Vuggestuemavepine efter ferien

Hej fra fertilitetsklinikken

skaermbillede-2017-08-03-kl-18-49-44

Det er jo lige før jeg ikke tør skrive det her, fordi solomødre, eller fænomenet solomødre, jo er det nye onde forfærdelige i samfundet, som vi død og pine skal være kritiske overfor. Men altså, nu skriver jeg det alligevel, fordi det føles lidt mærkeligt ikke at dele den her rejse, og der er mange ting der dukker op undervejs.

I dag har jeg været på besøg hos fertilitetsklinikken, som skal hjælpe mig med barn nummer to. Nu er jeg sådan for alvor kommet i gang, og jeg glæder mig helt vildt over den process jeg står overfor. Jeg skal, hvis det lykkes, være mor igen, og jeg glæder mig helt vildt. Min familie er orienterede, Emma far er orienteret, mit nære netværk er orienteret, så nu kan jeg godt fortælle lidt om hvordan det er, for mig, at komme på en fertilitetsklinik og hvordan processen føles og opleves, set fra min cirkusvogn.

Første undersøgelse er overstået og jeg har fået svar fra alle tests. Selvom jeg godt ved jeg ikke har nogle sygdomme og at jeg generelt er ret sund og rask, så bliver jeg alligevel lidt i tvivl når jeg står ansigt til ansigt med en sekretær der har alle mine testresultater. Men. Ganske som ventet, så fejler jeg ikke en disse. Så alt er godt.

Og mens jeg skriver det her, så tænker jeg “ej, du skal da først sige noget højt når du ER blevet gravid, det er meget bedre”. Og ja det er det også, men nu har fornuften aldrig rigtig fået lov til at tage vigtige beslutninger i mit liv, og gud ske tak og lov for det. Så nu skriver jeg alligevel.

Jeg synes det er et lidt mærkeligt sted at komme. På fertilitetsklinikken. Jeg har jo et barn i forvejen. Og i dag havde jeg endda Emma med derind, fordi jeg var nødt til at holde hende hjemme fra vuggeren. Og hun skreg under hele besøget, så undskyld til alle jeg stressede, og til eventuelle sædceller der vendte om mens legen var god. Det er lidt ligesom at være til lægen, man snakker ikke med de andre i venteværelset, man undgår al øjen (og krops) kontakt og der er så underligt stille. Der sidder enlige kvinder, som mig, og der sidder par, og af og til er der en mormor med, der tuller rundt med et barn mens forældrene/moderen er inde ved lægen. Til gengæld er personalet simpelthen så søde og rare, og jeg føler mig så mødt og taget godt imod, og det hjælper helt vildt på processen kan jeg mærke. Derinde mærker jeg ikke samfundets fordømmelse og den store nations hammer i hovedet fordi jeg nu engang har valgt at jeg skal være mor til to. På fertilitetsklinikken er jeg helt normal.

Nåja, og så har jeg det altid lidt stramt med at folk skal rode rundt i mit underliv, især når der skal sættes den der metaldims op som skal skrues på plads. Det er meget lidt sexet at føle at ens va-jay-jay minder mere om et byggeprojekt på Amager end et tantrisk nydelsescenter. Men altså. A girls gotta do what a girls gotta do.

Har du nogle spørgsmål til processen, udover det der med valg af donor, det gider jeg nemlig ikke svare mere på lige nu. Så ja, nu er jeg i gang, og jeg har de vildeste sommerfugle i maven over det her. Og samtidig er jeg vildt nervøs. Det er en helt anden rejse end sidste gang med Emma, som jo var alt andet end planlagt (læs her).  Det er så vildt aktivt at vælge den her process frem for at acceptere noget der allerede er valgt. Der har været så mange tanker undervejs og op til, og der er en masse ting jeg kan fortælle løbende, men lige nu vil jeg bare fortælle at jeg er startet, og ingen ved hvor lang tid det kommer til at tage. Jeg håber du har lyst til at følge med på rejsen <3

   

19 kommentarer

  • Fedt fedt fedt! Det er så fedt at du deler! Go single, sole-mødre! I er så seje – og helt ærligt, det må da på så mange måder hver meget nemmere at få et barn alene… helt ærligt? Ingen mand = ingen problemer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lou

    Mange gange held og lykke! Jeg vænnede mig til stigbøjlerne og mit underliv til frit skue (….). Har nu den skønneste unge på ni måneder 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stephanie

    Iiih, hvor godt! 😀 Vi har også været i behandling og første gang havde andre af og til børn med og det var da så hyggeligt. Det gjorde bestemt ikke os noget 🙂 Anden gang var vi dem med barnet og vi har kun haft gode oplevelser med det og samtaler omkring det. Nu spørger jeg lige om noget personligt og det er helt okay, hvis du ikke vil svare på det. Det er kun fordi, jeg er nysgerrig på hele den proces og overvejelser låne bag det at blive solomor 🙂 Men Emma har jo en far. Vil han komme til at have en rolle i den lilles liv?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Stephanie,

      åh det lyder som en god process I har været igennem. Alt det med Emmas far kommer jeg ind på i et indlæg for sig, så jeg samler lige spørgsmålene sammen i et samlet blogindlæg. For der har været rigtig mange svære tanker i den retning, og det har taget mig lang tid at finde ro i forhold til at den ene har en far-konstallation og den anden får en anden. Så det vender jeg lige tilbage med. Godt spørgsmål <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh hvor er det spændendre! Og ja det er så nederen at ligge der med benene i stigbøjlerne, men under mit ferilitetsforløb blev det nærmest helt naturligt til sidst 😉 Krydser alt for at det kommer til at gå let! Og btw så har jeg den dybeste respekt for jer singlemødre – det kræver da det største mød at kaste sig ud i projekt baby på egen hånd 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Daniella

    Jeg synes at det er så spændende at få lov til at følge med på din rejse igennem fertilitetsuniverset. Jeg kender intet til det, så det er virkelig lærerigt at få din oplevelse af det. Især når man selv leger med solomor-tanken en dag (også til barn nr. 2). Fedt at du har mod på at lade os være med på sidelinjen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Stort tillykke med din beslutning! 👍👏😀 Jeg ønsker for dig, at du hurtigt bliver gravid med et sundt og velskabt barn. Jeg er selv solomor til Vigga Marie på 14 måneder 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Du kan risikere at gøre det ekstra svært for mange patienter i klinikken ved at tage dit barn med i venteværelset. Jeg var selv barnløs i mange år, og det var det hårdeste og mest følsomme jeg nogen sinde har prøvet. Venteværelset var specielt hårdt da man her sad og ventede på at der måske endnu engang var dårlige nyheder og drømmen om et barn blev knust. Derfor finder jeg det upassende at tage er barn med herhen. Det svarer til at tage en kasse øl med til et AA møde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er jeg ked af at høre, og jeg ved det er hårdt for rigtig mange. Men nu er børn jo ikke tingester man sådan bare lige kan lade blive ude i bilen eller alene hjemme, og omstændigheder gjorde at jeg var nødt til at tage hende med.

      Faktisk var der flere af parrene der kom til at smile, og et at dem gik hen og snakkede med Emma (inden hun begyndte at skrige). Så det er fint du mener at det svarer til at tage alkohol med til et AA-møde, men det er din holdning, og den er du velkommen til at have. Ligesom jeg er velkommen til at tage Emma med på klinikken.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Linnea

      Ahh, nu hvor du selv er mor ved du jo at det bliver man bare nogle gange nødt til. Jeg er sikker på, at Freyamay ikke tog EJ med for at prale, men fordi det logistisk var en nødvendighed 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Jeg har lige været hele møllen igennem. Har min datter på 2,5 som på ingen måde heller var Planlagt! Det har taget et år fra de første prøver og lykkedes i tredje forsøg, og er nu lige gået ind i 2.trimester, Yay!
    Min erfaring i forhold til at råbe det højt eller holde det for sig selv er, at man sidder med de samme følelser uanset resultatet. Og faktisk syntes jeg det var nemmere at være i processen hvis jeg gav mig selv lov til at tale om det.
    Jeg vil vove at påstå at det er den bedste beslutning du kan tage for dig selv og ikke mindst for Emma. Det har det i hvert fald været for os ❤️
    Kæmpe High five fra én solomor til en anden! 🙏🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • WOW, tillykke Anna <3 Det er så dejligt at høre om erfaringer fra andre der har været igennem det samme, og hvor er det fantastisk at det lykkes efter så relativt kort tid. Jeg har flere i min vennekreds der (både par og solomødre) har ventet længere og stadig er i gang. Men jeg har også samme erfaringer med nogen hvor det lykkes både første og anden gang.

      Kæmpe tillykke, og ja, det giver mening for mig at dele rejsen, så derfor gør jeg det – som du siger, resultatet bliver det samme <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Fordi en enkelt artikel har påpeget problemer med solomødre betyder det jo ikke at hele samfundet syntes det!!!!! Held og lykke med projektet:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vuggestuemavepine efter ferien