Derfor melder jeg mig ikke ind i en terminsgruppe på facebook

Da du blev mor anden gang?

11148206_10206034921419509_1465699918_o

1, 2. To børn. Jeg må stadig grine lidt når jeg siger “min datter”, fordi jeg stadig ikke helt har fattet at jeg har et barn på snart 2,5 år. Og nu har jeg så en lille spirrevip-tarzan i maven (m/k). Heldigvis gør kvalmen at jeg ikke rigtig kan tænke på så meget andet end mad lige pt, men alligevel kommer tankerne:

  • Kommer jeg til at elske den anden lige så højt?
  • Kommer der til at gå kærlighed fra Emmalia til den lille nye?
  • Hvordan putter man to på en gang (når nu man er alene)?
  • Hvordan er man forældre til to?

Jeg har fuld tillid til at alle svarene kommer, præcis ligesom de har gjort med Emmalia indtil nu. Jeg har altid fundet svaret, og bedst som jeg har regnet alting ud, så kommer forældreskabet og siger “haha” og så starter man lige forfra. Men det er egentlig en okay måde at blive ved med at være top-tunet på i forhold til morrollen. Man er hele tiden både lidt klog og lidt dum.

Så hvordan var det for dig at blive mor anden gang? Hvad skete der med kærligheden? Hvordan mærkede du kærligheden til (nu) 2 børn?

Jeg glæder mig vildt meget til at læse dit svar!

 

   

9 kommentarer

  • Kamilla

    Tag det helt roligt ❤ Du indeholder masser af kærlighed. Jeg er selv mor til to drenge, og ELSKER dem begge lige meget og himmelhøjt ❤
    Du giver din store datter den bedste gave i livet – en bror eller søster. Det hele skal nok flaske sig ⭐️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Smørblomst

    Af en eller anden grund kom det helt bag på mig at nr 2 ikke lignede nr 1. Hun var ikke nær så smuk. Der gik vist et år før jeg elskede hende lige så højt som nr 1… eller måske elsker jeg stadig nr 1 højere? Kender hende jo bedre!? Det virker så uretfærdigt! Nr 2 er nemlig både nemmere og blidere… jeg har haft temmelig dårlig samvittighed over det, men nu er jeg ok med det. Elsker dem begge til skyerne!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Da min spire nummer to voksede og min kærlighed til førstefødte også stadig voksede tænkte jeg så meget på, hvordan den uendelige kærlighed til min ældste overhovedet på nogen måde skulle kunne findes til nr 2 også. Samvittigheden tyngede overfor spiren, som jeg også nød at mærke og glædede mig til at kende, håbede inderligt at tankerne og bekymringen ikke kunne nå hende gennem min krop.
    Alle tanker, al bekymring og alle overvejelser blev gjort til skamme, da hun kom op på min mave – lille skønne væsen, præcis lige så fantastisk, som hun skulle være. Helt sig selv og så dejlig. Og da storebror kom til, kiggede, nussede, kyssede kunne moderhjertet næsten ikke mere. Der er en uudtømmelig kilde derinde et sted med al den kærlighed kun forældre kan give til sine børn.
    Giv tankerne en pause og tro på kilden – og nyd nyd nyd din graviditet og spiren.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Margit

    Ja du har kærlighed til 2 og 3 og 4 og 5 hvis det skulle komme dertil. 😁 Jeg tror det er netop den tanke rigtig mange har ifm. barn nr. 2. Jeg havde den også selv. Men det her nye lille barn er jo en ny lille personlighed og kærligheden er der bare….
    Jeg mener ikke der går kærlighed fra barn nr. 1, nærmere tid og overskud. Men det må man prøve at afhjælpe ved, at drage sit barn ind i pasningen af den lille. Det er lidt svært, da der også kan komme lidt jalousi. Men med lidt sjov og ballade, samt lidt given slip kommer det hele nok til at gå. Det skal det jo. 😊 Det værste er trætheden, men så må man bede om lidt hjælp indimellem. Så man ikke ender som en zombie. 😂
    Putningen er nok lidt sværere, men da I jo samsover ser jeg ikke det store problem. I ender såmænd med at falde i søvn allesammen på en gang. Selvfølgelig med nogen rutiner og forberedelse skal det da nok komme til at fungere fint.
    Og det sidste det kommer helt af dig selv. Børnene er der nu engang og så er der ikke så meget at gøre andet end, at være der for dem.
    Aldersforskellen er jo ikke så stor, så på et tidspunkt vil du kunne lave de samme ting med dem begge. Og Emmalia er så stor, så hun sagtens kan forstå tingene, når bare hun får en forklaring. Og så igen bed om aflastning indimellem, så overskuddet stadigvæk er der til, at være den mor du gerne vil være. Og stol på at du gør det så godt du kan og skip ambitionene engang imellem og giv slip, pyhhh, hihi. Vi er jo kun mennesker og lad andre der har travlt med dig og dine børn passe sig selv! Vid at du gør det godt…..
    Held og lykke med det altsammen. Kærlige tanker herfra. 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Det lyder jo fjollet, for mængden af kærlighed er jo uendelig. Ikke desto mindre syntes jeg, at det føltes lidt sådan i starten. Altså at der på en måde blev taget kærlighed (og tid) fra barn nr 1 til barn nr. 2.
    Ting jeg ville ønske jeg havde forberedt:
    Sove situation: barn 1 sov stadig i min seng. Elskede det og det kunne ikke have været anderledes. Men det var på ingen måde optimalt da der også skulle være plads til nr. to og en masse natteroderi. Samme sag med putning egentlig. Temmelig stressende og ikke hyggeligt for nogen at ligge med en 2-årig og putte og en frisk nyfødt uden døgnrytme.
    Jeg kunne ikke nænne at ændre på disse fundamentale rutiner efter nr 2 var født, men nøj, det trak tænder ud og jeg var virkelig irriteret over at jeg ikke havde regnet den ud og forberedt mig bedre inden.
    Alt bliver selvfølgelig lettere med tiden og mængden af kærlighed ER uendelig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Jeg fik så to børn på een gang. Og heldigvis er man jo udstyret med to arme! Der er ingen forskel på, om man får dem på samme tid eller forskudt. Hjertet udvider sig. Så glæd dig og tag tingene som de kommer. Men det gør du jo allerede 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie Lund

    Kærlighed er jo heldigvis ikke en appelsin, så du behøver ikke være nervøs for at skulle dele den i mindre dele eller lave juice af den. Kærligheden til nr 2,3 eller 8 barn deles ikke, men ganges bare op i antallet. Sådan helt automatisk og naturligt ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg blev mor til datter nr.2 for en måned siden og havde præcis samme tanker/bekymringer og kærlighed (har man nok til 2 når man knuseelsker den ældste så meget?) og hvordan med alt de praktiske, og vil den ældste forstå når man er nødt til liiige at tage sig af den lille?
    Vi gjorde det at vi involverede vores ældste tidligt i graviditeten (selvom mange sagde det var tosset og hun ikke forstod det) men det har gjort at lillesøsters ankomst har været helt naturlig for hende, da hun har “snakket” med hende i maven i lang tid. Og vi har (7-9-13) endnu ikke oplevet noget jalousi fra hende. Udfordringen har så været at hun kan være lidt voldsom når der skal uddeles kærlighed og kys til lillesøster 🙂

    Og ja alle end rutiner som putning, madlavning bliver udfordret og skal lige læres på ny. Farmand her arbejder om aftenen 4-6 dage om ugen, så det at jonglere 2 aftenbøn skulle læres.
    Ved madlavning har jeg haft glæde af en vikle så begge hænder har været fri og ved putning går vi enten alle ind og puttehygger, eller lillesøster bliver ammet mens storesøster bliver kløet på ryggen.
    Og så skal man ikke undervurdere muligheden for at bruge sin ældste som slave 😜 “Kan du lige række mor den ble”, “kan du hente lillesøsters sut” og “kan du lige give mor hendes telefon” – så hun kan ringe til mormor og tude, for der er bestemt dage hvor det slet ikke hænger sammen, og man får råbt lidt og ikke forstår hvorfor man liiige absolut skulle have en til!!! Men så hører man din store pige sukke “mig elsker min lillesøster” inden hun falder i søvn, og så sidder man der og vræler og tænker det nok skal gå altsammen 😀 For kærlighed den har man rigeligt af til 2, det bliver en ny, anderledes, stærkere kærlighed og kroppen er indrettet så finurligt at man først rigtigt mærker det, når nr 2 kommer ud 😀 Det er ihvertfald mit perspektiv som 2.gangs mor der er supergod til at bekymre sig 😅💕

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Derfor melder jeg mig ikke ind i en terminsgruppe på facebook