"Kom Emma, så finder vi en fin ny mor til dig"

Hvad er din alternative drøm egentlig?

din alternative drøm

Dette år har budt på mange ups and downs allerede. Mest fremgang, og rester af noget mørke der skulle slippe. I hele den process er jeg kommet i kontakt med nogle nye sider af mig selv, og jeg føler at der er sat gang i nogle store spørgsmål om “hvad det egentlig lige er du vil med dit liv, Frejamay?” Kender du det, det der med ikke helt at vide hvilken retning du skal gå i?

Da jeg tog min coachuddannelse i 2009 stod alting lysende klart for mig, for første gang nogensinde følte jeg en slags “kald” – selvom jeg ikke tror på kald. Nu hvor jeg er blevet mor, har arbejdet som coach i snart 10 år, holdt en masse foredrag og lavet en masse spændende projekter, føles det som om livet er i gang med at pushe mig i en ny retning, men det er som om jeg ikke helt har fanget budskabet endnu. Jeg ved godt der skal ske arbejdsmæssige forandringer. Der er noget der skal efterlades og noget nyt der skal gro, men jeg kan ikke komme helt ind til hvad det præcist er lige nu. Det eneste jeg kan “se” er at der er gang i en kæmpestor proces på den konto, og ingen har givet mig en pil eller et røgsinal eller noget. Det eneste jeg kan er at være i det.

Under hele denne rejse er der kommet mange sjove ting op. Her er 10 alternative drømme, som jeg slet ikke vidste jeg havde:

1: Børnetøjdesigner

Er du vimmer mand, jeg gad godt designe børnetøj (hvis jeg var sådan en der elskede at sy). Der er et KÆMPE marked for at lave kickass børnetøj til piger, noget der ikke er nuttet og hvor der er trykt kaninusser og bambier (var lige ved at skrive bambusser) med store “jeg har ingen power” – Disney-øjne. Jeg får ticks af at gå en tur igennem H&Ms pigetøj afdeling, og så se drenge-afdelingen som er fuld af budskaber der indeholder fuckoffness, action og styrke. Ej hvor kan jeg ikke have det. Jeg ville designe pigetøj med kapper og seje, frække, stærke piger på. Noget som pigerne kan identificere sig med. Nogen som Emma kan spejle sig i. Hun har mere til fælles med tarzan og Batman end hun har med en flødebolle-tuttenuttet kanin med “jeg kan ikke klare mig selv” øjne.

2: Taxachauffør

Mest fordi jeg ville elske at høre om 15 menneskers forskellige liv på en dag. Men jeg gad ikke sidde stulle hele dagen

3: Fotograf

Jeg elsker at tage billeder. Men jeg gider ikke tage billeder af ting. Jeg kan godt lide at fange sjove vinkler og gøre sjove ting med lyset. Jeg aner ikke ret meget om fotografi, men jeg synes det er spændende hvad man kan gøre med et kamera, og hvordan man kan fange mennesker når de ikke ved det, og bagefter vise hvor smukke de er når selvbevidstheden lige er slået fra et øjeblik.

4: Detektiv

Mest fordi jeg har set for mange svenske krimier, og jeg elsker en god mordgåde

5: Noget med keramik

Jeg tror ikke jeg gad sidde og lave det selv. Måske skulle jeg være sælger for et Wonki eller noget, men jeg er simpelthen så fascineret af keramik og hvad det gør ved et hjem med smuk keramik. Super mærkelig hobby jeg har fået mig der. Og hobbyen går ind til videre ud på at like billeder af keramik på Instagram…

6: Blomsterbinder

Det her er ikke nyt, jeg har tidligere arbejdet som blomsterbinder i en blomsterbutik, godt nok ikke udlært, men jeg lærer hurtigt, så jeg kan både lave bårebuketter og stor og små flotte buketter. Jeg savner af og til bare at skulle tie stille og lave noget smukt med hænderne.

7: Sengetester for luksushoteller

Ja, det er faktisk et job der findes. Hvis jeg måtte tage Emma med på arbejde, så var jeg frisk!

8: Rejseguide i Norge

Der er bare så smukt, og jeg har længe drømt om at tage mere til Norge og være i naturen

9: Stand-upper!

Jeg er ved at øve mig i at være mere sjov (de kan tilføje mig på snappjat under @frejamaynovembe og se min skuespilskole), og det kunne være sjovt at gå mere i den retning

10: Skuespiller

Jeg ku’ godt!

 

Hvad er dine, jeg kan umuligt være den eneste der leger med de her tanker? Ellers tag og leg med

skaermbillede-2017-01-09-kl-09-53-53

Har du lyst til at catche mere up?

Følg mig på facebook profil her (åben for alle), på bloggens facebook side her, eller på Instagram her

Follow my blog with Bloglovin

** Jeg glæder mig til at se dig! **

    skaermbillede-2017-02-21-kl-22-53-40 skaermbillede-2017-02-21-kl-22-46-08 skaermbillede-2017-02-21-kl-22-46-05 frejamay november shopping æretbøffer
   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Kom Emma, så finder vi en fin ny mor til dig"