I dag er det Emmas fødselsdag og 20 minutters stilhed

“Hej, jeg kommer for at lukke din strøm da du ikke har betalt din regning…”

exc-54cbe3b1e4b04c8e2a3edb97

“Where is the love?” sang Black Eyed Peas (her)

Kærligheden kan være virkelig svær at få øje på. I morges spurgte min veninde min, på sms, om jeg kendte til steder på nettet hvor man kan læse positive historier, som man kan dele. Noget med en politiker der redder nogle fugle eller børn. Noget med nogle hverdagshelte. Noget der kan ramme os i hjerterne. I en tid hvor hekse-jagt (Ninka Bernadette) og jagten på kontanthjælpsmodtagere, flygtninge, forældre og andre vi ynder at skyde ned i lind strøm ser ud til at blomstre op i alle afkroge af samfundet, der har vi brug for fællesskaber hvor der er plads til os.

I går faldt jeg over dette blogindlæg skrevet af Malene Hasselblad. Et ærligt, sårbart (og alligevel mega powerfuldt) blogindlæg om hvordan det (også) er at være borger i Danmark. Efter at have læst blogindlægget kom jeg i tanke om en mand der gjorde en kæmpe forskel for mig, i en tid som mindede om Malenes. Og så skrev jeg til Malene at hun bare kan komme og hente ALT jeg har til salg, og endnu ikke har til salg, og alt det hun tænker kan sælges, så hun kan få betalt sin el-regning. Det føles bare helt forkert at sætte mine ting til salg når Malene (som jeg ikke kender privat) står i den situation hun gør. Læs blogindlægget og se lige om du kan hjælpe også.

I 2010, da jeg stod med en kæmpe drøm i hånden og minus på kontoen bad jeg om hjælp til at finde de 50.000 det kostede at få den coachuddannelse. Aldrig i mit liv har jeg villet noget så meget og så målrettet som at få den uddannelse. Jeg var parat til at blive dømt ude af hele fællesskabet for at få det til at ske. Og det blev jeg. Dømt ude. Men jeg fik samtidig min drøm til at gå i opfyldelse. Efter 7 dages massiv kritik og trusselsmails og had havde jeg skrabet 50.000 sammen. Jeg havde stadig ikke mad i køleskabet, men jeg fik min uddannelse. Og siden den dag har mit liv ikke været det samme.

Tilbage til Malene og strøm-regningen.

I 2015, da jeg var gravid med Emma, blev jeg så syg, at jeg lå og kastede op i alle mine vågne timer. Jeg var afkræftet og jeg kunne ingenting. Og her gik jeg ellers rundt og levede af at stå på en scene og fyre den af. Held og lykke. Jeg var nødt til at jonglere med mine regninger, skære alt forbrug ind til benet, leve på en sten og udskyde betalinger igen og igen for overhovedet at få det til at hænge sammen. Jeg fik ikke en krone fra det offentlige de 9 måneder jeg var gravid og syg. Udover et par fantastiske venner, som trådte til og lånte mig noget af det overskud de havde på deres konto, så skete det her.

En dag ringede det på døren. Jeg skulle holde en workshop om bloggen 20 minutter senere, i mit eget hjem, og på den måde tjene lidt til ren overlevelse. Jeg havde brugt alle mine kræfter på at komme op og stå, for jeg havde det simpelthen så dårligt. Jeg troede at det var en af deltagerne der kom lidt før tiden, men udenfor stod en mand i arbejdsbukser:

“Hej, jeg er kommet fordi jeg skal lukke for din strøm, da du ikke har betalt din regning” sagde han mildt. Så kiggede han ned på min store mave, og op på mit ansigt og fortsatte “… men jeg kan se du ikke er hjemme i dag, så må jeg sætte en seddel i din postkasse, som lige giver dig en uge at løbe på inden jeg kommer igen”.

Jeg blev simpelthen så rørt og taknemmelig. For pengene fra workshoppen gik ind dagen efter, og så kune jeg betale min regning uden at miste strømmen. Og ja, du kan tro jeg tænkte “hvordan kan jeg overhovedet bringe et barn i verden, når jeg er så dårlig til at få tingene til at hænge sammen!”.

Men ved du hvad? Set i bagklogskabets lys, så fik jeg jo det hele til at gå op på trods af sygdom, på trods af uarbejdsdygtighed, på trods af at jeg var on/off i konflikt med min datter far, og måtte gå under jorden da jeg skulle føde. Jeg betalte min husleje, jeg sultede aldrig (jeg kastede jo alligevel det hele op), og jeg sørgede for at have dygtige fagfolk omkring mig som sikrede at Emma havde det godt derinde i maven.

Livet kan vi ikke gøre noget ved, men vi kan øve os i at hjælpe hinanden mere. Alt det jeg har i kælderen giver måske, samlet set, et par tusinde. Jeg er så heldig at jeg lige nu ikke står og mangler dem (selvom jeg bestemt heller ikke svømmer i penge, og jeg har stadig gæld jeg skal betale af), og jeg ved hvordan det er at stå i den situation Malene står i. Og jeg synes det er så rockersejt at hun er så åben omkring det og tager action på det, på den måde hun gør. Jeg var bare ikke et sekund i tvivl, alt mit kælder-goods, det skal hun have. Punktum!

Så tak til strøm-manden. Jeg fik aldrig dit navn, men jeg glemmer dig aldrig nogensinde. Jeg er selv dårlig til at skælde ud på kommune og sagsbehandlere, men jeg ved, at selv i dét system, sidder der ildsjæle og bryder nogle regler for at hjælpe de mennesker de møder. Fordi de ikke kan andet.

I tider som disse må kærligheden bryde igennem den tunge asfalt og vi må vise hvem vi er og hvad vi er lavet af.

   

9 kommentarer

  • Nu hyler jeg. TAK fra det inderste i hver en celle af min krop🙏❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    du er fantastisk og det samme var elmanden❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg bliver helt rørt af at læse din historie, shit du er sej og hvor er det dejligt, at der stadig findes folk som el-manden <3
    Samtidig får dit indlæg mig også til at tænke over min egen situation… Jeg mangler vist ikke noget, og skal bare i gang med at øve mig med at have det mindre på kontoen hver måned, og det er jeg ikke i tvivl om at vi som familie sagtens kan.
    Tusind tak for et skønt indlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Det er så skønt med mennesker som dig der bare giver og giver… og du er jo et bevis på, at den godhed også kommer tilbage til en, når man selv har brug for det 🙂
    Jeg har selv været selvstændig i mange år, og man er mega sårbar ved sygdom. Jeg tegnede en sygeforsikring for selvstændig der gør at du vil være dækket af sygedagpenge ved sygdom… det kan jeg kun anbefale dig, den kom mig godt tilgode under anden graviditet, hvor kvalmen holdte en fest :-/
    Dejlig dag til dig…:-) 🙂 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Chiara

    ❤️❤️❤️❤️❤️ Kender nøjagtig, hvad du skriver om ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mutzie

    Tak for tankevækkende indlæg. Jeg tjekker lige min “kælder”. ❤️💕

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I dag er det Emmas fødselsdag og 20 minutters stilhed