Hvor bliver curling-trollsene af?

Powershopping i Røde kors – god stil med genbrug!

img_2118

Røde kors – god stil med genbrug!

Forleden var jeg til et super event sammen med mine bloggerkollegaer, og min kollega fra Miriams Blok, havde en fin Kimono på (naturligvis en der er købt for længe siden som man ikke længere kan få fingre i). Jeg mangler sådan en kimono i mørke farver, ikke en beige eller hudfarvet (som mange af dem er i øjeblikket).

Så da Emma og jeg i dag drønede forbi Røde Kors butikken i Hørsholm, skete der et kimono-mæssigt mirakel. Jeg fandt den blå sag jeg har på på billedet ovenfor. Den er SÅ flot. Fast i stoffet, alligevel ikke for tyk, lækker farve, fedt mønster, passer perfekt, bæltet er med, feminin og smuk, og det allerbedste? Den kostede 50 kroner.

Jeg skyndte mig at putte kimonoen i kurven, og prøvede at finde Emma, som var løbet hen til legetøjet (og sad og krammede 5 store tøjdyr: en kat og en papegøje og en hund og et æsel og et dyr med en honningkrukke som ikke var Peter Plys), og vupti, der hang det sødeste lille sæt (godt nok 6 størrelser for stort, men det kan man jo fikse), til 25 kroner.

Røde Kors i Hørsholm er den genbrugsbutik jeg elsker allermest. De er ikke urimelige med deres priser, de har næsten altid glade damer ansat derinde (der er også et par sure damer, to be fair), de har det hele, butikken er pæn og overskuelig og tøj, ting, bøger og legetøj er i virkelig fin stand.

Så, hvis du, ligesom jeg, går ind for genbrug, og godt kan lide skattejagten i at finde ting fra hele verden i din lokale genner, så kan jeg varmt anbefale dig en tur til Hørsholm.

Røde kors – god stil med genbrug! Usserød Kongevej 80. Happy shopping!

img_2123

Nåja, og så fandt vi nogle halskæder og en slik-maskine (sådan en hvor man hælder nogle smarties op i toppen og så kan man dreje på en knap og så triller de ned igennem nogle rør og ud til Emma. Emma er begyndt at klæde sig ud, så vi køber små poser med smykker og hår-dimser hver gang vi er forbi butikken.

Kom gerne med flere genbrugs-tips, det er rart at udvide den bæredygtige horisont!

 

 

  Følg os på Instagram og Facebook og kom tættere på hverdagen som solomomboss og selvstændig mamma. Her deler jeg de helt små og de helt store konkrete eksempler på de emner du finder her på bloggen. Vi ses derinde!
   

1 kommentar

  • Natasha

    Hvis du søger spil, møbler, ting til hjemmet, smykker og andet, vil jeg helt klart anbefale at tage til Albertslund. Der har de en central der hedder ‘drivhuset’, som egentlig går ud på at man tager noget med i bytte, små som store ting. Det kan også være tøj, eller hvad nu vil af med. Det er helt GRATIS:-) Har selv brugt det mange gange, og er klart en anbefaling værd.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor bliver curling-trollsene af?