Gæsteblog af forfatter Gitte Winter Graugaard: Hold fast i nærværet efter ammestop

Tag godt i mod Emmas nye navn

skaermbillede-2017-08-31-kl-10-52-58

Ah hjertet tak for alle de fantastiske kommentarer, beskeder og historier jeg har fået fra alle jer skønne læsere i forbindelse med Emmas navneskifte. Det er virkelig dejligt at blive mødt i den rejse man gennemgår, og det er endnu mere dejligt at høre fra andre der har været igennem samme process, og som kan sætte sig ind i hvorfor det er er vigtigt at Emma får sit rigtige navn.

Jeg har fået en del spørgsmål med på vejen. Dem har jeg forsøgt at besvare her i blogindlægget. Først lidt mere om processen. Som sagt, så var det både befriende og hårdt at høre hvad vi hver især har givet Emma med videre, og derfor var ingen af os i tvivl om hvorvidt der skulle foretages et navneskifte eller ej. Personligt har jeg altid haft det lidt svært med Emmas fulde navne. Det var meget… hvad skal jeg sige… påtvunget sammensat på en eller anden måde, jeg har altid (også inden jeg begyndte at interessere mig for numerologi) haft en følelse af at der var et eller andet forkert, men jeg kunne ikke beskrive hvad det var. Og “Emma Jo” synes jeg var et fedt navn, men jeg kom aldrig rigtig til at bruge det.

Selvfølgelig har vi snakket en hel del om Emmas identitet, hendes omgangskreds, vores familie og Emmas fremtid, da vi begyndte at snakke om navneskiftet (det har vi snakket om i et halvt år, og jeg har snakket med veninder om det i meget længere tid, så det er slet ikke nyt for andre end læserne her på bloggen). Jeg har selv valgt mit navneskifte, jeg er voksen, og de fleste kender mig som en der træder min helt egen farverige vej her i livet, uanset hvad andre måtte tænke eller føle eller synes om det. Men Emma er lille, og vi var bege to enige om at det skulle være så mildt et skifte som overhovedet muligt, forstået på den måde, at hvis vi på nogen mulig måde kunne beholde “Emma”, så ville vi klart gøre det. Det kunne være at det var muligt at sætte et “h” ind eller et eller andet.

dsc03853

Da sessionen med vores skønne numerolog Kristine Øjken var ved at nå sin vejs ende, spurgte Emmas far om der var et navn der lagde sig tæt op af Emma. Kristine bladrede lidt i de lange navnelister (22.000 godkendte navne), og så sagde hun “Ja, hvad med det her?”. Og vi kiggede lettede på hinanden og der var overhovedet ingen tvivl. Dét der, det er Emmas nye fornavn. Det er så meget hende som noget overhovedet kan være.

En halv times tid senere modtog vi navnelisterne, for Emma skal både have to fornavne og et efternavn. Jeg printede listerne ud i 2 eksemplarer, og både Emmas far og jeg gik i navnemode. Vi havde en fest og læste alle de sjove tossede navne op, samtidig med at vi hver især satte krydser ved de navne vi godt kunne lide. Jeg tror det tog en koncentreret halv time, så var navnene på plads. Ingen af os kunne spise eller koncentrere os om ret meget andet end at få fundet de navne.

Selvom listerne var lange, var der meget få navne vi synes passede, og vi endte i enighed med at vælge hendes fulde navn sammen. Modsat dengang vi i sin tid valgte det navn som Emma skal sige farvel til nu. Det her føles bare meget mere rigtigt og fælles og kærligt.

dsc03564

Inden jeg afslører navnet vil jeg fortælle hvordan Emma har taget imod sit navneskifte. Der hører nemlig et par historier til, da vi allerede har introduceret hendes nye navn til hende.

Samme aften, da jeg puttede Emma, og vi havde besluttet hvad hendes nye navn skulle være, spurgte jeg hende om hun kunne sige “XXxxxx”. Emma kiggede på mig og gentog ” XXxxxx” og smilede og sagde “neeeeeeaaarhhjj”, og så grinede hun lidt.

Næste morgen, and I shit you not, under morgenmaden, kigger hun på mig og siger “Jeg hedder XXxxxx”, og jeg sagde “Ja skat, det gør du”. Og siden den dag har der ikke været nogen som helst tvivl. For det første er det fantastisk at se hendes ansigt lyse op når hun selv siger sit nye navn, og jeg kan faktisk også mærke en helt anden følelse, når jeg siger hendes nye navn, præcis ligesom jeg kan med mit eget. En følelse af at være kommet hjem til mig selv, og at Emma er kommet hjem til sig selv.

I går fortalte vi om navneændringen i vuggestuen, og de reagerede super positivt og foreslog selv at vi skulle bede personalet i den nye gruppe (Emma skal snart skifte gruppe), om kun at bruge det nye navn, og så vil personalet nu allerede øve det. De er vilde med navnet. En bekymret læser mente at jeg kunne risikere at blive meldt til kommunen for omsorgssvigt af mit barn fordi jeg har valgt denne proces for Emma. Jeg snakkede med personalet i vuggestuen om hvordan de så på den her slags process, og med en sagsbehandler jeg kender, og hvis du sidder derude med samme bekymring, så kan jeg hermed berolige dig, det er altså mere normalt end man lige tror at forældre og børn skifter navn. Og det er ikke noget kommunen overhovedet gider beskæftige sig med, måske med mindre man insistere på at kalde sit barn for “Luder-Børge” eller et eller andet, så kunne det være man skulle tage et lille møde. Jeg tror ikke der findes en eneste forældre i Danmark med det ønske i øvrigt, vi elsker allesammen vores børn, også selvom nogle af os går op i sådan noget tal-halløj.

dsc03817

Når man skifter sit barns navn er det vigtigt at tænke det grundigt igennem. Det tror jeg er åbenlyst for enhver der læser med her. Jeg snakkede med en mor i går, som har skiftet alle tre børns navne (af samme årsag som mig), men hendes børn var så store at de selv har været med til at vælge deres nye navne, og de er alle tre enormt glade for deres nye navne. Børn forstår ret mange ting når man ikke selv komplicerer det unødvendigt, og så længe man har dem med i processen på en kærlig måde, så tror jeg de færreste vil opleve problemer med et navneskifte. Hos os er det i hvert fald gået rent hjem hos alle omkring os. Især hos Emma, der stråler hver gang hun siger sit navn.

 

Er du ved at dø af nysgerrighed?

Her kommer navnet:

Hende gamle navn hed

Emma-Jo E. Deppe

Hendes nye navn er

Emmalia Vienna L.

(L. er vores efternavn, det behøver jeg ikke afsløre)

Yay! Det er så nemt som noget overhovedet kan være. Dem der ikke kan finde ud af navneskiftet, de kan bare sige Emma. Jeg tager mig selv i at sige Emma, og jeg øver mig i at sige Emmalia. Emma er faktisk den der er bedst til at huske “Emmalia”. Vi har altid kaldt Emma for Emmamusen, så denne forandring er overhovedet ikke fremmed for hende, nu hedder det bare “Emmalia” i stedet for Emmamusen.

I de her dage bruger hun meget tid på hvad der tilhører hvem. Jeg tror de har et lille projekt ovre i vuggestuen, som startede en uges tid inden navneskiftet. Så Emma siger “det er mors kop, det er fars kop, det er Emmalias kop” og “det er mors stol, det er fars stol og det er Emmalias stol” og “Det er moar, han hedder moar, det er Emmalia, jeg hedder Emmalia”.

Tag godt imod navnet. Jeg begynder at skrive “Emmalia” i stedet for Emma fra nu af, det er god træning for mig, og for dem der læser med, og jeg hører fortsat rigtig gerne oplevelser fra dig der har skiftet dit eget og dine børns navne. Hvordan gjorde i? Hvad oplevede du under og efter? Hvordan reagerede dine børn.

Tak fordi du følger vores rejse <3

 

 

   

23 kommentarer

  • Kjeld

    Hedder du ikke November til efternavn?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Kjeld,

      Nej, Frejamay November er mine to fornavne 🙂 (jeg har tre fornavne og et efternavn)

      Kh
      FM

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Tillykke med det fine navn ☺
    Har du lyst til at fortælle mere om processen med numerologi i forhold til en nyfødt? Jeg synes det er rigtig spændende ☺

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Anne,

      Faktisk synes jeg Katrine skal fortælle lidt om det, så det hører jeg hende lige om hun har lyst til 🙂

      Tusind tak for et godt spørgsmål 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Very nice name! I enjoyed hearing about the inclusive process! Good work 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Årh, det er da bare det smukkeste navn! 💗

    Går selv og samler mod… mit fornavn har bare aldrig været rigtigt. Tak fordi du deler.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Solvej

    Søde Freyamay, sikke et skønt navn din datter har fået 💞 jeg kender følelsen af at der er noget udefinerbart galt/forkert med ens barns navn. Min yngste datter kom til at hedde Lea men der var bare noget der ikke rigtig passede uden at jeg kunne sige hvad der var. Da hun var halvandet år, så jeg tilfældigt hendes navn med et h. Og lige der vidste jeg bare at det var det der manglede. Så jeg ændrede hendes navn til Leah og ja det var en lille ændring men det var det der skulle til for at skabe balance i vores univers 💞 tak fordi du deler jeres hverdag. Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Joan

    Stort tillykke med Emmalia’s nye navn. Har altid godt kunne lide Emma-Jo også (har selv en Emma Isabella 😊, der dog kun kaldes Emma,bortset fra når mor her bliver sur😂), men det andet ligger sig jo så fint op af hendes gamle navn. Og smukt mellemnavn hun også har fået. Spekulerer over hvis jeres efternavn starter med L,hvor kommer dit November så fra? Er der dit mellemnavn? Syntes det er skønt at vi lever i en verden hvor vi selv kan beslutte hvad vi ønsker at hedde. Tror dog jeg ville føle jeg manglede noget hvis jeg skulle undvære mine efternavne, da de de forhold til mine bedsteforældre har en stor betydning og tilknytning for mig.
    Det du skriver med at det I hver især har givet videre, kke er godt for Emma, hvordan skal det forstås?
    (p.s. Studsede over at herinde på din blog, under fanen bagom Blogger (mener jeg den hedder) der står stadig du hedder Anne Deppe 😊😋)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Op.

    Jeg må indrømme, at jeg ikke selv har den store tro på numerologi. Men, og det er et vigtigt men (!), jeg er fuld af respekt for jeres ønske om at ændre Emmas navn.
    Jeg kender dig jo sådan set overhovedet ikke, men jeg har læst med et stykke tid, og jeg er fuldstændig overbevist om, at alle tanker, ønsker, forberedelser, spekulationer, for og imod er komplet gennemtænkte. Og altid med Emma(lia) i fokus.
    Så selvom jeg oprindeligt havde en undren over behovet for at ændre sit barns navn – altså, MINE unger ville jo glo mærkeligt på mig, hvis jeg sagde: “Jeg tænker, det er en god idé, hvis I får et nyt navn!” – Men det skyldes jo, at det bare ikke er “vores verden”. Men det er jo din/jeres verden, og når det er naturligt for jer at lave denne ændring, så er det jo også naturligt for Emma(lia).
    Så; tillykke med skiftet! Emmalia er et smukt navn 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak Signe,

      tak for din dejlige kommentar og din anerkendelse selvom det ligger langt fra din verden. Det har jeg den dybeste respekt for. Og ja, hver familie er jo vidt forskellig fra den anden. Jeg har f.eks supersvært ved at tage i Legoland en varm sommerdag, og vil 100 gange hellere tage Emmalia med ud i skoven med nogle venner og familie og plukke bær eller klappe en frø eller lignende. Præcis ligesom at nogen er buddhister og chanter med deres børn, andre er kristne, ikke-troende, veganere, kødspisere og hvad har vi ellers. Og selvfølgelig ville det være mærkeligt at komme hjem og sige hvis man slet ikke selv bevæger sig i den verden. For mig er det det mest naturlige i verden, men jeg er også vokset op med en skøn spirituel mor der har lært mig en masse om energier og engle og ånder og reinkarnation osv. Og nu hvor jeg er voksen, har jeg taget det med fra hendes verden, som giver mening for mig, og tilført min version af det. Og det samme skal Emmalia jo gøre den dag hun bliver stor.

      Tusind tak for din skønne kommentar <3 Det gør mig rigtig glad at læse den!

      KH
      FM

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Sikke et fint navn 😘 Jeg var spændt på om jeres efternavn stadig ville være det samme (altså et fælles for jer begge) og det synes jeg er lidt dejligt at det er 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Julie,

      Emma og jeg har samme efternavn i dag, og jeg tror måske at hendes far vil undersøge om han kan få det samme. Det kunne i hvert fald være ret sejt hvis det kunne lade sig gøre.

      <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Daniella

    Tillykke med det flotte navn! Og den gode proces som det har været. Det fortjener I. <3

    Virkelig et smukt navn. Min niece hedder Emmalie, og jeg er helt tosset med alle de forskellige varianter af "Emma". <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Daniella,

      Jeg vidste slet ikke der var andre versioner af “Emma”, men Emmalie er også supersmukt. Der var et par andre muligheder (som jeg ikke lige kan huske på stående fod), men Emmalia var bare det eneste rigtige.

      Og tak for den søde kommentar <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helena

    Det er et meget, meget smukt navn. Tillykke med det 😊
    Min datter har valgt, at hun på sigt skal hedde noget andet. Hun har fundet navnet også er jeg spændt på hvornår vi skal begynde at kalde hende det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wow, det lyder spændende. Jeg ville faktisk gerne hedde noget andet da jeg var barn, og efter at have set et afsnit at Pyrus (julekalenderen) hvor Freja var med, ville jeg gerne hedde Freja. Så er det jo lidt pudsigt at jeg ender med at hedde Frejamay 25 år senere 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rose

    Hej Freyamay! Jeg er super nysgerrig på, hvordan du udtaler Emmalia. Er det “É-mmalia” (lidt som Amalia?) Eller er det “Emma-Lia”?

    Min mor fik engang i bryllupsgave at familien kunne komme til nummerolog. Jeg var dengang 8 år gammel, og fik selv lov til at vælge mit navn. Min mor fik nyt navn, og min lillebror, som min mor var gravid med, fik et navn, der passede til hans kommende fødselsdag (planlagt kejsersnit).

    Jeg er den dag i dag super glad for mit nye navn, som jeg, efter jeg er blevet voksen, føler jeg er “trådt mere ind i”. Jeg er ikke længere splittet, som jeg følte mig engang, og dét til trods for, at mit gamle navn stadig bliver brugt i dele af min familie.

    Tillykke med navneskiftet! Både dit og Emmalias. Det er så sejt! 🙂 Kram herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Årh en skøn bryllupsgave, og hvor er det skønt at høre din rejse med navneskifte. Der er så mange veje hen til et navneskifte. En af de ting Kristine Øjken fortalte var at mange oplever at der sker et stort skifte i deres liv når de bliver gift, fordi de eksempelvis tager mandens navn uden at tjekke energierne. Hun har masser af eksempler, og det er bare interessant at høre om.

      Nu til dit spørgsmål. Vi udtaler det EmmaLIA, med tryk på det lia. Det er også sådan Emmalie selv udtaler det.

      Tusind tak for din søde besked <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Hvor er det et smukt navn og passer perfekt til din lille ninja.

    Min søn var ved numerolog, da han blev født, så hans navn skal forhåbentligt ikke ændres men det skal mit nok til gengæld, da jeg gerne vil have det samme mellemnavn som ham 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Du var hurtigere end mig. Jeg skal klart have næste tigerreje til numerolog inden han/hun bliver navngivet. Og god idé med samme efternavn <3

      og tak, jeg er også helt vild med navnet <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Super skønt navn 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gæsteblog af forfatter Gitte Winter Graugaard: Hold fast i nærværet efter ammestop