En uges stilhed

we-do-the-laundry

For en uge siden skrev jeg dette indlæg om graviditeten og om hvem der i virkeligheden er donor til barnet. Jeg havde faktisk forventet at jeg skulle have mit skjold på. Man ved aldrig. Men det skulle jeg ikke. I har simpelthen været så fantastiske og modtaget nyheden så godt, og jeg er rørt og det er simpelthen så dejligt at jeg ikke skal deale med en shitstorm, lige i de her dage i hvert fald.

Indlægget blev udgivet, og så gik jeg ellers i en form for hi. I weekenden var jeg til det smukkeste bryllup på Møn. Denne uge har været ét langs sygdoms-mareridt. Jeg er selv trådt ind i den del af graviditeten der hedder “den onde invaliderende psykopat kvalme”, og jo, det er en diagnose fra nu af. Ikke nok med det, så blev Emmalia ramt af opkast og diarré oveni. Jeg undlader at gå i detaljer omkring hvordan ugen har været.

I dag startede hun i vugger igen, men blev ringet hjem, og vi har bare hygget her til aften. Men jeg er helt flad. Altså, som i helt kørt over flad. Og her er lidt om hvordan mit system virker:

Jeg glemmer at jeg er i gang med at gro et barn, at jeg kaster op hver dag, at jeg var til bryllup i weekenden, som, selvom det var fantastisk (det var det virkelig), så var det bare også en temmelig stor energiudladning, jeg spiser næsten kun hvidt brød og smør og de vitaminer jeg spiser når knap nok at virke før de ryger op igen. Og så sker det her alligevel:

(indre tankestrøm)

“Måske skal jeg bare tænke mere positivt. If you can dream it you can do it. Hvis nu jeg løb en tur hver morgen, så… Hvordan kan jeg være en god mor for to når jeg lige nu er så fysisk udmattet at jeg ikke kan overskue dagen i morgen? Måske hvis jeg bare kommer ind i en god rytme med at træne om morgenen og spise salat og…”

Kender du det? Hjernen der slet ikke tjekker ind med kroppen, og som bare kører et “nyuddannet-coach-på-speed-program” ned over hele systemet. Og så ligger jeg her og føler mig som det mest uduelige menneske, fordi jeg ikke kan overskue vasketøjet, og ikke føler jeg udviser taknemmelighed nok overfor dem der hjælper mig.

Jeg føler jeg er gået fuldstændig i stå. Og det er sikkert bare midlertidigt og alt det der, men det er virkelig en træls følelse. Og min hud slår ud som aldrig før og jeg vil helst bare puttes i seng og have cola lagt ind med rør.

Så.

Det er det der sker i de her dage. Det skal nok vende, det ved jeg jo godt, men lige i de her dage er det sgu lidt træls, og jeg ville ønske jeg bare sprang ud af sengen hver morgen og luntede en tur rundt i kvarteret. Og nu vil jeg fejre at jeg fik skrevet et blogindlæg i dag med at gå tidligt i seng.

Namasté

 

   

5 kommentarer

  • Mie

    Jeg er med dig!!! Uge 9, hovedet i spanden, cola ved hånden!!! Jeg laver ikke en skid, og har måttet sygemelde mig fra job, og min samvittighed er sort som kul! Men jeg kan vitterligt ikke rejse mig! Igår sad jeg ned i bad, mens min kæreste vaskede mit hår. Til sidst kastede jeg op på hans fødder. Jeg har ingen børn, så jeg er rystet!!! Over denne graviditet! Men du er ikke alene! Vi er mindst to <3 føj for satan det er hardcore

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Jeg brugte godt nok også mange måneder på at skælde mig selv sønder og sammen over at jeg ikke kunne styrketræne under min graviditet. Det tog mig virkelig mange måneder at få pauset det fitness kort og acceptere det. Jeg har kæmpet med lavt blodtryk hele graviditeten og jeg blev simpelthen så dårlig under styrketræning. Jeg gjorde det alt for mange gange end jeg burde og nogle af gangene kan jeg ikke huske turen hjem næsten fordi jeg havde det så skidt. Så i feel ya… Men sikke man lærer allerede under graviditeten. Jeg blev tvunget “i bund” og det var nok en god lektie et eller andet sted.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natasha

    Jeg kom selv fra at løbe 8-13 ca 4 gange om ugen, til at lave abosolut ingenting da jeg var gravid. Og så spiste jeg liiiige hvad jeg havde lyst til😍 Plus jeg havde kvalme, smerter, halsbrand nærmest fra uge 5😒
    Så jeg forstår dig udemærket godt❤️ Det er sgu okay at man går fuuuldstændig ned i gear når man er gravid. Og glem ikke lige; du er alenemor og har en skøn pige at tage dig af ved siden af din øv-graviditet. Jeg synes dæleme du er et stk sejt kvindemenneske!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Puha, føler med dig. Øv, at du er så hårdt ramt. I starten af min graviditet havde jeg også følelsen af, at jeg ville blive en uduelig mor, og jeg kunne slet ikke overskue at stå op af sengen. Men det vendte heldigvis. Knus til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak Katrine, har virkelig følt mig punkteret hele ugen. I dag besluttede jeg mig for at skrive et blogindlæg, for lige at have gjort lidt.

      Altså, jeg har passet mit arbejde, men har måtte aflyse nogle aftaler, hvilket jeg HADER når det sker. Så jeg tror bare jeg er i sortseerland i de her dage. Et sted jeg ved jeg kommer ud fra igen. Jeg fik også gået hele to ture i dag. Yay 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alt om donorvalg og farfigur for det nye barn. Det her indlæg kan man vist roligt kalde for "breaking"