Halloween fest for børn - lækre (og sjove) opskrifter der hitter

WOOOOP… It’s a …… (her får du kønnet på babyen at vide)

23365131_10154762445496503_467670992_n

Jeg ved godt jeg er tarvelig. Jeg har holdt dig hen, især hvis du har fulgt med på Facebook i dag. Men altså, man må godt strække spændingen lidt, og nu er det jo altså ikke en hemmelighed at jeg driver en blog, og en dag som i dag er en god blog-dag, for der er en stor nyhed jeg VIRKELIG glæder mig til at dele.

Så inden jeg fortæller hvad vi fik ud af kønsscanningen, kan vi så ikke aftale sammen, at når du har læst kønnet, så hopper du ikke ind på facebook og instagram og skriver hvad det er, sådan så vi lige holder momentum sammen her?

Så gentag efter mig: Jeg hopper ikke ind på facebook og skriver “tillykke det er en dreng” eller sætter blå hjerter ind i kommentarfeltet. Men jeg må rigtig gerne skrive “tillykke” eller “jeg vidste det” eller “se hvad jeg sagde” eller “øv, det kunne ellers have været sejt hvis det VAR en hest” eller noget?

Tak, det synes jeg er dejligt at du vil være med til 🙂

 

Nå, men scanningen gik rigtig godt. Det var superfedt at se den lille blyp igen, og det er jo altid dejligt at se at barnet har det godt, at hjertet slår og at der stadig kun er to arme og to ben og alt det der. Ingen horn i panden eller en snabel eller noget der ikke lige umiddelbart bør være der.

Ganske som forventet, så ville den lille pomfrit ikke placere sig så jordemoderen kunne komme til, så jeg måtte op og hoppe og nærmest slå vejrmøller før det ENDELIG kunne lade sig gøre at afgøre hvilket køn barnet har. Og nej, det gør virkelig ingen forskel om det er en dreng eller pige. Men det gør det lidt alligevel, det har jeg skrevet om her, hvis du vil dykke lidt ned i det.

Men det lykkes til sidst.

Og…

tadaaa…

da

da

da

daaaaaaa!

Vi bliver forældre til

bum bum

*trommehvirvel*

En lille smuk pige!

 

Jeg græd sgu en enkelt tåre da jeg fik det at vide. Barnet gik fra at være et lille foster til pludselig at blive mere “virkelig”, og jeg kunne se Emmalia og lillesøster lege og løbe og lave ballade sammen. Så jeg skal åbenbart have et lille pige-band.

Jeg er så glad, vi er så glade, far var også med til scanningen, og det var så dejligt at få kønnet at vide. Så nu skal der shoppes lidt børne-goodies til den lille ninja.

YAAAAY!

Og i øvrigt, kæmpe shout-out til jordemoderhuset.dk, hvor vi købte kønsscanningen, det var en virkelig dejlig oplevelse, og de har både gravid-massage (som jeg helt klart skal prøve!), førstehjælpskurser til forældre med små børn (som jeg også vil tage) og mange andre gode tilbud. Det var så skønt et sted at være.

Så tillykke til os, og godt klaret af dig at holde ventetiden ud sammen med mig <3

   

24 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Halloween fest for børn - lækre (og sjove) opskrifter der hitter