Jeg er sgu ikke feminist! Føj! - og så det lange HURAAAAAA

Jeg er ikke død endnu

2015228anmeldertypen-city-singler-3-trimmet-i-trekanten-dirty-dancing-og-den-der-kjole-alle-snakker-om5

Det er godt nok længe siden der har været så stille på bloggen så længe uden at jeg lige har “announced” det først. Men altså, alting har jo sine grunde. Også det her. Og så vil jeg lige pippe og sige hej, og fortælle at jeg lever endnu, lige nu overlever jeg bare mere end ret meget andet.

Den invaliderende graviditetskvalme har ramt mig endnu engang. Selvom jeg godt kan huske at de 9 måneder jeg var gravid med Emma var hæslige, så havde jeg faktisk glemt hvor hæsligt det er at være lagt ned på grund af gravid-kvalme. Og inden du farer til tasterne for at belære mig om at graviditet ingenlunde er en sygdom, så “hold your horses”, for det bliver faktisk en sygdom for nogen mennesker, og jeg er så åbenbart en af dem. Hvis man ikke har prøvet den her tilstand, så skal man altså lukke sin røv om at det “jo bare er kvalme”. Det er det ikke.

Sådan her er min dag lige pt:

Jeg vågner ved at maven knurrer og samtidig er kvalmen allerede på sit højeste og jeg føler jeg skal kaste op. Hvis jeg rejser mig bliver det værre, hvis jeg bliver liggende er jeg bange for jeg slet ikke kommer op den dag overhovedet (godt jeg har et barn der ligesom skal tages ansvar for, man finder kræfter man ikke anede eksisterede). Så spiser jeg lidt sammen med Emmalia. Enten et stykke helt hvidt brød med smør eller lidt af en banan. Så prøver jeg at holde maden i mig, men det lykkes meget sjældent, og så må jeg ud og kaste op. Og så kaster jeg op så meget at jeg til sidst også tisser i bukserne fordi kroppen ikke har kræfter til at holde på noget længere.

Så skal Emmalia i vuggeren, og det føles som om det tager et år at aflevere. Især når der så lige er lidt kaos i vuggeren og jeg er nødt til at vente derovre i en halv time før jeg føler det er trygt for hende at vi siger farvel. Så græder jeg hele vejen hjem fordi klokken kun er 9 og jeg allerede er ved at falde om at træthed. Jeg er sulten, min krop ryster, jeg er simpelthen så udmattet og træt og det eneste jeg kan tænke på er hvad jeg kan få ned, som kan blive nede lidt.

Så ser jeg lidt film. Så er jeg lidt på facebook. Læser mest, skriver ikke så meget, for jeg kan ikke overskue det. Jeg arbejder lidt (jeg skal jo ligesom tjene penge), og så spiser jeg lidt over middag. ALT mad smager skævt. Lidt af pap. Mine smagsløg er helt smagsforvirrede og ingenting smager af det det plejer. Alt har en sær bismag. Forleden aften spiste jeg nogle guldkarameller, men allerede efter 2 stk var jeg nødt til at fjerne pakken, for de smagte af parfume eller creme eller sådan noget.

Jeg bliver forpustet af at gå ud i køkkenet og af at snakke i telefon, og jeg kan slet ikke overskue at gå ture, selvom jeg ELSKER at gå ture.

Der er enkelte dage hvor jeg egentlig har det nogenlunde, og hvor jeg kan mobilisere noget power. “Tage mig sammen” kunne man vel kalde det. Prisen er bare høj, det er en eller to dage i sengen bagefter. Men det er sådan det er nødt til at være hvis jeg skal igennem de her 9 måneders graviditet uden at blive bims.

Jeg er meget opmærksom på at få væske nok, så jeg ikke pludselig skal indlægges og væk fra Emmalia, det ville være en katastrofe, så jeg spiser alt hvad jeg kan og drikker og har næsten konstant isterninger indenfor rækkevidde.

MEN FUCK DET ER NEDEREN! Der er bare intet at stille op mod den her tilstand, jeg har været der. Jeg prøver at beholde ja-hatten på og min gode humor, og det lykkes også det meste af tiden. Det er godt at have Emmalia, for så kommer jeg lidt ud. Det er rart at få besøg hjemme, så kan jeg grine og snakke og få lidt af resten af verden med ind i min stue. Og se nogle mennesker.

Det er sikkert overstået lige om lidt (skal vi ikke være enige om det?), men lige nu er det simpelthen monsterhårdt. Jeg føler jeg vejer 300 kilo og er træt for ti, og jeg savner at spise en rigtig lækker ret mad som på helt normal vis optages af kroppen og bare indbyder til nydelse. Det er der altså ikke lige noget af for tiden.

Så derfor har der været stille en uges tid. Jeg har lige læst noget om en kombination af B-vitamin der måske kan hjælpe, det skal jeg ned og have fat i. Jeg giver ikke op. Så det er mit næste mål.

Send gerne film-anbefalinger, jeg har virkelig brug for at se nogle nye gode film. Gerne noget med nogle seje stærke kvinder der udretter noget awesome. Så kan jeg leve lidt igennem de film mens det her lige står på.

Namasté!

Nåja… og inden du pryder mit kommentarfelt med #1stworldproblems, ku’ vi så blive enige om at alt er 1st world problems med mindre man skriver om 3. verdens lande? Åh, det kunne være totalt nice.

skaermbillede-2017-01-09-kl-09-53-53

Har du lyst til at catche mere up?

Følg mig på facebook profil her (åben for alle), på bloggens facebook side her, eller på Instagram her

Follow my blog with Bloglovin

** Jeg glæder mig til at se dig! **

    skaermbillede-2017-02-21-kl-22-53-40 skaermbillede-2017-02-21-kl-22-46-08 skaermbillede-2017-02-21-kl-22-46-05 frejamay november shopping æretbøffer
   

13 kommentarer

  • Louise

    Jeg vil bare sige rigtig god bedring og som jordemoder vil jeg spørge om du har prøvet medicinsk behandling? I dag har man jo nogle præparater der ikke er farlige under graviditeten. B6 50mg 2x dgl kan hjælpe for nogle og er blot et vitamin, og ellers har ondansetron god effekt for mange (her skal du have en recept igennem din læge).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene V

    Nu har jeg aldrig selv været i dine sko, men jeg har til gengæld faglig ballast, at udtale mig ud fra. Der findes et lægemiddel der hedder diphenhydramin, der kan skaffes som stikpille (så de ikke ryger op igen, inden de ryger ordentligt ned). De kræver naturligvis en recept, og derudover skal den ordinerende læge have en udleveringstilladelse. Det er også en lidt speciel vare i apoteksregi, som kræver grossist-kontakt, at skaffe hjem. Jeg husker ikke nøjagtigt hvad de koster, men jeg mindes at de var dyre, især da de vist kun findes i 10 stk. Jeg forestiller mig dog, at kvalmefrihed ikke kan gøres op i kroner og ører.

    Jeg håber selvfølgelig at kvalmen forlader dig af sig selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Ikke andet herfra end bare ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Føler i den grad med dig, da jeg selv har haft to graviditeter med døgnkvalme 24/7 i alle 9 måneder. Det er virkelig helvede på jord… Læste forleden et indlæg fra en jordmoder, der anbefalede dråberne Nux Vomica D6 (kan bestilles hos Matas). Ved ikke, om de er kraftige nok ved døgnkvalme, men måske værd at prøve, hvis du kan mobilisere overskuddet til det. Pøj pøj <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malan

    Ved ikke om du gider velmenende råd, men her kommer lige et par ting som hjalp mig igennem graviditets kvalmen i sin tid.
    At starte dagen med én eller to Mariekiks før man står ud af sengen, og så ellers at spise appelsiner.
    De kunne holdes nede, og gav en smule energi.
    En god film kunne være Big Fish, eller Mystic River, eller 30 first dates 😊
    Positive vibes herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg har lige set Conviction med Hillary Swank og Minnie Driver. Den har lidt en Erin Brocovich-vibe og jeg kunne samle et ikea-puslebord, mens jeg så den.
    God bedring!
    Kh Sofie, andengangs, uge 29

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Op.

    Det er fandme da røv og nøgler!! Jeg har (desværre) ikke rigtig noget begavet at bidrage med (hvilket man nok kan udlede af min første sætning..), men åh jeg bliver helt træt på dine vegne! Både ift kvalmen men så sandelig også over, at du flere gange beder folk pakke deres bebrejdelser m.m. væk – for det må jo betyde, at folk ikke holder sig tilbage med den slags?! (Røvguitarer! – ja, det var det værste skældsord, min søster og jeg kunne komme på i vores barndom)
    Så jeg sender bare en besynderlig form for kram her på inDernettet – og håber for dig, det snart vender! 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Catharina

    Yes, kombination af B12 og B6 vitaminer fik jeg anbefalet af lægen, for 2,5 mdr. siden, fordi jeg lå og rodede rundt ude på lokummet lige så ofte som du gør pt.

    Det er også en rigtig fin anbefaling – lige indtil man ser hvor store de piller er man skal sluge, og hvor ofte de skal klemmes ned dagligt(og holdes nede!)… Ideen var herlig, men den duttede ikke for mig. Krydser både fingre og tæer for, at du er en sejere pillersluger end jeg <3
    Og så holder jeg lige visionen for dig om, at din kvalme forsvinder som ved et trylle-rylle-slag, så snart du rammer uge 13.
    Det gjorde den ikke helt for mig, men det gør den for dig. Basta! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie

      B12 fås som spray, der sprøjtes under tungen. Jeg tager D-vitamin på den måde, og det optages rigtig godt på den måde (slimhinderne i munden). Blot et tip hvis det kan hjælpe ift at få de nødvendige vitaminer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg vil bare gi dig en mega High five! Jeg har også selv lige været gravid med nr 2 og var totalt chokeret over hvor bombet jeg var. Du er sgu en sej dame 💪

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Fuck gode råd, hvad med doktormanden, kan han ikke udskrive et vidundermiddel?
    Awesome movie? Hidden Figures! Afro kvinder med et ekstremt godt hoved på skuldrene der hjælper NASA med at komme heeelt ud i rummet. Og så er Kevin Costner også med, hvis man er til sådan en silver Fox 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Åh masser af kram, kærlighed, varme og anti kvalme karma herfra! Min graviditet har jo været vand ift dig men jeg har dog fået en lille snus af det at mærke og hold kæft hvor har jeg ondt af dig. Du er sej. <3 this too shall pass. Kram!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg forstår dig fuldt ud, jeg har også haft det på samme måde, og det er bare så hårdt🌞🌞🌞🌞

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er sgu ikke feminist! Føj! - og så det lange HURAAAAAA