Hjælp? Jo det kan du få til februar. Hilsen sygehuset.

Sidste dag i vuggestuen (+ glad i låget VIDEO)

24271568_10154814845921503_218666499_o

Farvel. I går var sidste dag i vuggestuen for Emmalia. Det er altså godt nok mærkeligt at have et barn der er blevet for stor til vuggestue, og som i dag skal starte i “Mini-børnehave” sammen med 17 andre børn.

Emmalia blev fejret, de spiste kage, og da jeg hentede hende tømte vi hendes kurve og flyttede alle hendes ting over på “Myrestuen”, som er Emmalias nye stue i institutionen. Vi bliver samme sted, og når hun skal i “rigtig” børnehave, så er det også samme sted. Så skiftet er ikke så stort, og alligevel er det enormt stort, både for en 2,5årig og for hendes mor. Nye ansigter, nye voksne, ny indgang, ny energi, ny atmosfære, nye lege, nye konflikter, nye krav og forventninger.

Du har måske selv prøvet at skifte stilling eller kontor indenfor samme virksomhed, det er ikke sådan lige til. Man skal lige afklimatisere fra det gamle og integreres i det nye, og det kan godt tage længere tid end man sådan lige regner med. Der tror jeg det er en fordel at være barn og omstillingsparat i stedet for et voksent vanedyr.

24281950_10154814845941503_2094315677_o

Så i dag, fredag d. 1 december, er første dag i Emmalias nye “store” liv. For nu er hun så stor at hun er for stor til vuggeren. Bum filihankat. Jeg ved ikke hvad der sker når man får børn, det er som om man trækker ud i livets overhalingsbane, og et år varer et minut og en måned varer et sekund. Det går bare så stærkt.

I går aftes puttede vi os sammen i sengen, og hun insisterede på at sove uden nattøj og ble. Og jeg har den regel at det må hun altså selv bestemme, og hvis det bliver koldt skal hun nok sige til. Også selvom jeg synes hun skal have nattøj på.

Efter et langt varmt bad puttede jeg mig også ind til hende, uden tøj på, og vi har ligget og holdt om hinanden hele natten. Klar til en ny dag i vores nye liv.

I morges kvitterede hun lige på “nu er jeg stor” kontrakten, med at gå ind og hente potten, og sætte sig ned og tisse da hun var stået op. Som om hun aldrig har lavet andet. Vi har kun hygge-øvet lidt med potten et par gange.

Jeg ved ikke hvad der sker med det barn, men imponeret, det er jeg.

24251282_10154814846141503_1471306946_o

Så fra en stolt mor til alle jer, så ønsker jeg jer en fantastisk 1. december. Jeg har lavet en lille facebook-live video med nogle “glad i låget” øvelser du kan se på min profil lige her:

Hav en awesome 1 december! Hvad skal du lave i dag?

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjælp? Jo det kan du få til februar. Hilsen sygehuset.