Sådan her springer man ud som reality-stjerne

Alt om donorvalg og farfigur for det nye barn. Det her indlæg kan man vist roligt kalde for “breaking”

dsc03821

Bop bop bop. Hvordan skriver jeg det her blogindlæg bedst? Jo. Jeg kan starte med spørgsmålene. Noget af det jeg er blevet spurgt mest ind til, i forbindelse med min graviditet, det er hvordan jeg valgte donor, hvordan processen var med at vælge donor, hvilke tanker jeg har gjort mig i forhold til at den nye baby får en faderrolle ind i sit liv, hvad Emmalias far egentlig siger til det hele, hvordan har processen været med ham, og at der kommer et nyt barn.

Allesammen super gode spørgsmål, super relevante spørgsmål og super vigtige spørgsmål. Jeg lover dig at du får svar på DET HELE i dette blogindlæg, og så slår mit hjerte rimelig hurtigt, og jeg skal holde tungen lige i munden i det her blogindlæg, fordi… ja det kan du jo selv læse lige om lidt.

Først det med faderfiguren. Jeg har gjort mig vildt mange tanker om hvordan dælen jeg får faderfiguren ind i mit kommende barns liv. Der er rigtig mange ting man kan gøre. Man kan vælge institution med flere mandlige ansatte, man kan aftale med venner/bekendte om de vil have en større mande-rolle i barnets liv, og så er jeg så velsignet at jeg har to fantastiske brødre og min søsters mand, min stedfar og nogle rigtig gode mande-venner, så der mange gode muligheder. Og inden jeg svarer på flere af den slags spørgsmål, så tænker jeg at det giver bedst mening at fortælle hvordan Emmas far egentlig har har taget det hele. Det er jo en hård nyhed at sluge når den anden forældre skal have et nyt barn.

Da jeg havde haft det første møde med fertilitetsklinikken Trianglen i Hellerup, besluttede jeg mig for at fortælle Emmas far om forløbet, og de forandringer der nok ville komme til at ske. Jeg ville ikke have at han skulle læse om det på min blog, hvis nogen af hans venner (som læser med) skulle falde over det. Så for at komme det hele i forkøbet, skrev jeg en lang mail til ham og skrev at jeg selvfølgelig gerne ville snakke med ham om det, hvis han havde brug for lige at vende noget af det. Vi har et rigtig godt samarbejde og en god kommunikation, så det tænkte jeg ikke ville blive noget problem. Men så skete det her.

dsc03564

Jeg fik en mail tilbage. Han var ikke glad. Det var med meget blandede følelser han havde modtaget mailen, og han spurgte om vi kunne snakke dagen efter, hvor vi alligevel skulle ses til samvær med Emmalia. Det sagde jeg selvfølgelig ja til.

Vi sad i køkkenet meget længe og havde en lang snak om det hele. Emmalia løb rundt og sagde lyde, og selvom snakken var alvorlig, så blev hele stemningen blødt op af den lille ninjafis der rendte rundt og sang sange om lort og broccolimos.

Vi snakkede om hvor langt vi er nået fra hvor vi har været. Vi snakkede om drømme for fremtiden og mine drømme om at få børn. Og hans drømme om at få børn. Vi snakkede om hvordan det vil blive at tage på rejse, måske til Ungarn igen, og have et fælles barn med og et barn der kun var mit, men som ingen far har, og som skal forholde sig til Emmas far alligevel og skævvrideningen mellem de to unger. Vi snakkede om alle de følelser min mail havde vakt hos ham og alle de tanker jeg havde haft i den her process (som jo har været i gang siden jeg blev gravid med Emmalia) med at beslutte at Emmalia ikke skal være enebarn.

skaermbillede-2017-08-28-kl-21-56-48

Efter en lang og dyb snak måtte jeg simpelthen afbryde ham og sige: “Sidder vi to og snakker om at du skal være donor til det næste barn?”

“ja!”

“Jamen, det er søndag i dag og det er i OVERMORGEN jeg skal på klinikken til undersøgelsen. Altså. Det synes jeg da du skal bruge noget tid på at tænke over?”

“Jamen det skal jeg ikke. Jeg er klar!”

“Jamen…nå…nå!”

“Er det ikke vildt dumt ikke at gøre det? Vi har været SÅ meget igennem, vi har alt det værste bag os, vi kender hinandens grimmeste sider, vi er skidedygtige til at være forældre for Emmalia på den måde vi nu engang har en familieform. Vi har et barn der virkelig trives og ser både mor og far, vi kan være sammen alle tre uden problemer. De bliver helsøskende og du slipper for at bo med en mand, og jeg får to dejlige unger, og en mor til mine børn, som jeg godt kan holde ud og være sammen med, og er den bedste mor, og jeg er en pretty god far?”

En plan der starter i hjertet, den ender aldrig blindt. Så jeg måtte ned på klinikken og sige “ehrrmm… de papirer der hvor der står jeg skal have en anonym donor. Dem skal vi lige have lavet om”. Og det var de heldigvis helt cool med, jeg blev hverken stenet eller landsforvist.

skaermbillede-2017-08-20-kl-09-07-47

Og sådan kan det ske at livet lige tager en kursændring af de helt store, og nu skal Emmas far være far igen og jeg skal være mor igen.

For et par måneder siden fortalte jeg det på min lukkede private Facebook. Jeg var dødnervøs, for det er altså 200 mennesker der har fulgt min rejse de sidste to år på helt klods hold. Jeg var sikker på at de ville dømme mig ude og ryste på hovedet og fortælle mig hvor sindssyg jeg må være fordi jeg gør det her efter alt hvad vi har været igennem. Men sådan kan jeg ikke leve mit liv. Jeg kan ikke træffe beslutninger ud fra hvad der er rigtigt eller forkert for andre. Jeg vil ende som et bittert ulykkeligt menneske hvis ikke alle beslutninger jeg tager, de starter i mit eget hjerte og giver 100% mening for mig. U A N S E T hvad andre måtte mene, tænke eller synes.

Men det gjorde de ikke. Råbte af mig eller skældte mig ud. Ikke en eneste. Der var to der havde nogle kærlige bekymrende tanker omkring det, helt fair, men resten har været udelukkende positive og rørte over hvordan den her rejse bare har udviklet sig. Og i dag har Emmas far og jeg været i parterapi, hvilket vi fortsætter med, fordi det er et godt sted at sætte rammer og lufte drømme og frustrationer, og bare touch base. Katrine, vores parterapeut, vidste hverken at jeg er gravid eller at Emmas far er donor til det næste barn også. Så da vi, en halv time inde i sessionen, fortalte hende at “dnåja og så er der i øvrigt også sket det her”, så brød hun ud i tårer og brugte flere minutter på at komme tilbage til sig selv igen. Hun har jo en kæmpe aktie i den rejse vi har været på, og som vi fortsætter på i samme rolige og opbyggende tempo, som hidtil.

dsc00834

Så for at svare på alle spørgsmål. Emmalias lillebror eller lillesøster ender med at få sin helt egen far, som hun eller han skal dele med sin storesøster. Og vi er allesammen rigtig glade og helt afklarede med det her valg. Også selvom det er utraditionelt. Men både Emmalias far og jeg er ikke mennesker der nogensinde er gået den slagne vej i livet. På godt og ondt, så det her er naturligvis sådan det skal være.

Tag godt imod dette blogindlæg, det er sårbart at skrive og dele sådan en slags rejse her, men jeg deler den for at dele min glæde med dig, for at dele høsten af vores ret hårde arbejde, både hans og mit, alle de valg vi hver især har skulle træffe for at vi kan sidde her og bringe et nyt liv til verden i de bedste rammer vi overhovedet kan forestille os. Jeg er dybt taknemmelig for alle jer der har været med på hele rejsen, og især overfor jer er jeg stolt over at dele denne del også, især fordi jeg aldrig havde troet at det her ville ske.

Jeg deler den også som inspiration til dig der mister troen og håbet på at noget rigtig grimt og umuligt kan vende sig igen. Det kan det. Det kræver viljestyrke og fælles målrettet indsats, men det kan det. Det kan vende sig til at alle kan blive vindere igen, og bandet kan udvides – hvis man altså vil – men man skal være to om den beslutning.

Både Emmalias far og jeg vil gerne ud og dele de erfaringer vi har med vores historie, både til mødre og fædre som har børn i klemme. Vi ved bare ikke hvordan endnu.

Jeg glæder mig til at dele rejsen herfra, nu kommer der ikke flere store breakings den næste uges tid i hvert fald (høhø). Jeg har aldrig lovet et leverpostejsliv til nogen.

Kæmpe kram

Frejamay

 

 

   

79 kommentarer

  • Mariah

    Jeg er dybt rørt..og berørt!!. Det er den helt rigtige reaktion hos Emmalias far…det mener jeg. Stort tillykke og tak fordi du har mod til at dele din og Jeres personlige rejse

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vibeke

    Kære Frejamay.
    Jeg er trofast følger af din blog men denne havde jeg simpelthen misset – hvor er jeg glad på dit kommende barns vegne – at han eller hun også får sin egen “rigtige” far ligesom Emma! Ikke forstået på den måde at det ikke også kunnet have været en god løsning med en anonym donor hvis det var sådan det måtte være. Men jeg tænker, at det til tider ville blive svært ikke at have en far – når nu storesøster har en far der gerne vil hende 🙂
    Så dejligt for jer at det kan lade sig gøre og så I øvrigt hatten af for jeres mod!
    Kh Vibeke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Åh hvor jeg håbede det var det, du skrev. At Emmalia og den lille ny får samme far. Jeg synes det giver god mening. Hjertelig tillykke med det og tak for en fantastisk blog 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Yes Mama!! Fantastisk at høre: ))

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wow- that is awesome! It shows how far you and Emmalia’s father have come.Congratulations again!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Smukt og rørende indlæg 💙 sejt af jer begge 👍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Åhr hvor er jeg glad på jeres nye lille barns vegne!
    Yes det er altså et gigant step for mankind når noget så øv kan blive så godt! I må ud og stoppe nogle krige. I må. I skal. Wow, I kunne hjælpe nogle familier i klemme og “redde” nogle sjæle fra at gå over til the dark side. Forstå mig ret 😉😀 Jeg er så glad på jeres og lidt hele menneskehedens vegne ❤❤❤❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Hvor smukt – fik helt tårer i øjnene da jeg læste det. Selvom jeg ikke sidder i samme situation som dig er der alligevel elementer i din historie som fylder mig med håb. Så tillykke – og tak 😊👍🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Op.

    I knew it! Eller altså, det gjorde jeg jo ikke… men jeg havde det på fornemmelsen!
    Hvor er det en fin fin beslutning. Der er da intet, der kan vise jeres fremskridt på en smukkere måde. Tillykke til jer alle tre! 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie Lund

    Stort tillykke!! Jeg sad og håbede på, at det var den beslutning der ville blive taget. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det smukt at i har besluttet det! Selvom jeg var spændt på at høre om den mand du havde valgt, ud fra hårfarve, øjenfarve, højde osv. haha.
    Men det der er jo den bedste beslutning nogensinde!! <3

    / livetsomungmor.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • iMama

    Tro det eller ej, men den gang du skrev om at du overvejede et donorbarn, tænkte jeg straks hvorfor ikke spørge Emmalias far? Det ville jo være perfekt <3
    Er SÅ glad på jeres vegne 🙂
    Kh.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Du er bare forgangs kvinde for en ny familie form. Mega sejt, modigt og godt gået!! Og tillykke med familie forøgelsen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Daniella

    Jeg er vildt imponeret over jer. Jeg synes at I er mega seje og gode forbilleder. 🙂
    Stort tillykke med det hele. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • *smiler rørt*
    Et moderne eventyr <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Stort tillykke! Hvor er I heldige alle 4 og hvor er det en god beslutning for både Emmalia og den kommende lillesøster eller lillebror ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Iben

    Stort tillykke til jer alle sammen! Det er en utrolig smuk historie og hvor er jeres kommende lille familiemedlem heldig at være en del af jer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie Elsborg

    Det er som en brik der falder på plads og viser et samlet billede! Selvfølgeligt er der op og nedture, udfordringer osv. – Life! Men det giver fandme god mening det der! Kæmpe stort tillykke med jeres fælles beslutning og graviditeten 👏🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Det er sgu da pisse sejt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jaaa, fantastisk nyhed – stort tillykke!! Jeg håbede i mit stille sind, at det ville blive udfaldet dengang du snakkede om at få en nr. 2, men som trofast læser heppede jeg da uanset hvad. Dejligt, at I er kommet så langt. Glæder mig til at følge jeres familie fortsat ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak Astrid, måske det var din heppen i dit stille sind der skubbede os lidt i den rigtige retning, hvem ved 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise Haavik

    Hvor skønt <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Hvor er du bare heldig Emmalia har sådan en cool Far..! Jeg drømmer selv om et barn mere, men kan simpelthen ikke overskue konsekvenserne af et barn der har en far og et barn der ikke har.. Et barn der får en masse oplevelser med sin far og et som ingen ekstra oplevelser får med en mandlig figur i sit liv..
    Jeg har aldrig drømt om kun at skulle have et enkelt barn, jeg har drømt om at kunne give mit barn søskende – en drøm som jeg nok må indse ikke går i opfyldelse 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Marie,

      Åh hvor jeg virkelig kan forstå dig <3
      Havde du spurgt mig for et år siden havde denne her mulighed ikke eksisteret på noget som helst plan.

      Min egen mor endte med at finde en ny mand og så et nyt barn, så der var en far (der har været der lige siden), og vi andre har så bare haft to fædre.

      Vi kender ikke fremtiden <3 Sluk ikke lyset endnu<3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie

      Du har ret – lyset skal ikke slukkes endnu.. 🙂 Min søn er dog ved at have en alder hvor det er nu, hvis det skal være en søskende han kan lege med og have en opvækst sammen med. Men hvem ved, måske er der pludselig en åbenbaring hvor det hele giver mening. Om ikke andet er vi omgivet af en dejlige familie <3
      Alt det bedste til jer – din historie er til stor inspiration.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stefanie

    Det er bare SÅ fedt og SÅ godt!! Åh, jeg holdt helt vejret i bare spænding og begejstring. Hjertelig tillykke og hvor er det bare en dejlig nyhed ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Åh, hvor jeg bare synes det er fantastisk! Tillykke med I er nået hertil og tillykke med I nu er “stået frem”.
    Hvor det glæder mig og bekræfter mig i troen på det gode ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Ejj, jeg er sådan helt rørt og har hjertebanken, fordi det er så vildt og stort og fantastisk det du her skriver. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal skrive, udover, at Emmalia og den lille er to meget meget heldige unger ❤️ Jeg er så glad på jeres vegne ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hvor er det fantastisk ❤
    Min intuition sagde det allerede, da du i et tidligere indlæg nævnte noget med Emmas fars forhold til barnet 😉
    Og jeg synes virkelig at det er fantastisk at du følger dit hjerte og gør det der føles rigtigt for dig og for jer ❤ Vi kan kun vinde stort når vi satser ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Anne,

      Der er flere der har luret den, og det var også derfor jeg tænkte at jeg hellere selv ville fortælle det end at det langsomt sivede ud. Der er en del der ved besked, og allerede da jeg fortalte jeg var gravid på de sociale medier var der nogen af mine venner der kom til at skrive “tillykke alle 4” – heldigvis var der ikke ret mange der opdagede det 😀

      Tak for de dejlige ord <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Jeg læser dit indlæg på samme måde som en eller anden spændende serie der altid ender med et twist: jeg sidder med åben mund og polypper mens popcornene ryger ind! Første tanke: nej, hun MÅ da have lært af sine fejl, ih altså pas nu på!
    Anden tanke: okay baby daddys argument og bekymringer giver total mening.. og løsningen I har valgt: Overraskende men og så logisk.
    Sidder tilbage med følelsen af at ‘tage hatten af’, begejstret og synes det er modigt, sejt og total power agtigt at I modet til at gå nye veje! Wow imponeret, intet mindre! Fucking godt gået.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anja, du beskriver ret godt den process jeg selv har været igennem her. Hold kæft der har været mange følelser altså, men beslutningen, den var der overhovedet ingen tvivl om. Og det har været utrolig afklaret og usexet hele processen, hvilket har været godt tror jeg.

      Så ja, nu starter et nyt afsnit af serien. Vi må finde en god titel en dag 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Chiara Sofia

    Der er to umiddelbare reaktoiner fra min krop, som fortæller mig, når noget er rigtigt i kærlighedens navn – og jeg har netop oplevet både kuldegys og tårer, da jeg læste dette indlæg kære Frejamay <3 <3 <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Årh Chiara, tusind tusind tak <3 Det er så sårbart at dele det her fordi det er så nemt for fremmede at dømme. Men alle jeres smukke og kærlige reaktioner fylder mig op med kærlighed, det er virkelig dejligt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nivi

    Det giver SÅ meget mening!! Hurra for jeres familie og de stærke valg I tager! 💪

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Whau, hvor er det bare fantastisk at læse…Jeg synes, det er så sejt et valg, I har taget – stort tillykke med det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    I er FANDME seje. Jeg hepper på jer alle fire men især jer forældre 👏🏻👏🏻👏🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    NØØØØJ HVOR ER I GODE! Jeg synes, det er SÅ sejt gået. Jeg sender Jer så mange gode tanker og varm energi. Kh Kathrine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    F A N T A S T I S K !!!! Hold op, hvor er jeg glad på jeres vegne, alle 4 altså! ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Aj, altså, jeg håbede sådan at han er faren. Hurra for jer 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Solveig

    ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Aj, altså, jeg håbede sådan at han er faren. Hurra for jer 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det bare fedt at høre – scenariet med familierejsen giver så meget mening. I er for seje, at i gør det igen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    aj men altså! det er jo fantastisk, stort tillykke. det virker som en virkelig god løsning ( nu når er kommet til der hvor i er, sammen) på alle punkter, nemlig ik halvsøskende eller den ene ik “har” en far, men at de er på samme blad i bogen. jeg havde aldrig troet at det ville være en mulighed, men når du siger det, så giver det jo ret god mening! så endnu en gang stort tillykke <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak Camilla, jeg sværger, jeg havde heller aldrig set det som en mulighed eller på nogen måde troet på det. Men pludselig var det bare det eneste rigtige at gøre. For alle <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anita

    Det lyder som en vildt god beslutning 👍♥️Pøj pøj med det ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Jeg hepper så meget på jer! Synes det er det sejeste.. og så fucking modigt valg altså!! Dybeste respekt fra mig. Kram!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan her springer man ud som reality-stjerne