Kom med bag kameraet til OUTSTANDING fotoshoot med Mathilda Yokelin

Nu siger jeg det bare højt … det her er en ny slags morlykke

frejamay november

 

I dag er en slags helligdag. En mor helligdag. Faktisk burde man kalde den her dag noget helt magisk, for det er en slags magisk dag i dag. Og jeg ved godt at det muligvis er helt forbudt at sige den her slags højt, men nu gør jeg det alligevel fordi det er fucking FAN-tastisk! Og den første der skriver “jøsses, hvorfor så overhovedet få børn hvis du har det sådan?” de skal lukke deres beskidte mund med et ekstra lag gaffa-tape og gå tilbage og se den store bagedyst. I stilhed.

I dag er det torsdag. Men det er ikke bare en hvilken som helst torsdag. I dag er det torsdag, og torsdag betyder (I hvert fald hver anden torsdag) at Emma bliver hentet af sin far. Hvilket giver mig en hel dag for mig selv. Jeg ELSKER min tid med Emma, men efter 2 år som single mamma, hvor jeg kan tælle mine Frejamay-dage på en enkelt hånd. Måske endda på en eller to fingre, så er det virkelig rart, engang i mellem, at have lidt længere tid til at få lavet mor-ting: shopping uden at skulle løbe efter Emma, eller være bange for at hun æder noget inde i butikken (mmmm, man skal smage mor…. ja da skat), en massage (det har jeg ikke gjort endnu, nu drømmer jeg bare højt), se en film, sove, lave ingenting, tulle rundt, sidde på facebook i timevis (ja det er en ting jeg af og til nyder), spise alene på cafe, høre høj musik og danse, uden at være bange for at Emmas hjerne opfanger stødende ord i mit hip hop musik og så videre.

I dag havde jeg lige to møder, men derudiver var jeg rundt og kigge i tøjbutikker, helt i zen, bladrede igennem stativerne, rørte ved de smukke materialer, prøvede tøj på, fik god service, var i Bülow lakrids, kørte tog i stillekupeen, sidder nu og ser Trainwreck samtidig med at jeg blogger (ahhh to skærme helt for mig selv, I love it), og om 45 minutter henter Emmas far Emma, og de to skal ud og hygge sig. Næst efter selv at være sammen med ens børn, kommer at ens børn har en fest sammen med andre der elsker dem overalt på jorden. Det føles rigtig godt.

Så, nu vil jeg browse mine yndlings webshops (se links i min signatur), og hvem ved hvilke crazy ting jeg finder på at bruge de næste par timer på?

Living on the edge <3

   

2 kommentarer

  • Julie

    Prøv-lige-og-hør-her… jeg har også en to årig OG en meget (!!!) tilstedeværende mand – og jeg elsker stadig at være uden nogen af dem engang imellem! Og min mand har det på samme måde.. altså, sådan alt i alt er der jo ikke noget der slår den tid vi har sammen alle tre, meeeen nogen gange er det altså tæt på. Og jeg er ikke engang flov over at skrive det

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kom med bag kameraet til OUTSTANDING fotoshoot med Mathilda Yokelin