Et par gode tips til ferie og dårligt vejr

10 ting jeg vil nå inden året slutter (en god ferie-øvelse)

img_7783_bw

Feriemode er simpelthen godt for min sjæl. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst bare har været totalt offline, har ladet mails været mails (det hjælper lidt når man ikke KAN gå på nettet), har drukket dåseøl, spist chips og masser af vandmelon. Der sker en masse ting i de her dage hvor jeg kommer helt ned i gear. Derfor har jeg samlet 10 drømme i et lille blogindlæg, som jeg vil i mål med inden nytåret 2017/2018. Så har jeg lige et par måneder endnu:

img_7475_bw

1: Jeg vil til Bikram Yoga! 

Stærkt inspireret af min homegirl Carolina Björk, har jeg besluttet at prøve kræfter med Bikram Yoga. Og sørme om jeg ikke fandt et sted i Lyngby, ikke ret langt fra mig, som endda har et supergodt intro-tilbud (499,- for fri træning i en måned, ja tak). Faktisk har jeg lige opdaget at jeg kender indehaveren, så det må være ment to be. Derfor har jeg allerede bestilt mit intro-forløb og når ferien slutter giver jeg den gas i en måned. Selvom jeg hader at bevæge mig i varme, men nu prøver jeg.

 

Frejamay NOvember fotoshoot med Mathilda Yokelin

2: Jeg vil lancere min helt nye platform (business)

Jeg har allerede købt hjemmesiden, og når ferien slutter har jeg to uger til at bygge hele platformen færdig. Jeg glæder mig helt vildt!

 

IMG_1893

3: Jeg vil i biografen

Ja, det lyder måske ikke særlig vildt, men når man er single mama, så er biografture ikke noget der sker ret tit. Sidst jeg var i biografen, var med min veninde Zoe og se “Bad moms”, det var simpelthen den vildeste oplevelse længe. Jeg ved ikke hvad jeg skal se og hvem jeg skal med. Måske skulle vi lave sådan en “single moms night out” biograftur, der er garanteret andre end mig der har det behov.

we-try

4: Åbent hus

Inspireret af Kristina Kuzmic (BIG FAT MISTAKE hvis du som mor ikke kender hende og hendes youtube kanal endnu), har jeg besluttet mig for at lave mad til fremmede 1 gang om måneden resten af året, startende med august. Det kommer sig af flere behov. Jeg er tit alene om aftenen (hvilket jeg elsker og nyder), men engang i mellem savner jeg selskab og nogen at spise med. Jeg savner også at møde nye mennesker i øjenhøjde, og gerne fra mit lokalområde. Tit når jeg møder folk, er det med-bloggere, folk jeg coacher, folk jeg er konsulent for eller folk jeg holder foredrag for. Jeg har altid en kasket på. Jeg savner nogen gange bare at være Frejamay, mor til Emma, møde nogle mennesker, høre om andres hverdag over noget lækker mad. Jeg er ikke rig, men jeg laver altid meget mad, og jeg vil gerne åbne mit hjem 1 gang om måneden og møde dem der har lyst til at komme og spise med. Så jeg starter i august (laver et facebook-event og håber der er nogen der har lyst til at kigge forbi). Jeg ved ikke hvad “Målet” med det er, jeg har bare lyst til det.

dsc02501

5: Jeg vil på noget klatrebane eller lign. med Emma

I dag, her i Dragør, var Emma og jeg på legepladsen nede ved havnen. Emma fik øje på et 20 meter højt tårn (cirka, jeg ved ikke hvor højt det er, men det er vildt højt), som ikke er en del af legepladsen. Hun begyndte selvfølgelig at kravle op. Det barn er simpelthen så motorisk og kropsbevidst og ejer ikke skyggen af højdeskræk. Jeg lod hende klatre, men stod lige ved siden af… lige indtil jeg opdagede at hendes fod var en halv meter over mit hoved, og jeg simpelthen var nødt til at hive hende ned, fordi jeg var bange for jeg ikke længere kunne nå hende. Jeg vil så gerne støtte det klatregen hun har, men det skal være under mere ordnede forhold end det tårn hun klatrede op i i dag.

Frejamay NOvember fotoshoot med Mathilda Yokelin

6: Jeg vil have taget professionelle billeder af mig og Emma

Efter min session med Mathilda Yokelin (læs her – hun har rigtig gode priser lige nu!) og efter at have fundet ind til min ur-power, så har jeg besluttet at jeg vil have taget billeder sammen med Emma også. Så det skal jeg bare nå inden nytår.

dsc02196

7: Bade en aften efter solen er gået ned

Det kunne jo meget vel være i denne uge, hvor vi er ude og sejle. Eller om halvanden uge, når vi drager i sommerhus, min veninde og jeg og vores unger. Der er bare noget magisk ved at bade i havet under stjernehimlen.

dsc01728

8: Nul mails i inbakken!

Ja, det er et nørdet mål, men jeg får simpelthen så mange nyhedsbreve stadigvæk, så jeg har oprettet en konto kun til nyhedsbreve, og så skal ALLE nyhedsbreve derind og ligge, så de ikke forstyrrer mig i min indbakke. Jeg er simpelthen så træt af forstyrrelser i det hele taget, så generelt skal der mere ro på, mindre forstyrrelse og mere nul skærm tid.

social4

9: Mobilboks

Jeg vil have en mobil-boks derhjemme. En boks hvor der sidder oplader, og hvor der kan være 4-5 mobiler i. Ligesom man har i nogle skoleklasser. Eller ligesom en nøgleholder. En boks hvor jeg ikke kan se mobilen, men hvor den har sin faste plads. Og der skal den ligge når jeg kommer hjem med Emma og har Emma-tid. Jeg tager alligevel sjældent telefonen når jeg er sammen med Emma, og når vi er alene sammen tjekker jeg sjældent telefonen når vi er sammen. Når der er flere om at dele ansvaret og nærværet, så nyder jeg til gengæld at være på instagram og hygge. Men altså, jeg skal have en boks. Kan du anbefale en god en?

 

580448_272794966188851_2002576909_n

10: MASSAGE!

Jeg skal simpelthen have mere massage til min stive krop. Nu kommer det nok til at hjælpe lidt med Bikram Yoga, men derfor skal jeg alligevel øve mig i at forkæle mig selv lidt mere på den konto. Kan du anbefale nogen i Kbh området?

Hvad vil du nå inden året slutter?

 

skaermbillede-2017-01-09-kl-09-53-53

Har du lyst til at catche mere up?

Følg mig på facebook profil her (åben for alle), på bloggens facebook side her, eller på Instagram her

Follow my blog with Bloglovin

** Jeg glæder mig til at se dig! **

    skaermbillede-2017-02-21-kl-22-53-40 skaermbillede-2017-02-21-kl-22-46-08 skaermbillede-2017-02-21-kl-22-46-05 frejamay november shopping æretbøffer
   

6 kommentarer

  • Am

    Fedt med listen! Min ferie starter om en uge, men den kunne indtil videre se sådan ud, listen:
    1. Kysse og kramme min mand mere. Vi har brug for det.
    2. Lægge mobilen væk.
    3. Smide en træningsmåtte på gulvet og lave bevægelser som kroppen har brug for. Den skal nok fortælle mig, hvad der skal ske:-)
    4. Spare op. Jeg vil vildt gerne have en el-drevet ladcykel!
    5. -10 må jeg tænke over i min ferie.

    God ferie!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cæcilie

    Kommer gerne til middag hos dig, og medbringer gerne en kage. Du er sådan en fed person, det ved jeg bare.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Supergod idé med sådan en liste 🙂 Den med massage er også på min liste – som mor til en stor dreng på syv mdr. og dårlig ryg, har jeg virkelig brug for at forkæle min bagside 🙂
    Hm… Ellers tænker jeg en bytur, hvilket jeg ikke har været på i omkring halvandet år, og så står yoga og jobsøgning også på min liste. Glæder mig til at finde ud af, hvad jeg skal efter min barsel.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fed øvelse – tak for at du har inspireret til den! Jeg har indtil videre tre ting på min liste:
    1. Drikke drinks med min mand! Med to børn under to år (den yngste 6 uger) er det lang tid siden jeg sidst har været halvsnaldret. Det trænger jeg til.
    2. Opdatere mit CV så det bliver super fedt. Blev opsagt under graviditeten så sidste del af min barsel skal bruges på jobsøgning
    3. alenetid med min ældste datter, der nogle gange synes jeg bruger lidt for meget tid sammen med den nye baby

    Jeg glæder mig til at gøre listen færdig. Og høre hvordan det går med dine 10 ting.

    God sommer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camille

    Kan varmt anbefale massør Anna / corpu curra som har lokale på Nørrebro. Hun er god til at få ordentligt fat.

    Mht klatring så tjek kube ud. Det er et gratis, indendørs lege-klatrested på frb

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et par gode tips til ferie og dårligt vejr