Politiet: "Har du nogen idé om hvorfor vi har stoppet dig...?"

“Kom Emma, så finder vi en fin ny mor til dig”

dsc02213

I dag var det mig der var årsagen til Emmas affektkrampe. Jep. Jeg tænker at jeg indleverer Emma et sted hvor hun kan få sig en dejlig ny mor, en med overskud, en der har læst alle de der online guides til hvordan man rummer på den helt korrekte kærlige måde, sætter grænser på den anerkendende måde, ikke råber og får stjernerne til at stå helt rigtigt på forældre-himlen. For det kan jeg ikke.

Vi skulle til barnedåb i dag. Aftenen  i går sluttede med en putteseance der varede alt for længe, og morgenen startede med et barn der skiftevis fik raserianfald og kastede med stort set alt hun kunne komme i nærheden af. Jeg tog 80 dybe vejrtrækninger og vi endte med, på mirakuløs vis, at komme til barnedåb til tiden.

Barnedåben gik okay, Emma legede med momse det meste af tiden, i et legerum udenfor dåbs-seancen. Jeg nød at have “fri” et øjeblik og lige trække vejret ovenpå i går. I slutningen af dåben tog jeg over, og Emma og jeg legede og løb lidt rundt, det var meget hyggeligt. Men da gæsterne forlod kirken, og stod udenfor allesammen, satte Emma pludselig i løb mod en trafikeret vej, og hun stoppede ikke, så jeg satte i løb, i mine høje hæle, og nåede kun halvt at få fat i Emmas ene arm en meter ude på vejen, hvor der altså kører biler. Jeg flåede hende til mig, tog hårdt fat i hende, og fik råbt et eller andet med at hun for helvede skule høre efter. Hun satte i et kæmpe hyl, var helt chokeret og glemte at trække vejret. Og så stod jeg der, alene i verden med al opmærksomheden, og et barn hvis øjne rullede om i baghovedet midt i affektkrampen. Super, jamen det går jo strålende.

Jeg hentede min taske og gik hen og satte mig i bilen. Mit hjerte hamrede og jeg var simpelthen så bange. I forvejen har jeg sådan nogle frustrerende billeder af at der sker Emma noget. At hun drukner eller bliver ramt af en bil eller lign, så jeg var selvfølgelig helt rystet over at se hende løbe ud på den vej.

Emma kaldte på momse og jeg havde bare lyst til at give Emma væk til nogen der kan være mere rummelig og anerkendende på den pædagogisk rigtige måde. Så hun kan få et godt liv. I stedet for sådan en lortemor der giver sit barn affektkramper.

Jeg tog en beslutning om at slutte festlighederne lige der, for vores vedkommende, og køre hjem. Jeg lagde Emma til at sove, og hun har sovet i 3,5 time. Hun er næsten lige vågnet og sidder nu og hygger sig med oliven og Dora the Explorer. Jeg har snakket med hende, igen, om hvad der skete, så vi begge to kan sætte nogle ord på. Det hjælper. Men nøj for en forskrækkelse.

Egentlig tænker jeg at en hyggelig tur til stranden vil være godt for os begge to, men jeg orker ærlig talt ikke endnu et møde med politiet (Ligesom i går – læs her), så vi bliver hjemme resten af dagen og spiser noget vandmelon.

Hvor kan man finde en ny mor henne?

skaermbillede-2017-01-09-kl-09-53-53

Har du lyst til at catche mere up?

Følg mig på facebook profil her (åben for alle), på bloggens facebook side her, eller på Instagram her

Follow my blog with Bloglovin

** Jeg glæder mig til at se dig! **

    skaermbillede-2017-02-21-kl-22-53-40 skaermbillede-2017-02-21-kl-22-46-08 skaermbillede-2017-02-21-kl-22-46-05 frejamay november shopping æretbøffer
   

7 kommentarer

  • Marie

    Kære Frejamay. Tak for din ærlighed. Der kunne jeg lige rumme mig selv lidt bedre. Jeg har taklet en situation hvor min søn på 8 sparkede ud efter mig i frustration med at slå ham tilbage på armen. Jeg kunne have sunket i jorden. Jeg slog min søn. Ikke hårdt men jeg gjorde det. Det værste var følelsen af afmagt. Hvorfor går vi så skævt af hinanden at det kan ske?
    Jeg er også typen der burde være klogere, har læst og lært om alverdens rigtige måder at være mor på. Man må simpelthen bare tilgive sig selv og komme videre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alexandra

    Vi kan lave en “mor-bytte-central”. Den vil mine børn helt sikkert gerne kaste mig ind i en gang i mellem….. 😳 Der har vi alle været og vi kommer der igen. Vi skal nok bare forsøge at lære lidt af situationerne fra gang til gang tænker jeg. Og det er nok ikke helt uvæsentligt med en kraftig reaktion fra dig i sådan en situation som du beskriver. Det var jo alvorligt. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja MN

    Emma har verdens bedste mor!! Og tilmed en mor som passer rigtig godt på hende – og reagerer helt normalt, når noget voldsomt sker. Gi’ (og forhåbentlig rolig) søndag aften til dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla L

    Jeg synes du virker som verdens bedste mor. Der er vildt mange af de der ‘verdens bedste mødre’, men du er klart en af dem!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Politiet: "Har du nogen idé om hvorfor vi har stoppet dig...?"