Kære mig, en hyldest jeg er nødt til at skrive

Im still standing…

skaermbillede-2017-10-16-kl-12-31-17

eller… actually Im not. Jeg ligger ned. Men jeg er stadig ved rimeligt mod selvom min fysiske tilstand er noget ingen ville gide se en film omkring. Det ville være halvanden times langtrukken helvede hvor man var nødt til at sætte en massemorder, en vulkan i udbrud, en zombie-invasion og noget live-stream af Brad og Angelinas forhold ind for overhovedet at gøre det en lille smule interessant.

Jeg er nu i uge 12 (13+0), og er allerede pænt træt af at være træt, udkørt og kaste alting op. I går lå jeg helt stille i flere timer (efter Emmalia var puttet) for at undgå at kaste en børnepizza op. Så fedt er det heller ikke at bruge livet på den salgs. Jeg kunne bare ikke overskue den ret den anden vej.

Så… i dag skulle jeg have arbejdet og have været til lækker bio-event. I stedet kommer jeg til at ligge derhjemme endnu en dag og stirre ud i luften. Så hvis der er nogen derude der vil bytte en netflix adgang med en viaplay et par dage, måske dig der også snart har set det hele, så hit me i min indbakke!

Jeg tænker at jeg skal have mig nogle medaljer. Det kunne jeg bruge nogle timer på i dag. At søge på nettet hvor jeg kan købe en masse medaljer til mig selv. Der skulle stå:

“Årh du er cool at du har et barn i forvejen og har det så skidt, og det barn du har i forvejen har det rigtig godt og får mad og drikke og leg og kærlighed hver dag alligevel” (man må kunne få en kæmpe medalje til den)

“Sej mor”

“Opkaste-queen”

“Normalt er jeg vildt smuk”

“Hentede selv mad i netto i dag”

og resten skal jeg nok finde på.

 

Og så har jeg fundet et billede af hvordan jeg godt gad at have det, bare et par dage, som gravid: sidde på en sten i et vandfald, hår og make-up der spillede, og så ville jeg pjaske rundt i en lille oase og nyde at få serveret smoothies og juices og få massage og have det AWESOME (også fysisk).

 

Man må altid gerne drømme <3

   

2 kommentarer

  • Julie

    Jeg ville tage “normalt er jeg vildt smuk” – den kan man godt få brug for når nr 2 er kommet ud 😝😝💕

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Hvis du får adgang til viaplay, kan jeg anbefale Transparent! Den er fuldstændig fantastisk og dejlig! 😍 Og hvis du er til lidt action/krimi/drama agtigt, så er startup også rigtig god. 👍🏼😃 God bedring! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kære mig, en hyldest jeg er nødt til at skrive