psykisk ustabilitet og sårbarhed er set ned på i vores samfund i en sådan grad at selv de, der skulle være objektive i velfærdssektoren og passe på os, når vi har det værst, også agerer ud fra selvsamme tabuer i samfundet.
    Det er under al kritik og jeg er så ked af at du skal igennem det her. Jeg håber at du snart møder en på din vej gennem systemet, der rent faktisk vil lytte og drage den omsorg de er ansat til.
    Masser af kærlige tanker herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Skift læge med det samme – det er simpelthen ikke i orden at behandle folk sådan der! Det er helt oplagt at du skal visiteres som ’sårbar gravid’ – og det er formentlig din læge, der skal gøre det, så få en ny hurtigst muligt.
    Jeg har ikke selv været sårbar gravid, men valgte ved nummer 2 at få et planlagt kejsersnit. På papiret var min første fødsel ikke specielt voldsom eller traumatiserende, men for mig var det bare sådan. Jeg kan stadig blive ked af det, når jeg tænker tilbage på fødslen og tiden efter, hvor jeg havde det SÅ skidt – både fysisk og psykisk.
    Beslutningen om PK var ikke nem – og sygehusvæsnet gjorde også alt for at overbevise mig om at vaginal fødsel var bedst. Jeg var virkelig i tvivl, men i dag er jeg så glad for, at jeg holdt fast i kejsersnittet. Det var en helt anden oplevelse – ja, jeg havde ondt i arret og der er mange ting man ikke må, men det var det helt rigtige valg for mig og for os som familie.
    Jeg håber virkelig du snart kommer igennem til nogen, der kan hjælpe dig videre i systemet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Ej, jeg bliver simpelthen så sindssygt forarget og rasende, at jeg næsten ikke kan være i mig selv! Det kan bare ikke passe, det der. Jeg er selv gravid i uge 14 og kan slet ikke forestille mig at blive modarbejdet i en sådan grad, når man har det så svært. Du er nødt til at skifte læge. Deres arbejde er eddermaneme at hjælpe!
    Har du mulighed for at betale for en scanning og snak hos en privat jordemoder? Altså jeg hader, at det er sådan jeg tænker, for du burde så meget have ret til hjælp i det offentlige, men for din sjælefreds skyld. Åh, jeg ville sådan ønske, at jeg kunne hjælpe dig. Du fortjener bare slet ikke det her. Det gør ingen. Kæmpestor krammer herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak Trine <3 Jeg må se hvad jeg kan få til at ske. Mit overskud pt er ikke det største og jeg kan knap nok passe mit arbejde pga opkast og kvalme. Så det kunne være helt vildt awesome hvis jeg ikke skulle kæmpe med det her også.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liv C. Sørensen

    Sikke en ubehagelig oplevelse ved din læge – jeg forstår det ikke og jeg forstår heller ikke jordemodercentret er så lidt imødekommende. Jeg har ikke været udsat for overgreb, men jeg har hele tiden i min graviditet bekymret mig meget for om noget er galt og går galt. Har pt 13 dage til termin – og efter mit sidste besøg ved jordemoder hvor min mand deltog og fortalte jeg havde let til gråd og synes det var svært ville min jordemoder gerne have jeg tog kontakt til sundhedsplejen. De har været på besøg og vi havde en lang snak – nogle gravide er rigtig følsomme og meget bekymret og det helt okay sagde sundhedsplejersken og dem vil de gerne have fat i og hun foreslog at jeg blev fulgt hver uge af min jordemoder den sidste tid oveni de også kommer på besøg – måske det muligt du kan få hjælp af sundhedsplejen og de kan skubbe til jordemodercentret. Jeg kan helt sikkert ikke sætte mig i dit sted med overgreb men jeg syntes alligevel det meget grænseoverskridende at få rodet i sit underliv – efter en spontan abort blev jeg tjekket flere gange og min reaktion efterfølgende er at jeg synes det var virkelig ubehageligt og jeg har det svært med at vide det skal ske ved min fødsel.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak Liv. Tak <3 Jeg føler jeg stiller helt horrible urimelige krav, i hvert fald hvis jeg skal forholde mig til den afvisning jeg møder. Så det er rart at læse at en "almindelig gravid" (forstå mig ret), har en anden oplevelse. Det er jo sådan det burde være i mit hovede altså.

      Tusind tak fordi du deler din oplevelse. Og tillykke med graviditeten (som jo næsten er ved endestationen, yay <3 )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Som jordemoder kan jeg slet ikke forstå at du ikke er visiteret til sårbart team med din historie, og særligt da du efterfølgende har henvendt dig til dem selv og bedt om hjælp. Det er ikke okay at du skal vente på visitation til februar. Jeg ville prøve at ringe til fødemodtagelsen i stedet for og tale med en jordemoder der, og fortælle hvordan du har det. Og ellers ville jeg tage fat i ledelsen derude hvis du kan overskue det, for det kan ikke passe at du ikke hører til i sårbart team. Jeg er ked af at du skal slås sådan for det og jeg blive vred over at høre det. Det er slet ikke okay.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak Louise, det er faktisk rigtig rart at høre fra en der kender verdenen indefra. Jeg kan faktisk heller ikke forstå det. Jeg har både ringet til akutmodtagelsen for gravide og barselsgangen og et sted mere på sygehuset, og alle tre steder har jeg fået samme lukkede dør: “der er altså ikke noget vi kan gøre, du er nødt til at vente til februar”. Og jeg prøver virkelig at finde fred med det, og det går også lidt bedre, men det ligger bare hele tiden som en sort skygge og min kvalme og opkast bliver værre og jeg kan ikke arbejde fordi jeg er belastet. Det er en rimelig træls situation at stå i, og jeg vil egentlig bare gerne tages alvorligt, thats all. Jeg behøver ikke særlig mange samtaler, som udgangspunkt gad jeg bare godt have en enkelt.

      Tak for din kommentar i hvert fald, det var rart at læse <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Så har du virkelig også prøvet. Og bare for at være sikker, har du fortalt at du har været udsat for overgreb og derfor gerne vil visiteres til sårbart team? Hvis de tænker at det ‘bare’ er dit tidligere kejsersnit der spøger kan det være at tilgangen er en anden. Og ellers tænker jeg måske en samtale eller to med en privat jordemoder vil være godt givet ud for at få vendt nogle af dine tanker, selvom det på ingen måde er rimeligt at du selv skal betale. Jeg forestiller mig at Anne Ruby ville være god for dig. Jeg håber at du finder en vej der kan gøre de næste måneder nemmere for dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Optimist

    Hvad er deres argument for ikke at ville tage en snak med dig eller scanne dig? Det lyder mærkeligt. Måske du skal spørge nogle flere gange eller tage en pårørende med, der kan hjælpe med at holde fast i dit ønske.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg er ikke langt nok henne, det er alt for tidligt at lytte eller tage en snak. Jeg er i uge 20. Og som min læge jo ganske rigtigt siger så kan de hverken gøre fra eller til når det er så tidligt i graviditeten. De er jo rigtigt nok. Det fjerner bare ikke alle de ting jeg går og bøvler med.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stinne

    Puha for en omgang Frejamay… Og sikke en inkompetent læge! Bliver helt arrig på dine vegne. Du skal have fat i det jordemodercenter du er tilknyttet, og så skal du visiteres til sårbart team. Med den forhistorie er du mere end berettiget til lidt ekstra. Ring til dem imorgen, – jeg er sikker på at det kan lade sig gøre.
    Knus og kærlige tanker

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak Stinne, desværre har jeg forsøgt, men de vil ikke visitere mig til noget som helst, jeg skal vente til min samtale med en jordemoder i februar. Derfor er jeg også lidt modløs i de her dage. Jeg skal nok finde styrken igen og finde på et eller andet. Det er bare rigtig ærgerligt at skulle gå rundt og være bange i sin graviditet. Og jeg har ganske enkelt bare brug for en samtale med en jordemoder og evt en fødselslæge. Ikke en indlæggelse eller en million kroner eller morfin eller noget. Jeg synes ærlig talt ikke det er et urimeligt krav jeg stiller…

      Tak for din kommentar og knus og tanker <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sasha

    Da jeg første gang henvendte mig hos egen læge og dernæst studievejleder (jeg gik i gymnasiet på det tidspunkt) med social angst blev jeg spurgt om der ikke var en eller anden måde hvorpå jeg ligesom bare kunne sådan altså…. tage mig sammen og holde op med at have social angst. Det kunne jeg ikke viste det sig. Så fik jeg en moderat depression i stedet. Hvis man bare kunne tage sig sammen/skille tingene ad/mindsette sig ud af det så havde man nok gjort det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • EJ det er da også for dårligt du ikke bare fulgte det ellers alletiders råd du fik dig der, hva? (sense the tone).

      Hvad sker der for at sådan nogle mennesker arbejder med mennesker og ikke med samlebånd eller programmering eller noget?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Du skal ikke med til fødslen alligevel"