Anbefaling: Cana Buttenschøns musthave til nybagte mødre og gravide "40 uger efter"

Jeg er sgu ikke feminist! Føj! – og så det lange HURAAAAAA

skaermbillede-2017-09-17-kl-20-04-03

I folkeskolen lukkede min hjerne totalt ned når snakken faldt på noget politisk. Jeg følte mig simpelthen for dum og uintelligent til overhovedet at have en holdning til emnet. Og ærlig talt: jeg havde ikke en eneste holdning til et eneste politisk emne. Jeg vidste ikke engang hvordan man fik en holdning til noget. Hvor sidder de henne? Hvordan får man dem?

På samme måde har jeg det når det kommer til feminisme. Langt størstedelen af mit liv har jeg altid lukket for interessen og før ørene, når nogen har nævnt ordet “feminist”. For feminisme har jo intet som helst med mig at gøre! Og de der feminister er jo sådan nogle langpattede hysteriske kvinder, der insisterer på at gå uden BH, og er i det hele taget ret anstrengende at høre på. Desuden er jeg af den opfattelse at man, for at kalde sig feminist, skal kunne namedroppe de sidste 100 års mest markante og powerfulde stærke kvindelige profiler fra hele verden. Man skal have læst en masse rapporter, og skal have været på en masse konferencer og have haft navneskilte på med lyserødt logo hvor der står noget med “power”. Og vide hvad ord som “transantagonisme” betyder. Jeg kan ikke ret mange fremmedord. Jeg ved lige knap hvad “consensus” betyder. Jeg er ikke feminist. Jeg er slet ikke klog nok til at være feminist.

Sådan havde jeg det lige indtil det gik op for mig at feminisme har alt med mig at gøre. Især efter jeg er blevet mor til en pige, som med 52% risiko kommer til at blive udsat for overgreb eller sexchikane af en mand i sit liv (hvis hun altså bor og vokser op i Danmark). Det er pænt mange procent. Hvis det tal var de odds jeg havde for at vinde i Lotto, så lover jeg dig jeg ville begynde at spille, ville du ikke?

Jeg er selv overgrebsoffer. Og ja, Camilla Plum, man ER et offer når en mand begår seksuelle overgreb mod en, vold eller voldtægt. Det er ikke et kort man trækker, det er ikke en skam at være et offer når man er blevet udsat for noget krænkende. En offerrolle kan man komme videre fra, det kan man ikke i en fornægtelse af offerrollen (fordi man skal være stærk eller et eller andet crap, offer er ikke taber, det er offer) når præcis den rolle er det eneste rigtige mærkat i en krænkelsessituation. Da jeg var 6 år gammel begik en ung mand seksuelt overgreb mod mig på en strand. Da jeg var 15 skete det igen. Da jeg var 17 og 18 levede jeg med det hver dag. Da jeg var 19 skete det 2 gange. Han blev dømt. Da jeg var 27 skete det igen. Nu har jeg lært at slå meget hårdt igen, både fysisk, verbalt og mentalt. Det er desværre stadig ikke en garanti for at jeg er fritaget.

skaermbillede-2017-08-13-kl-21-57-31

Jeg er feminist.

En feminist er en person (m/k), der arbejder for en ideologi som fremhæver kvinders samfundsmæssige og individuelle betydning, og som kæmper for kvinders rettigheder og kønnenes ligestilling. Modsat hvad mange (efter min mening) har fået galt i halsen, nemlig at ligestilling handler om at kønnene er ens. Det er de ikke. De er forskellige, men alle mennesker skal stilles lige, uanset hvilket køn (eller hudfarve eller seksuel retning) de har. Hvem i alverden er ikke interesseret i det?

Det er mig ikke en gåde hvornår “feminist” og “feminisme” blev et skældsord. For det har det altid været i mit liv. Føj for satan, jeg skulle ikke identificeres med det lort. Men det er kun fordi jeg er vokset op i en by hvor “feminisme” ikke eksisterede, hvor det ikke var en del af de snakke vi havde derhjemme og hvor det var et skældsord i de fleste af de kredse jeg kom i. De miljøer jeg efterfølgende kom i brød sig kun om kvinder der var tag-selv-borde, og som holdt deres kæft når de ikke blev spurgt. Så sådan blev jeg. Man accepterer den kærlighed man tror man fortjener. Men jeg er taknemmelig for at jeg er blevet klogere, og har sat mig lidt mere ind i sagerne, for der er hårdt brug for mig i arbejdet for ligestilling og kvinders sikkerhed. Og der er hårdt brug for at du og de mænd du kender også begynder at gå ind for det arbejde.

img_8157_bw

Problemet er at rigtig mange af os, i særdeleshed mænd, oplever ordet “køn” som en kvinde-ting, og allerede der melder folk sig ud af problemløsningen. “Det er jo et kvindeproblem”. Nej, ligestilling og kvinders rettigheder er et mandeproblem og et kvindeproblem. Noget vi skal være fælles om. Men det er samme problematik som når vi snakker om race, og du hører folk sige “jeg ser ikke hudfarve, jeg ser bare et menneske”. Præcis, så er du en del af problemet (se et fremragende eksempel her). Alle der er anderledes i huden end hvid, de ser race hver eneste dag når de ser sig i spejlet. Ligesom kvinder ser kvinder hver eneste dag og er utrolig bevidste om deres køn og de forholdsregler man skal tage sig som kvinde. Problematikker der ikke findes hos den sektion af mennesker der ikke oplever problemerne selv. Mænd. Hvide. Heteroseksuelle. Jeg har en veninde der er lesbisk, og hun drømmer om at kunne gå og flette fingre med sin kæreste uden at være bange for at blive slået ned. Det har jeg ALDRIG tænkt over når jeg har flettet fingre med mine kærester i al offentlighed – at min kærlighed kunne give anledning til vold. At være hvid er default, derfor behøver du ikke tænke over din hudfarve, og derfor føler du dig ikke ramt når nogen siger “race”. At være mand er default, og derfor føler du dig ikke ramt når nogen siger “køn”. At være heteroseksuel er default og derfor føler du dig ikke ramt eller stødt når nogen snakker om seksuel orientering.

Alene “vold mod kvinder” er et problem. Sætningen. For hvor er gerningsmændene henne i den sætning? I “vold mod kvinder” er der 100% fokus på kvinderne, men 0% fokus på problemet, nemlig dem der udøver volden. Derfor er det også mere nærlæggende at spørge “hvorfor blev Camilla voldtaget?” i stedet for at spørge “hvorfor voldtog Kristian Camilla?” (se denne fantastiske video om hvordan vi kan være helte og hvordan vores sprogbrug er med til at skabe problemerne når det kommer til mænds vold mod kvinder).

Der er brug for feminismen alle steder. Selv i hverdagen når du færdes på facebook er der brug for at femnister (mænd og kvinder) råber op. Eksempelvis når Børsen kommer til at fjerne to succesfulde kvinders egen identitet fuldstændig i denne artiklen:

 

skaermbillede-2017-03-27-kl-10-24-25

 

Heldigvis blev overskriften ret hurtigt rettet til det her (efter massiv kritik), og pludselig var kvinderne selvstændige erhversdrivende på lige fod med deres fellow-iværksætterlandsmænd:

 

skaermbillede-2017-03-27-kl-10-47-08

Eller da DGI Storkøbenhavn postede denne “lokke-reklame” hvor de i punkt 4 fortæller piger at de sådan set bare er til for at tilfredsstille friske fodbold-fyre. Jeg var RASENDE da jeg læste den, hvad fanden er det for et signal at sende til vores unge piger OG drenge? At drenge bare kan tage for sig og at piger bare er til for drenges tilfredsstillelses skyld? Jeg håber virkelig der er nogle forældre derude der har set det og har taget nogle snakke med deres drenge og piger derhjemme om hvor forkert det her det er:

skaermbillede-2017-03-27-kl-09-22-29Og det er bare to eksempler ud af mange. Her er det Legoland der skal vågne op:

Og selv da Peter Madsens advokat var ude og forsvare ham i pressen var det vigtigt for pressen at markere at der altså var tale om en “kvindelig advokat”. Hvornår har du sidst læst en artikel hvor der stod “den mandlige advokat”?

Det er der hele tiden, problemet er at vi ikke ser det, fordi det er så indgroet en del af den kultur vi allesammen lever i. Og hver gang der er nogen der råber op (som mig eksempelvis, fordi jeg er begyndt at se det mere og mere), så står der 20 facebook-poltitifolk klar med “slap af det er bare humor”.

Nej. Det er det ikke. Det er krænkende, nedladende og sender et dybt forudroligende signal til både vores piger og drenge om hvilken verden vi ønsker de skal vokse op i.

Det her er alvorligt. Derfor er jeg feminist.

Men hvorfor hader feminister mænd?

Jeg kender ikke en eneste feminist, inklusiv mig selv, som hader mænd. Jeg elsker mænd, og det tror jeg også de fleste feminister du møder de gør. Det vi, eller jeg, jeg kan kun tale for mig selv, det jeg gør, det er at jeg arbejder for at vende en udemokratisk og og uretfærdig kultur til en demokratisk og retfærdig kultur hvor kvinder (og mænd naturligvis også) kan leve i tryghed og som ligestillede individer.

Så. Hvad kan du gøre? Uanset om du er mand eller kvinde, så kan du starte med selv at være helten, ligesom de her to megaseje gutter:

Du kan se den her med Tony Porter, se den især hvis du er mor eller far til en dreng:

Og så kan du gøre det samme som det jeg gør: du kan italesætte når du ser uretfærdigheder og sexisme, uanset hvilket køn det går ud over. For nyligt var der en artikel med en mand der var blevet seksuelt misbrugt af kollegaer på sin arbejdsplads. Det var så modbydeligt at læse kommentarerne om at det “jo bare var lidt værkstedshumor”, og ting der var langt værre. Speak up. Vær ikke bange for at folk synes du er en idiot (for det gør de), i det mindste er du en idiot der er med til at gøre en kæmpe positiv forskel for fremtiden og for den retorik vi bruger om hinanden. Den slags idiot vil jeg til hver en tid gerne være.

Så når vi eksempelvis ser en vinbar søger en “callgirl”, så skal vi reagere, ligesom vi gjorde her. Fordi det gør en forskel. Hver eneste gang jeg reagerer, så kommer der mindst en kommentar (indtil videre altid fra en mand) om at jeg er humorforladt og at jeg skal tage mig af de virkelige problemer. Der må jeg så lige forklare ham at det her ER det virkelige problem, og at det er derfor jeg tager mig af det. Jeg italesætter et problem. Jeg elsker humor, og i al beskedenhed synes jeg generelt selv jeg er ret sjov, men jeg synes ikke noget er “humor” når det er på bekostning at at mit køn skal devalueres.

Årh det blev en lang smøre, og nogen gange ville jeg sgu virkelig ønske at jeg ikke var feminist og at jeg var ligeglad og at ligestillingen og volden mod kvinder ikke var mit problem. Det ville være så meget nemmere. Men desværre er det mit problem, og jeg er forpligtet til, med mit talerør og med al den kraft jeg har, at tale om det her, sådan så vi allesammen, mænd og kvinder, kan tage hinanden i hånden og forandre den verden vi ønsker at vågne op til i morgen, sådan så her også er rart at være for dem der i dag lever med en frygtelig statistik hængende over hovedet. Som f.eks din og min datter.

Lad os være fælles om at finde ud af hvad vi helt konkret kan gøre på daglig basis for at gøre en forskel. Konstruktive forslag modtages med nærmest desperation <3

Og sådan gik det til at jeg trodsede min “jeg ved ikke nok” frygt, og kastede mig ud i det alligevel, for hvordan i alverden skal vi komme videre hvis vi allesammen (læs: mig) sidder og er bange for at blive dømt. Det bliver vi jo hver eneste dag alligevel, og ved ikke at snakke om det er der ingen som helst mulighed for at lære noget. Så, tak fordi du læste med!

   

3 kommentarer

  • Lene

    uha for en “kedelig” procent! Der blev jeg dælme overrasket.. og du har helt ret.. det skal da italesættes.. uanset om kvinder andre steder har det værre.
    Min bonus søn går til fodbold.. han er 15 år.. deres kampråb er “store patter” ! jeg bliver sgu forarget..
    Jeg har 3 piger som alle har oplevet at blive gramset på når de går i byen.. det er helt normalt at drenge synes de har ret til at føle og rage!
    Jeg har lært dem at slå.. gerne rigtig hårdt.
    Det kunne godt være jeg selv skulle sætte mig lidt ind i det der feminist halløj 🙂 tak for en øjenåbner.
    KH. Lene

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Er altså nødt til at komme med lidt kildekritik. Du plejer at være ret saglig men det er useriøst at sætte to undersøgelser overfor hinanden så det ser ud som risikoen for overgreb i dk er større 52 pct mod resten af verden 35 pct. Med al ære vil jeg godt nok hellere være kvinde i dk end i de fleste andre lande og et klap i numsen eller en kommentar kan altså ikke sidestilles med den risiko for voldtægt og vold mange kvinder i resten af verden oplever.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Carina,

      Det kan jeg sagtens følge dig i, og giver dig også ret. Min pointe er “faren for at blive udsat” uden at tage stilling til graden af det man bliver udsat for.

      Tak for din kommentar.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anbefaling: Cana Buttenschøns musthave til nybagte mødre og gravide "40 uger efter"